URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, ministeren vil bekræfte, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis der gives tilladelser til direkte eller indirekte eksport af militært udstyr til lande, der af Den Internationale Straffedomstol pålægges, men ikke efterkommer midlertidige foranstaltninger for at afværge handlinger, der kan falde inden for definitionen af folkedrab i strid med FN’s folkedrabskonvention fra 1948

Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del
Offentligt

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

24/11162

INTJUR/EUJUR

15. februar 2024

URU alm. del – svar på spørgsmål 100 fra Udenrigsudvalget

stillet den 18. januar 2024 til udenrigsministeren.

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at det vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, hvis der gives tilladelser til direkte eller

indirekte eksport af militært udstyr til lande, der af Den Internationale

Straffedomstol pålægges, men ikke efterkommer midlertidige

foranstaltninger for at afværge handlinger, der kan falde inden for

definitionen af folkedrab i strid med FN’s folkedrabskonvention fra 1948?

Svar

Spørgsmålet forstås således, at der spørges til Danmarks internationale

forpligtelser (som tredjestat) i forhold til en parts ikke-efterlevelse af en

kendelse fra Den Internationale Domstol (ICJ) om foreløbige

foranstaltninger i en sag om FN’s folkedrabskonvention.

Indledningsvis bemærkes, at domme og kendelser fra ICJ som sådan alene

er juridisk bindende for parterne i en sag. Domstolen kan dog lægge et

faktum - eller en juridisk fortolkning - til grund, som også er relevant for

andre stater, ligesom tredjestater af hensyn til Domstolens legitimitet og

effektivitet har en bredere interesse i at formå parterne i en sag til at

efterleve domme og kendelser fra ICJ.

For så vidt angår ICJ’s kendelse om foreløbige foranstaltninger den 26.

januar 2024 i sagen anlagt af Sydafrika mod Israel, bemærkes, at

Domstolen endnu ikke har taget stilling til, om Israel har begået folkedrab,

men alene afsagt en kendelse om foreløbige foranstaltninger.

Ifølge Domstolens statut er betingelsen for, at der kan træffes en kendelse

om foreløbige foranstaltninger, at dette er nødvendigt til beskyttelse af

rettigheder, som ICJ senere i sagen kan tillægge en af parterne. Tærsklen

URU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, ministeren vil bekræfte, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis der gives tilladelser til direkte eller indirekte eksport af militært udstyr til lande, der af Den Internationale Straffedomstol pålægges, men ikke efterkommer midlertidige foranstaltninger for at afværge handlinger, der kan falde inden for definitionen af folkedrab i strid med FN’s folkedrabskonvention fra 1948

er her, at Domstolen skal vurdere, at de rettigheder, der gøres gældende i

sagen - i det mindste - er plausible.

Sydafrika har i sagen gjort gældende, at Sydafrika søger at beskytte

palæstinensernes rettigheder i Gaza såvel som sine egne rettigheder i

henhold til folkedrabskonventionen. I den sammenhæng fremhæver

Sydafrika, at konventionen bl.a. forbyder ødelæggelse af en etnisk gruppe

eller en del heraf, indebærer en pligt til forebyggelse af folkedrab og at

imødegå tilskyndelse til folkedrab m.v. Sydafrika gør også gældende, at

Sydafrika søger at beskytte sin egen ret til at sikre overholdelse af

folkedrabskonventionen. ICJ har med sin kendelse af 26. januar 2024

fundet, at visse af Sydafrikas rettigheder som part til

folkedrabskonventionen er plausible.

Med sin kendelse af 26. januar 2024 har Domstolen samtidig fundet, at de

plausible rettigheder er af en sådan art, at der består en reel og umiddelbar

risiko for uoprettelig skade på dem (”capable of causing irreparable harm”,

se præmis 66 ff), og at der derfor er grundlag for at træffe beslutning om

foreløbige foranstaltninger i sagen.

På det grundlag fastslog Domstolen som foreløbige foranstaltninger, at:

Israel forpligtes til at stoppe alle handlinger, som kan være i

strid med folkedrabskonventionen, herunder drab på medlemmer af

gruppen, at påføre medlemmer af gruppen fysisk eller mental skade, at

påføre disse levevilkår, som kan føre til gruppens hele eller delvise fysiske

ødelæggelse, og foranstaltninger, som har til hensigt at forhindre fødsler i

gruppen.

Israel øjeblikkeligt skal sikre sig, at deres militær ikke

foretager sådanne handlinger.

Israel skal iværksætte alle nødvendige foranstaltninger for at

forhindre og straffe al offentlig tilskyndelse til folkedrab mod det

palæstinensiske folk i Gaza.

Israel omgående skal tage effektive skridt til at sikre levering

af den nødvendige humanitære bistand for at forbedre de kritiske livsvilkår

for den palæstinensiske befolkning i Gaza.

Israel skal træffe effektive foranstaltninger til at hindre

ødelæggelse og sikre bevarelse af beviser, som er relateret til

folkedrabskonventionen.

Endelig fastslog ICJ, at Israel inden for en måned fra kendelsens afsigelse

skal aflevere en statusrapport om overholdelse af ovenstående foreløbige

foranstaltninger. Endvidere har Sydafrika tirsdag den 13. februar bedt ICJ

om at tage stilling til, hvorvidt Israels offensiv mod byen Rafah i det

sydlige Gaza giver anledning til, at domstolen vedtager yderligere

midlertidige foranstaltninger med henblik på at hindre yderligere brud på

palæstinensernes rettigheder i Gaza. ICJ har endnu ikke taget stilling hertil.

For så vidt angår Danmarks internationale forpligtelser i forhold til at

meddele tilladelser til eksport af militært udstyr bemærkes, at Danmark er

part til FN’s våbenhandelstraktat, som i EU bl.a. er omsat i Rådets fælles

holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af

militærteknologi og –udstyr, som ændret i 2019 ved Rådets afgørelse

2019/1560/FUSP som følge af ikrafttrædelsen af FN’s

våbenhandelstraktat i 2014.

Når Udenrigsministeriet bliver hørt af Rigspolitiet i ansøgninger om

eksport af militært udstyr, foretages en konkret udenrigs- og

sikkerhedspolitisk vurdering i overensstemmelse med Rådets fælles

holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af

militærteknologi og –udstyr og Danmarks internationale forpligtelser i

øvrigt, herunder våbenhandelstraktaten.

Rådets fælles holdning indeholder en række kriterier, som

medlemsstaterne skal tage i betragtning ved deres eksportkontrol. Det

drejer sig bl.a. om, hvorvidt der består en

klar risiko

for anvendelse af det

pågældende udstyr til menneskerettighedskrænkelser, intern repression

eller krænkelser af den humanitære folkeret. I sådanne vurderinger skal der

udvises særlig omhyggelighed og tages hensyn til militærudstyrets art i

forbindelse med eksport til lande, hvor FN’s kompetente organer –

herunder ICJ - EU eller Europarådet har konstateret alvorlige krænkelser

af menneskerettighederne.

FN’s våbenhandelstraktat forpligter stater til ikke at give tilladelse til

eksport, hvis staten på tidspunktet for tilladelsen har kendskab til, at de

pågældende våben eller genstande vil blive anvendt til at begå krænkelser

af den humanitære folkeret, eller hvis staten vurderer, at der er en

overvejende risiko for sådanne krænkelser eller alvorlig krænkelse af

internationale menneskerettigheder.

I forhold til ICJ’s kendelse om foreløbige foranstaltninger den 26. januar

2024 i sagen anlagt af Sydafrika mod Israel bemærkes det, at der ikke på

nuværende tidspunkt ses grundlag for at fastslå, at Israel ikke efterlever

Domstolens kendelse. Som nævnt skal Israel inden for en måned fra

kendelsens afsigelse aflevere en statusrapport om sin overholdelse af de

foreløbige foranstaltninger.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen