Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt
2836286_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
24/14669
EUJUR/ØKOSIK
4. marts 2024
URU alm. del – svar på spørgsmål 123 stillet af Trine Pertou
Mach (EL) den 9. februar 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Spørgsmål 123
Vil ministeren oplyse, hvilken usikkerhed Udenrigsministeriets konklusion om,
at de danske myndigheders praksis i sager om eksport af våben og militært udstyr
til F-35-programmet og andre bi- og multilaterale projekter i EU-, EFTA- og
NATO-lande – der som bekendt indebærer, at der ikke bliver foretaget konkrete
risikovurderinger efter kriterierne i EU’s fælles regler og FN’s
våbenhandelstraktat – er og har været i fuld overensstemmelse med Danmarks
EU-retlige og internationale forpligtelser, vurderes at være behæftet med?
Svar
Som det fremgår af bl.a. besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 59 af 18. juni
2023 vurderes praksis for behandlingen af ansøgninger om eksport af
militærteknologi og -udstyr at være i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Rådets fælles holdning (FUSP) 2008/944
og FN’s våbenhandelstraktat. Der henvises desuden til besvarelsen af URU alm.
del spørgsmål 99 og besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 101 af den 15.
februar 2024.
Udenrigsministeriet opdaterer og revurderer løbende rammevurderingen for
EU-, EFTA- og NATO-lande, herunder USA, for at sikre, at denne er aktuel.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
1