Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2775440_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
23/00427
MENA
3. november 2023
URU alm. del - svar på spørgsmål 21 fra Mikkel Bjørn (DF) stillet
den 12. oktober 2023 til ministeren for udviklingssamarbejde og
global klimapolitik.
Spørgsmål
Hvordan forholder ministeren sig til, at når Danmark bruger
udviklingsstøtte til eksempelvis at bygge skoler eller lave andre projekter i
de palæstinensiske områder, så er det udgifter, som de palæstinensiske
myndigheder sparer, og de dermed kan bruge deres penge på våben?
Svar
Det er vigtigt at understrege, at Danmark ikke giver direkte støtte til Det
Palæstinensiske Selvstyre. Midlerne kanaliseres for størstedelens
vedkommende gennem FN og andre internationale partnere. En mindre
del går derudover til lokale civilsamfundsorganisationer via en fælles
mekanisme, som UNDP administrerer. Det langsigtede formål med
Danmarks bilaterale program med Palæstina er at bidrage til en fredelig
løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina, samt at fremme stabilitet
og forbedre levevilkårene for civilbefolkningen, som er fanget i konflikten.
Som følge af
Hamas’
terrorangreb mod Israel den 7. oktober har
regeringen som bekendt besluttet at sætte den danske udviklingsstøtte til
Palæstina på pause. Støtten gennemgås nøje for at sikre, at ingen danske
midler bliver misbrugt til støtte for terrororganisationer, som angriber
Israel. Dette sker i tæt dialog med Danmarks partnere i EU og Norden.
Den humanitære bistand er ikke berørt af beslutningen.
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at de palæstinensiske myndigheder sparer penge, som de kan bruge på våben, når Danmark bruger udviklingsstøtte til f.eks. at bygge skoler i de palæstinensiske områder
2
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen