Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2841801_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
21. marts 2024
Bilag
Sag
23/00552
Enhed
BORGER
URU alm. del – svar på spørgsmål 140 fra Sussie Jensen stillet den
27. februar 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad han indtil videre konkret har gjort for at få frigivet
den danske statsborger Itzhak Elgarat, der den 7. oktober 2023 blev taget som gidsel af
Hamas under det bestialske terrorangreb mod Israel, og hvad ministeren planlægger at
gøre fremadrettet, så familien snarest muligt kan få Itzhak Elgarat hjem?
Svar
Sagen om den dansk-israelske statsborger, der holdes som gidsel i Gaza,
ligger regeringen stærkt på sinde. Regeringen har siden Hamas’
terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 meget klart opfordret til
øjeblikkelig frigivelse af alle gidsler uden forbehold.
Jeg har gentagne gange drøftet gidselsituationen, herunder også den
konkrete sag vedrørende den dansk-israelske statsborger, med mine
udenrigsministerkolleger i flere af de centrale lande i regionen. Jeg har
også ved flere lejligheder mødtes med pårørende til den dansk-israelske
statsborger.
Udenrigsministeriet, herunder også relevante ambassader, er i tæt og løbende
kontakt med relevante israelske myndigheder, USA, centrale lande i regionen,
herunder især Qatar, samt den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).
Udenrigsministeriet er derudover i dialog med ligesindede lande, som også har
gidsler i Gaza, med henblik på videns- og erfaringsdeling i forhold til det videre
arbejde for frigivelse.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om, hvad ministeren indtil videre har gjort for at få frigivet den danske statsborger Itzhak Elgarat, der den 7. oktober 2023 blev taget som gidsel af Hamas
Udenrigsministeriet er i løbende kontakt med de pårørende og yder dem konsulær
bistand.
Udenrigsministeriet fortsætter arbejdet for frigivelsen af den dansk-israelske
statsborger på alle niveauer i tæt samarbejde med relevante partnere.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2