URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28. februar 2024 om Danmarks støtte til FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA)

Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt

Indlæg til ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Samråd J d. 28. februar 2024

Talepunkt

(Taletid: Ca. 15 minutter)

Det talte ord gælder

Tak for ordet. Lad mig starte med at understrege, at regeringen

gentagne gange siden den 7. oktober på det kraftigste har fordømt

Hamas’ terrorangreb mod Israel. Enhver form for medvirken til

Hamas’ terrorangreb fordømmes også på det kraftigste.

Regeringen er – som tidligere understreget – dybt bekymret over

de israelske anklager om, at et antal UNRWA-medarbejdere

skulle have medvirket til Hamas’ grusomme terrorangreb. Det er

fuldstændigt uacceptabelt.

Den aktuelle situation viser, hvor svært det er at levere humanitær

nødhjælp i et område, der kontrolleres af en brutal

terrororganisation som Hamas. Samtidig er det uomtvisteligt, at

FN’s organisationer netop i komplekse og konfliktfyldte kriser

som Gaza er neutrale og uangribelige i deres ageren.

Samme dag som anklagerne blev kendt, udtrykte vi fra dansk side

vores dybe bekymring og bad UNRWA om at fremlægge

URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28. februar 2024 om Danmarks støtte til FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA)

en grundig skriftlig og transparent redegørelse af forholdene

omkring anklagerne. Vi har siden anklagerne været i meget tæt

dialog med UNRWA. Jeg selv har talt med UNRWA’s

generalkommissær Lazzarini om behovet for handling, ligesom

både udenrigsministeren og jeg har haft et utal af samtaler med

ligesindede EU-lande, de nordiske lande og bl.a. USA.

FN’s opfølgning på de israelske anklager mod de 12 UNRWA-

ansatte har indtil nu været resolut.

UNRWA’s generalkommissær afskedigede med øjeblikkelig

virkning de ti nulevende medarbejdere anklaget for medvirken i

terrorangrebet. Derudover blev en hasteundersøgelse af

anklagerne omgående igangsat af FN’s centrale tilsyns- og

kontrolmyndighed (Office of Internal Oversight Services, OIOS).

En foreløbig rapport forventes at komme snarest.

De israelske myndigheders samarbejde med FN er afgørende for

den igangværende undersøgelse. I henhold til vores oplysninger

har Israel endnu ikke delt konkrete informationer om anklagerne

mod UNRWA’s ansatte. FN’s generalsekretærs kabinet har derfor

så sent som i sidste uge anmodet om, at Israel deler relevant

information med FN.

I tillæg er en grundig uafhængig undersøgelse af UNRWA

igangsat. Fokus er på en gennemgang af eksisterende

kontrolmekanismer og regelsæt. Og dermed sikring af, at

organisationen er i stand til at værne om egen neutralitet,

håndtere anklager om alvorlig ureglementeret og forkastelig

adfærd blandt ansatte, samt undgå at der sker brud på

organisationens retningslinjer og regelsæt.

Undersøgelsen vil også komme med en række anbefalinger til,

hvordan interne kontrolmekanismer og regelsæt kan skærpes.

Endeligt kan nævnes, at UNRWA parallelt selv er i gang med at

evaluere og styrke eksisterende kontrolmekanismer, herunder

gennem nedsættelsen af en intern arbejdsgruppe.

Behovet for humanitær bistand til Palæstina har aldrig været

større.

Den humanitære indsats i Gaza bygger på UNRWA’s kritiske

infrastruktur og tilstedeværelse. Ingen andre organisationer er i

nærheden af at have den tilstrækkelige kapacitet, og øvrige

organisationers indsatser bygger på UNRWA’s tilstedeværelse.

UNRWA er derfor en uomgængelig aktør for leveringen af

humanitær livsnødvendig nødhjælp til de to millioner civile i

Gaza som er afhængige af, at nødhjælpen kommer frem. Aktuelt

huser UNRWA mere end en million fordrevne dvs. næsten

halvdelen af Gazas civilbefolkning.

Et kollaps af UNRWA vurderes at ville medvirke til et kollaps af

den i forvejen dybt komplicerede og udfordrede humanitære

operation i Gaza.

Desuden ville et kollaps af UNRWA kunne have en

destabiliserende effekt på hele regionen, herunder ikke mindst på

Vestbredden og i Libanon, hvor UNRWA også er tilstede, og

hvor situationen er meget skrøbelig.

Danmark giver årligt et kernebidrag til UNRWA på 105 mio. kr. I

tillæg har Danmark i tilfælde, hvor der har været en kraftig

forværring i den humanitære situation, ydet ekstraordinær støtte

til enten nødhjælpsappeller eller tillægsbevillinger til UNRWA’s

kernebudget.

I 2023 udbetalte Danmark således 68 mio. kr. i ekstraordinær

støtte til UNRWA’s håndtering af den katastrofale humanitære

situation i Gaza.

Ifølge aftalen mellem Danmark og UNRWA skal Danmarks

planlagte bidrag til UNRWA udbetales i løbet af første kvartal.

