Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
10. juni 2024
Sag
24/25788
Enhed
AFRPOL
URU alm. del – svar på spørgsmål 204 fra (MFU) Katrine Daugaard
(LA) stillet den 16. maj 2024 til ministeren for udviklingssamarbejde
og global klimapolitik.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor den nye redegørelse om Danmarks
udviklingssamarbejde i 2023 ikke nævner det at fremme tros- og religionsfrihed,
herunder et fokus på bekæmpelse af diskrimination, stigma og forfølgelse af
religiøse minoriteter som en udviklingspolitisk prioritet, selvom det er et princip i
den udviklingspolitiske strategi for 2021-2025 – og selvom der f.eks. ses en
intensivering af vold og forfølgelse mod kristne minoriteter i mange af verdens
lande?
Svar
Ambitionen med den årlige redegørelse for dansk udviklingssamarbejde er at
fremhæve væsentlige nedslagspunkter i udviklingssamarbejdet i det forgange år.
Hvert år foretages en afvejning af, hvordan redegørelsens format bedst anvendes
til at berette om udviklingspolitiske resultater og indsatsområder. Som der også var
bred enighed om under debatten i Folketinget den 16. maj, bør redegørelsen ikke
ses som et udtømmende dokument eller en afspejling af samtlige indsatser i dansk
udviklingssamarbejde. Med udbetalinger på 21,2 mia. kr. i 2023 er Danmarks
udviklingspolitiske engagement således langt bredere end en redegørelse har
mulighed for at berette om, jf. Folketingets retningslinjer for redegørelser.
Når det er sagt, er religions- og trosfrihed fortsat en udviklingspolitisk
menneskeretlig prioritet, som Danmark bl.a. fremmer gennem
udviklingssamarbejdet. På finansloven for 2024 blev den særlige bevilling til
udviklingsprojekter målrettet fremme af religions- og trosfrihed fordoblet fra 5 mio.
kr. til 10 mio. kr. Dertil kommer initiativer for mellemfolkelig dialog og forsoning i
flere af vores lande- og regionale indsatser. Siden 2018 har Danmark også haft en
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2