Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
4. maj 2024
Bilag
URU alm. del - svar på
spørgsmål 145
Sag
24/11171
Enhed
HUMCIV
URU alm. del – svar på spørgsmål 184 fra Mikkel Bjørn (DF) stillet
den 9. april 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Har regeringen modtaget garantier for, at UNRWA har afbrudt forbindelserne til
Hamas, og hvis ikke, hvad er da årsagerne til regeringens beslutning om at genoptage
støtten, som betales af danske skattekroner til UNRWA?
Svar
FN’s generalsekretær og UNRWA’s generalkommissær har igangsat reviews og
undersøgelser, som skal bidrage til at styrke organisationens kontrolmekanismer,
herunder: (1) en intern undersøgelse af de israelske anklager ved FN’s kontor for
intern tilsyn og kontrol (OIOS); og (2) et uafhængigt review af UNRWA’s
kontrolmekanismer ledet af den tidligere franske udenrigsminister, Catherine
Colonna. UNRWA har dertil igangsat et internt arbejde med henblik på at styrke sine
tilsyns- og kontrolmekanismer, som har resulteret i en foreløbig handlingsplan.
FN’s generalsekretær og UNRWA’s generalkommissær har gennem de seneste
måneder været i løbende dialog med donorer, herunder Danmark, om fremdriften i
de igangsatte tiltag. Den interne undersøgelse ved OIOS pågår stadig. Den endelige
rapport for reviewet af UNRWA’s kontrolmekanismer blev offentliggjort den 22.
april, og blev positivt modtaget af en bred kreds af donorlande, herunder i EU-
kredsen.
Rapporten fastslår, at UNRWA har et af de mest komplette kontrolsystemer af alle
FN-organisationer til at sikre efterlevelse af neutralitetsprincippet. Dog identificerer
rapporten også væsentlige neutralitetsudfordringer for UNRWA, der særligt
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2