Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2842977_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2024
J nr.
2024-1162
Svar på ULØ alm. del – spm. 97
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af d. 29. februar stillet mig følgende
alm. del spørgsmål 97, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 97
Vil ministeren fremlægge en fortegnelse over gennemførte fjernvarmeprojekter i
områder, der har mindre end 2.000 husstande?
Svar
Jeg har forelagt dit spørgsmål til Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
”Det er de enkelte fjernvarmevirksomheder, som i dag står for etablering af fjernvar-
meprojekter. Kommuner skal som varmeplan- og godkendelsesmyndighed god-
kende projektforslag for fjernvarme, før etableringen kan påbegyndes. Når et pro-
jektforslag er godkendt, skal kommunen indberette det godkendte område på Plan-
data.dk. Derfor kan man søge information på Plandata.dk, hvis man ønsker infor-
mation om godkendt fjernvarmeområde for et specifikt geografisk område.
Det er med oplysningerne i Plandata.dk dog ikke muligt at skelne mellem områder
med etableret fjernvarme, og områder hvor fjernvarmeprojektet er godkendt men
endnu ikke etableret. Derfor er det ikke muligt at specificere antallet af gennemførte
fjernvarmeprojekter på baggrund af Plandata.dk. Herudover findes der typisk flere
forsyningsområder i samme by, hvorfor et område i plandata ikke nødvendigvis
svarer til en by/et område.
Energistyrelsen har ikke på anden vis en opgørelse over gennemførte fjernvarme-
projekter i områder med mindre end 2.000 husstande. At lave en sådan fortegnelse
vil være behæftet med betydelig usikkerhed, da der er begrænset data omkring,
hvor fjernvarmeprojekter er gennemført, og da der vil skulle laves antagelser om-
kring, hvad der geografisk afgrænser de efterspurgte områder med mindre end
2.000 husstande. Områdeafgrænsningen kan ligeledes have betydning for, om det i
sidste ende vil være muligt at lave en fortegnelse.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministeren vil fremlægge en fortegnelse over gennemførte fjernvarmeprojekter i områder, der har mindre end 2.000 husstande
2842977_0002.png
Dertil vil jeg gerne fremhæve, at NEKST-arbejdsgruppen
farvel til gas i danske
hjem
d. 14. marts afleverede deres anbefalinger til en hurtigere udrulning af grøn
varme. Her anbefaler arbejdsgruppen bl.a., at der igangsættes et arbejde, der skal
sikre tilstrækkelig, opdateret og ensrettet data på udbygningen af fjernvarmeinfra-
strukturen, samt at der arbejdes på at styrke kvaliteten af data om varmeforbru-
gere. Arbejdsgruppens anbefalinger kan findes
her.
Jeg ser frem til at se nærmere
på anbefalingerne.
Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at kommunerne med afsæt i
Aftale om frem-
skyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne
mellem daværende S-regering og KL har haft til opgave at udarbejde og godkende
projektforslag for fjernvarme i 2023. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er i
samarbejde med KL ved at se nærmere på kommunernes indsats i 2023. Det for-
ventes på den baggrund, at der gives en fælles status på udrulningen af grøn
varme i kommunerne og godkendte projektforslag primo april til aftalekredsen bag
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2