Bidraget for 2024 er endnu ikke udbetalt. Det er stadig vores

intention at udbetale, men det forudsætter naturligvis en fortsat

resolut og troværdig håndtering af den nuværende situation.

Vi er dog meget opmærksomme på, at hvis vi trækker støtten til

UNRWA, kan det risikere at få alvorlige humanitære

konsekvenser i en allerede dybt, dybt katastrofal situation. Så der

er ingen nemme løsninger, og der er behov for et gennemtænkt

modsvar på anklagerne.

Vi bør afstå fra at skabe en situation, hvor anklager om

enkeltpersoners forkastelige handlinger risikerer at straffe hårdt

trængte civile i Gaza.

Som bekendt har en række lande reageret ved at suspendere deres

støtte til UNRWA. Men nuancerne i de offentlige udmeldinger er

her vigtige at holde sig for øje. Det er korrekt, at lande som

eksempelvis Sverige, Finland, Tyskland, Nederlandene,

Australien, Storbritannien og USA foreløbigt har suspenderet

deres støtte. Men vi ved også, at flere af disse lande inden for de

seneste måneder har udbetalt store bidrag til UNRWA, inklusiv

for 2024.

Der er samtidig en række lande, heriblandt eksempelvis Norge,

Belgien, Irland og Spanien, som alle fortsætter deres støtte til

UNRWA ud fra den betragtning, at UNRWA er en uomgængelig

aktør i den nuværende humanitære krise. I tillæg har Spanien,

Irland og Norge endda netop annonceret ny støtte til UNRWA.

Midt i mellem ligger EU og lande som Frankrig og Schweiz, der

ligesom Danmark vil tage bestik af fremdriften i FN’s

undersøgelse af og opfølgning på anklagerne, inden de planlagte

bidrag udbetales.

Danmark koordinerer tæt med andre donorer - både dem, der har

suspenderet og dem, der fortsætter støtten. I sidste uge, den 21.

februar, var jeg selv vært for et nordisk ministermøde og den 9.

februar var udenrigsministeren vært for en drøftelse med

Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Sverige. Ved begge møder

præsenterede vi nogle tanker, der netop præciserer de krav, som

vi mener, der bør stilles til UNRWA for at genetablere tilliden til

organisationen. Vi arbejder således meget aktivt fra dansk side

for, at der stilles klare og fælles krav til UNRWA og dets

håndtering af situationen.

Anklagerne peger på en sårbarhed i UNRWA’s interne

kontrolmekanismer. Det er derfor vigtigt, at der fremadrettet

bliver arbejdet for at styrke UNRWA’s kontrolmekanismer

således, at tilliden til organisationen genetableres og

organisationen kan stå mere robust og uanfægtet i fremtiden.

I kraft af Danmarks midterposition i donorfeltet arbejder

Danmark sammen med andre toneangivende donorer for at skabe

en konstruktiv vej frem på den korte og mellemlange bane, der

kan sikre fremdrift i de fremlagte tiltag fra FN.

Samtidig holder vi os for øje, at visionen på den længere bane er

en bæredygtig to-statsløsning, hvor FN spiller en rolle som rygrad

i etablering af bæredygtige samfundsstrukturer i en

palæstinensisk stat, snarere end med et hovedfokus på

serviceydelser og nødhjælp.

På kort sigt vil Danmark arbejde for, at der sikres transparens og

fremdrift i undersøgelserne af anklagerne mod de UNRWA-

ansatte. Her vil det også være vigtigt, at der udarbejdes

retningslinjer for, hvordan eventuelle nye anklager vil blive

håndteret. Det kan vi ligeså godt forberede os på nu. Det kan ikke

udelukkes, at der i en organisation med 30.000 ansatte kan

komme flere sager frem.

Derfor skal der på den mellemlange bane gennem bl.a. den

uafhængige undersøgelse og dens anbefalinger arbejdes for at

genskabe tillid til UNRWA’s evne til at håndtere anklager og

trusler mod organisationens neutralitet. Dette skal ske ved bl.a. at

identificere svagheder i UNRWA’s kontrolsystemer og regelsæt

med henblik på at styrke organisationens robusthed og

effektivitet.

Lad mig afslutningsvis endnu en gang understrege: Vi står midt i

en akut og katastrofal humanitær krise i Gaza, hvor UNRWA har

en helt central rolle i leveringen af livsreddende nødhjælp.

Ifølge UNRWA slipper organisationens finansiering for 2024 op

ved udgangen af marts. Stopper UNRWA med at operere, ser vi

ind i et scenarie, hvor den humanitære operation kollapser med

fatale konsekvenser til følge.

Med andre ord: Lige nu og her, er der ikke noget alternativ til

UNRWA.

Det ændrer selvsagt ikke ved, at UNRWA skal være neutrale og

uangribelige i deres ageren gennem styrkede kontrolmekanismer i

den aktuelle krigssituation. Det er netop den proces, UNRWA og

FN er i gang med, og som Danmark sammen med tone-angivende

lande følger tæt med forventninger til konkrete fremskridt.

Tak for ordet.