ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 13/3-24 om analysen fra Balance Danmark Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2023, jf. ULØ alm. del

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt

Tale til samråd den 13. marts 2024 om Balance Dan-

marks rapport om

Geografisk fordeling af statslige ar-

bejdspladser 2015-2023

Akt nr.: 371289

Side 1

Spørgsmål I:

Hvad er ministerens holdning til analysen fra Balance Dan-

mark ”Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2023”, der

endnu en gang bekræfter, at statslige arbejdspladser primært er blevet

placeret i København, selvom regeringen i regeringsgrundlaget

”Ansvar

for Danmark”, december 2022, har en politisk ambition om, at nye stats-

lige institutioner placeres uden for de største byer?

1. Indledning

•

Mange tak for spørgsmålet og for interessen i udviklin-

gen af statslige arbejdspladser.

•

Ja, for interessen i det hele taget i at drøfte, hvordan vi

bedst sikrer den geografiske balance i hele landet

–

både i forhold til private arbejdspladser og i forhold til

statslige arbejdspladser.

•

”Håbløst gammeldags, det er hovedløst

og symbolpolitik

af værste skuffe, det rene vanvid”.

Det er blot nogle af de

mange reaktioner, som daværende regerings mødte til-

bage i 2015, hvor det blev besluttet at udflytte en række

de statslige arbejdspladser fra København og ud i lan-

det.

•

Jeg er ikke enig i, at de udflytningerne, der blev besluttet

i forbindelse med Bedre Balance I og II var hverken

ho-

vedløse eller det rene vanvid.

Tværtimod.

•

Med udflytningerne har vi netop skubbet udviklingen i

den rigtige retning for at sikre et Danmark i geografisk

balance. Det er jeg glad for.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 13/3-24 om analysen fra Balance Danmark Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2023, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. I

•

Dygtige, engagererede medarbejdere findes i hele Dan-

mark, og store dele af opgavehåndteringen har ikke et

nødvendigt geografisk ophæng.

•

De statslige institutioner er sat i verden for at løse opga-

ver til gavn for borgere og virksomheder i

hele

Dan-

mark. Derfor skal de også være til stede i hele landet.

Formålet med udflytningerne i 2015 og 2018 var netop

at skabe vækst, udvikling og beskæftigelse i hele landet.

•

For mit eget ressortområde blev dele af den daværende

Erhvervsstyrelse, som i dag ligger i Plan- og Landdi-

striktsstyrelsen udflyttet til Nykøbing Falster i forbin-

delse med den første runde af udflytningerne i 2015.

•

Størstedelen af de ansatte af styrelsen i Nykøbing er bo-

sat lokalt og styrelsen har tiltrukket kvalificeret arbejds-

kraft til opgaverne. Det mener jeg godt, at vi kan kalde

for en succes.

•

I regeringen er placeringen af statslige arbejdspladser

en vigtig prioritet, som indgår i arbejdet med at sikre

geografisk balance i Danmark.

•

Derfor er jeg også glad for, at der i regeringsgrundlaget

står, at vi skal arbejde videre i samme retning.

•

Regeringens klare udgangspunkt er, at nye statslige in-

stitutioner, eller væsentlige udvidelser af eksisterende

statslige institutioner, skal placeres uden for de største

byer, medmindre helt særlige grunde taler imod.

Akt nr.: 371289

Side 2

2. Vækst og beskæftigelse i hele landet

Akt nr.: 371289

Side 3

•

Men geografisk balance handler ikke kun om statslige

arbejdspladser, sådan som spørgeren og rapporten fra

Balance Danmark kan give indtryk af.

•

Geografisk balance får vi ved at sikre, at den samlede

beskæftigelse udvikler sig fornuftigt på tværs af landet.

•

Og det handler om både private arbejdspladser, kom-

munale arbejdspladser, regionale arbejdspladser og

statslige arbejdspladser.

•

Jeg køber derfor ikke præmissen om, at det kun er de

statslige arbejdspladser, som vi skal koncentrere os om.

•

Det er derimod vigtigt, at vi skaber de bedste vilkår for

at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet.

•

Og det går faktisk godt med den målsætning: Der har fra

2018 til 2022 været en stigende beskæftigelse i alle

landsdele.

•

For eksempel er der i perioden 2018-2022 været en

vækst på ca. 1.400 statslige medarbejdere i Sønderjyl-

land.

•

Ser vi på landsdelen Vest- og Sydsjælland i samme peri-

ode har der også været en vækst på ca. 1.600 statslige

medarbejdere.

•

Ja, faktisk er antallet af statslige lønmodtagere i den pe-

riode steget i alle landsdele med undtagelse af Nordjyl-

land ifølge offentliggjorte data fra Danmarks Statistik.

•

I samme periode ser vi, at der i Nordjylland 2018 til

2022 har været et fald på ca. 200 statslige lønmodta-

gere. Men i samme periode har Nordjylland haft en stig-

ning på ca. 11.000 private lønmodtagere.

•

Med netop denne pointe er det også væsentligt, at vi

stiller os selv spørgsmålet om det egentlig kun er posi-

tivt, hvis der sker en stigning i antallet af statslige løn-

modtagere.

•

Jeg mener som udgangspunkt, at det er positivt, at vi

kigger på den geografiske fordeling, men vi skal være

opmærksomme på, at antallet af statslige arbejdsplad-

ser skal stige i takt med stigende opgaver.

•

Jeg har ikke en ambition om, at vi skal, ansatte flere

statsansatte bare for flere statsansattes skyld. Jeg mener

overordnet set, at nogle af opgaverne i staten og i den

offentlige sektor, kan løses med færre ansatte.

•

Flere statslige arbejdspladser behøver ikke kun være

løsningen på at sikre en geografisk balance i Danmark.

•

Min holdning er, at det først og fremmest er meget posi-

tivt, at der er flere arbejdspladser i de private virksom-

heder.

•

Ifølge en rapport fra Dansk Industri fra 2023, har de pri-

vate virksomheder øget beskæftigelsen med 130.000

personer i de samme kommuner, som der er udflyttet

statslige arbejdspladser til ifm. Bedre Balance I og II.

•

Det viser, at der er behov for arbejdskraft i de private

virksomheder.

•

De private arbejdspladser er en af de vigtigste

drivere

for udviklingen i landdistrikterne.

•

Der er heldigvis mange eksempler på, hvordan det pri-

vate erhvervsliv skaber jobs i landdistrikterne.

•

Et eksempel er etableringen af Lalandia i Søndervig i

Ringkøbing-Skjern Kommune. Der forventes at være op

mod 250 ansatte. Derudover forventes hotellet at have

Akt nr.: 371289

Side 4

en afledt effekt på op til 600 arbejdspladser i og om-

kring Søndervig f.eks. i andre overnatningstilbud og bu-

tikslivet.

•

Et andet eksempel er kultur- og koncertstedet 18b i

Harboøre i Lemvig Kommune. Det kan huse 230 gæster

indendørs og ca. 300 på udendørsarealerne, og med mu-

lighed for overnatning.

•

Jeg er overbevist om, at vi alle er enige om, at der skal

skabes gode vilkår for de erhvervsdrivende og er-

hvervslivet generelt.

•

For de her arbejdspladser skabes også af lokalbefolknin-

gen, fordi de ser et behov og har lyst til at bidrage til de-

res lokalsamfund.

•

Den virkelyst og skabertrang tror jeg vi gør klogt i at in-

vestere endnu mere i.

3. Placering af statslige arbejdspladser

Akt nr.: 371289

Side 5

•

Som nævnt ønsker regeringen, at nye statslige instituti-

oner, eller væsentlige udvidelser af eksisterende stats-

lige institutioner, som det klare udgangspunkt placeres

uden for de største byer.

•

Siden regeringsdannelsen i december 2022 er der for

eksempel etableret to nye skattecentre i hhv. Svendborg

og Frederikshavn.

•

Derudover er der sket mindre udvidelser af medarbej-

dere i flere eksisterende statslige institutioner uden for

de større byer.

•

Vi vil fremover løbende følge udviklingen i placeringen

af de statslige arbejdspladser. Både når der skal etable-

res nye statslige arbejdspladser og hvis der sker væ-

sentlige udvidelser af statslige institutioner.

•

Med viden om planlagte nyetableringer og udvidelser

sikrer vi, at de statslige institutioner lever op til rege-

ringsgrundlaget om, at nye statslige arbejdspladser i

vidt omfang skal placeres uden for de største byer.

•

Hvis ikke de placeres uden for de største byer, skal der

være en god grund til, hvorfor det ikke er muligt.

4. Forsvarsforliget

Akt nr.: 371289

Side 6

•

Regeringens arbejde for at sikre arbejdspladser i hele

landet går altså på to ben:

•

Det vigtigste er at skabe de bedste vilkår for at drive

virksomhed og skabe private arbejdspladser i hele lan-

det.

•

Det andet ben er at placere nye statslige institutioner el-

ler væsentlige udvidelser uden for de største byer, med-

mindre helt særlige grunde taler imod.

•

Men regeringens arbejde står også på et tredje ben,

nemlig det nye forsvarsforlig. For vores forsvar står for

en meget væsentlig del af de statslige arbejdspladser,

der er behov for fremover. Og regeringen vil have fokus

på, at investeringer og arbejdspladser som led i ud-

møntningen af forsvarsforliget placeres i hele landet.

•

I januar 2024 blev den første delaftale i forsvarsforliget

indgået. Her blev partierne bl.a. enige om:

At finansiere genetableringen af Elling ammuniti-

onsfabrik ved Frederikshavn.

Og at indføre kompensation for geografisk fleksi-

bilitet mhp. at sikre bedre geografisk balance i for-

delingen af Forsvarets arbejdskraft. På den måde

kan stillinger uden for de større byer lettere be-

sættes.

•

Der er med forsvarsforliget afsat 143 mia. kr. over de

kommende 10 år.

•

Forsvarsforliget vil derfor have en betydelig indflydelse

på en bedre geografisk fordeling af de statslige arbejds-

pladser uden for de største byer.

•

Det arbejde kommer vi også til at følge, i tæt samarbejde

med Forsvarsministeriet.

5. Afrunding

Akt nr.: 371289

Side 7

•

Jeg vil runde af med at gentage, at vi i regeringen arbej-

der for et Danmark i geografisk balance.

•

Det er vigtigt, at vi som politikere bevarer overblikket

og blikket for de vigtige kernepunkter.

•

Geografisk balance handler om mange ting. Det handler

om muligheder. Det handler om vilkår. Det handler om

offentlige tilbud. Og det handler om privat initiativ og ci-

vilsamfund.

•

Og så handler det naturligvis også om beskæftigelse.

Men når det gælder beskæftigelse, så handler det altså

ikke kun om statslige arbejdspladser. Det handler lige så

meget om de mange private arbejdspladser, der bliver

oprettet i hele landet.

•

De private arbejdspladser er en vigtig

driver

for udvik-

lingen i landdistrikterne, og derfor skal vi også fokusere

på at skabe gode rammer og vilkår for dem.

•

Tak for ordet.

Akt nr.: 371289

Side 8