Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2839545_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Dato
-
24/15591
INTJUR
12. marts 2024
URU alm. del – svar på spørgsmål nr. 132 fra Trine Pertou
Mach (EL) stillet den 20. februar 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for sin og ministeriets folkeretlige vurdering af
Israels ret til selvforsvar som følge af terrorangrebet i Israel den 7.oktober
2023 under den aktuelle konflikt i Gaza i perioden fra 7. oktober 2023 og
frem til dags dato, herunder om alle Israels militære skridt i perioden er
omfattet af retten til selvforsvar, samt om vurderingen har ændret sig i takt
med konfliktens udvikling og konsekvenser samt det internationale
samfunds reaktioner?
Svar
Israel blev den 7. oktober 2023 udsat for et væbnet angreb af
terrororganisationen Hamas fra Gaza-striben. Så vidt det er oplyst, blev angrebet
indledt med affyring af ca. 3.000 raketter fra Gaza-striben mod israelsk
territorium og samtidigt hermed infiltration af op mod 3.000 terrorister, der brød
gennem grænsehegnet og angreb civile og militære mål i Israel. Hamas dræbte
over 1.200 personer, sårede i tusindvis og tog omkring 250 gidsler til Gaza. En
stat, der udsættes for et væbnet angreb, har ifølge folkeretten ret til selvforsvar.
Ifølge folkeretten kan Israels ret til selvforsvar udøves i det omfang,
magtanvendelsen er nødvendig og proportionel. Nødvendighedskravet
indebærer, at der kun må anvendes magt, hvis staten ikke kan tage andre midler
i brug for effektivt at forsvare sig selv. Proportionalitetskravet fastsætter
betingelser for dels, hvornår staten må anvende magt, og dels den grad af magt,
som staten må anvende i sit selvforsvar. Det indebærer blandt andet, at
magtanvendelsen ikke må overskride, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå
et legitimt mål i forbindelse med selvforsvaret.
Det bemærkes i den sammenhæng, at Hamas i perioden efter den 7. oktober
2023 vedvarende har fortsat affyring af raketter mod civile mål i Israel, ligesom
Hamas-repræsentanter har fastholdt Hamas’ målsætning om udslettelse af staten
 URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om udenrigsministeriets notater og øvrige skriftlige vurderinger, der i perioden fra 7. oktober 2023 og frem til dags dato folkeretligt forholder sig til Israels aktuelle militæraktioner i Gaza
2
Israel. Hizbollah og Houthierne, der sympatiserer med Hamas, har desuden
gennemført og gennemfører fortsat angreb mod Israel med raketter og droner.
Uanset den ekstraordinære karakter af Hamas’ angreb mod Israel den 7.
oktober 2023 er det formentlig rigtigst at opfatte dette angreb som led i en
allerede eksisterende væbnet konflikt mellem Israel og Hamas.
Konflikten mellem Israel og Hamas er folkeretligt at betragte som en
såkaldt ikke-international væbnet konflikt (med en stat på den ene side og
en ikke-statslig aktør på den anden side), hvilket reguleres af den
humanitære folkeret. Det omfatter blandt andet reglerne om beskyttelse af
civile, og hvad der udgør lovlige militære mål.
Regeringen har, ligesom tidligere regeringer i andre konflikter, været
tilbageholdende med at udtale sig om lovmedholdeligheden af konkrete
handlinger i udøvelsen af selvforsvaret. Det gælder ikke mindst i den
nuværende kontekst, hvor der er stor kompleksitet og uklarhed om fakta.
Der er således ikke det fornødne grundlag til at kunne at foretage juridiske
vurderinger af, hvorvidt hver enkelt af Israels militæraktioner er i
overensstemmelse med folkeretten. Derudover bemærkes det, at hvorvidt
en konkret handling skal retsforfølges som f.eks. en krigsforbrydelse eller
forbrydelse mod menneskeheden, er et spørgsmål for domstole.
Der verserer i øjeblikket flere sager vedrørende Gaza-konflikten ved
internationale domstole. Der pågår en undersøgelse hos Den
Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag af eventuelle forbrydelser, der
er begået på palæstinensisk territorium og af Hamas i Israel, herunder i
perioden efter den 7. oktober 2023. Domstolen har kompetence til at
prøve sager vedrørende det strafferetlige ansvar for folkedrab,
krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Ved Den
Internationale Domstol (ICJ) i Haag verserer tillige en sag vedrørende
Israels eventuelle overtrædelse af FN’s folkedrabskonvention anlagt af
Sydafrika. Derudover har Nicaragua anlagt en sag ved ICJ mod Tyskland
med påstand om blandt andet medvirken til krigsforbrydelser i forbindelse
med Gaza-konflikten.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen