Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
26. august 2024
Bilag
Sag
24/19215
Enhed
BORGER
URU alm. del – svar på spørgsmål 222 fra Karina Lorentzen
Dehnhardt stillet den 2. august 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor mange danske statsborgere der de seneste 5 år er
blevet tilbageholdt eller fængslet i Tyrkiet på anklager af politisk karakter? Og har
ministeren kendskab til en tyrkisk ”stikkerlinje”, hvor herboende tyrkere med
sympati for Erdogan-regeringen kan ”indrapportere” til de tyrkiske myndigheder
om andre herboende borgere med tyrkisk baggrund, og hvor stort vurderer
ministeren i så fald, at problemet måtte være?
Svar
Udenrigsministeriet er alene i besiddelse af oplysninger om borgere, der har været
tilbageholdt eller fængslet i Tyrkiet eller har fået udstedt et udrejseforbud af de
tyrkiske myndigheder, såfremt Udenrigsministeriet er blevet gjort bekendt med
sagen. Det kan for eksempel være gennem en anmodning om konsulær bistand fra
borgeren, pårørende eller gennem henvendelser fra andre myndigheder.
På baggrund af de oplysninger, som Udenrigsministeriet er i besiddelse af, kan jeg
oplyse, at 21 danske statsborgere, herunder borgere med dobbelt statsborgerskab
dansk/tyrkisk, i løbet af de seneste fem år har været tilbageholdt eller fængslet i
Tyrkiet eller fået udstedt et udrejseforbud af de tyrkiske myndigheder på baggrund
af anklager, som blandt andet relaterer sig til beskyldninger om tilknytning til
Gülen-bevægelsen, PKK og/eller kritik af styret på fx sociale medier og lignende.
Der er ofte uklarheder forbundet med sagens nærmere omstændigheder samt
anklagens præcise indhold.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2