Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2861483_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2024
Sikkerhedskontor II
Cecilie Helene Brok
Pedersen
2024-05176
3246081
Besvarelse af spørgsmål nr. 174 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 174 (Alm. del), som
Folketingets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. april
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Peter Hummelgaard
/
Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om det indebærer, at alle ansøgninger hvor Israel er kendt slutbrugerland, og alle ansøgninger hvor slutbrugerlandet er angivet som ukendt, vil blive forelagt Udenrigsministeriet, jf. at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly
Spørgsmål nr. 174 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål
126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt
har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre
Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om
eksport af komponenter til F-35-kampfly. Kan ministeren
bekræfte, at det indebærer, at alle ansøgninger hvor Israel er
kendt slutbrugerland, og alle ansøgninger hvor slutbrugerlandet
er angivet som ukendt, vil blive forelagt Udenrigsministeriet?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet kan for så vidt angår ansøgninger om tilladelse
til udførsel af militært udstyr generelt oplyse, at Rigspolitiet
hører Udenrigsministeriet over ansøgningen, hvis modtageren
er i et land uden for EU, EFTA og NATO eller er i Tyrkiet.
Rigspolitiet hører også Udenrigsministeriet over ansøgningen,
hvis der er oplyst en kendt slutbruger, som er i et land uden for
EU, EFTA og NATO eller er i Tyrkiet.
Det betyder, at Udenrigsministeriet også høres i sager om
udførsel til Israel, hvis det i ansøgningen er oplyst, at Israel er
enten modtager- eller slutbrugerland.
2.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at Udenrigsministeriet til
brug for behandlingen af konkrete ansøgninger om udførsler til
EU, EFTA og NATO (bortset fra Tyrkiet) har foretaget en
rammevurdering, som medfører, at Udenrigsministeriet som
udgangspunkt ikke høres, hvis der i ansøgningen alene er
angivet et modtager- eller slutbrugerland inden for EU, EFTA
eller NATO (bortset fra Tyrkiet).
Som det også omtales i spørgsmålet, kan det endvidere oplyses,
at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 i lyset af
situationens udvikling – og bl.a. dommen af 12. februar 2024 i
Nederlandene vedrørende eksport af F-35-komponenter til
Israel – midlertidigt har opfordret til, at Rigspolitiet i relevant
omfang hører Udenrigsministeriet vedrørende konkrete
ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra
Danmark.
Rigspolitiet har derfor siden den 15. februar 2024 anmodet
Udenrigsministeriet om en udtalelse i sager vedrørende udstyr,
Side 2/3
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om det indebærer, at alle ansøgninger hvor Israel er kendt slutbrugerland, og alle ansøgninger hvor slutbrugerlandet er angivet som ukendt, vil blive forelagt Udenrigsministeriet, jf. at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly
som skal indgå i F-35, og hvor modtageren er angivet som et
EU-, EFTA- eller NATO-land, og slutbruger er angivet som
ukendt.”
Side 3/3