Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
27. april 2024
Bilag
Sag
24/21419
Enhed
JTFM
URU alm. del – svar på spørgsmål 165 stillet på udvalgets vegne den
5. april 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på foretræde ved Open Doors i Udenrigsvalget den 5.
april 2024 redegøre for, hvordan Danmark internationalt arbejder for at sikre religions-
og trosfrihed, herunder beskyttelse af forfulgte kristne minoriteter i bl.a. Vestafrika, som
i stigende grad er ofre for angreb og forfølgelse fra ekstremistiske militante grupper?
Der henvises bl.a. til URU alm. del – bilag 145.
Svar
Danmark arbejder for at fremme religions- og trosfrihed globalt og mod forfølgelse
af religiøse minoriteter, herunder kristne, gennem blandt andet FN og EU og i tæt
samarbejde med ligesindede lande. Danmark har siden 2018 haft en særlig
repræsentant for religions- og trosfrihed i Udenrigsministeriet, der leder arbejdet
for religion- og trosfrihed.
Religions- og trosfrihed er også en udviklingspolitisk menneskeretlig prioritet, som
fremmes gennem udviklingssamarbejdet. Udenrigsministeriet har bl.a. en særlig
pulje målrettet fremme af religions- og trosfrihed på 10 mio. kr. årligt.
Puljemidlerne er bl.a. gået til projekter, der implementeres i samarbejde med
partnere i bl.a. Nigeria og Mali.
Jeg er bekymret over udviklingen i flere vestafrikanske lande, ikke mindst i
Sahellandene Mali, Niger og Burkina Faso samt i Nigeria og Cameroun, hvor
terrorgrupper vinder kontrol med store områder og angreb på civile er stigende. Vi
ser ligeledes angreb på religiøse minoriteter, herunder kristne, men også muslimer,
hvis de ifølge terrorgrupperne ikke er rettroende. I Sahelregionen støtter Danmark
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2