Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2829136_0001.png
Samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer d. 21.
februar vedr. konsekvenser for boligværdi og
jordkvalitet ved opførelse af solceller
Samrådsspørgsmål C, D, E og F
I Udvalget for Landdistrikter og Øer har Sussie Jessen (DD) og
Lise Bech (DD) stillet ministeren følgende fire
samrådsspørgsmål C, D, E og F:
Center i departement
Center for El, vand og VE på
land
Kontor
Kontor for sol, landvind og
vand
Dato
29. januar 2024
J nr. 
2024 - 358
/ OLSCH
Samrådsspørgsmål C:
”Hvordan vil ministrene sikre, at den massive udbygning af
vedvarende energi på land ikke får negative konsekvenser for
de berørte borgeres livskvalitet? Her henvises bl.a. til den
påståede nedgang i boligværdi, som ifølge Kraka kan falde med
ca. 10 procent, når solcelleanlæg opstilles inden for 200 meter
fra folks hjem. Dette kunne potentielt føre til, at folk bliver
"fanget" i usælgelige huse, hvilket kan have en betydelig
påvirkning på de berørte borgeres økonomi. Der henvises til
rapporten "Husprisanalyse: Hvad er geneomkostningen ved
naboskab til en solcellepark?" fra Kraka Advisory af den fra 16.
juni 2023.”
Samrådsspørgsmål D:
”Vil ministrene redegøre for, hvorfor der ikke på forhånd er
udarbejdet en plan fra Christiansborgs side, i samarbejde med
kommunerne og opstillerne af anlæggene, der fastlægger, hvor
de vedvarende energianlæg i hele landet skal placeres, inden
udrulningen begyndte?”
Samrådsspørgsmål E:
”Vil ministrene videre redegøre for, om der en risiko forbundet
med, at de statslige energiparker, som forestås af private parter
og ikke kommunerne, kan blive opstillet uden mulighed for
kommunal indsigelse?”
Samrådsspørgsmål F:
”Vil ministrene afslutningsvis svare på, om det er blevet
undersøgt, hvordan solcelleanlæg påvirker den jord, de opstilles
på, og om denne jord stadig vil være egnet til landbrug i
fremtiden, herunder om der er en risiko for forurening af jorden,
hvis solcellerne på et tidspunkt fjernes igen?”
Side 1/8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 21. februar 2024, jf. ULØ alm. del - samrådsspørgsmål C, D og F
2829136_0002.png
Tak for ordet, og tak for spørgsmålene.
Jeg har aftalt med Thomas Danielsen, vikarierende
minister for byer og landdistrikter, at jeg besvarer
spørgsmål C og F. Så det vil jeg lægge ud med.
Spørgsmål C handler om, hvordan vi bevarer
borgernes livskvalitet, når vi udbygger vores evne til
at producere grøn strøm på land.
Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for et
relevant spørgsmål fra Danmarksdemokraterne og
sådan set også kvittere for indledningen og
motivationen af spørgsmålet – en anerkendelse af
nødvendigheden af, at vi får udbygget den
vedvarende energi. Fordi det er korrekt, at vi ser ind
i en omfattende udbygning. Og det vil mange
danskere lægge mærke til.
Udbygningen er allerede i gang. I 2023 har de
danske solceller produceret 53 pct. mere el end i
2022. Det er positivt, det sender vores samfund i en
grønnere retning. Og det er en retning vi
skal
i. Vi
skal ud af vores afhængighed - som også
spørgeren nævnte - af russisk gas. Det skal vi i
Danmark og på Europæisk plan og så skal vi
selvfølgelig også have grøn energi nok til at vi kan
udfase fossile energi så vi kan nå vores klimamål.
Det er en bred kreds af Folketingets partier henover
midten heldigvis enige om. Det blev både bevidnet
med Klimaaftalen i 2022, hvor man besluttede at
arbejde for at sikre rammer, der kan muliggøre en
firedobling af elproduktion fra VE på land. Og
Side 2/8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 21. februar 2024, jf. ULØ alm. del - samrådsspørgsmål C, D og F
2829136_0003.png
senest med Klimaftalen 2023, som bl.a. lægger op
til at styrke nogle af de VE-ordninger, der sikrer
gevinster til naboer og lokalsamfund.
Vi skal opsætte VE under hensyntagen til den
lokale befolkning – det er klart. Men vi skal også
huske, at der også er dele af Danmark, der meget
aktivt efterspørger en hurtigere udbygning af
elnettet og VE af hensyn til de
udviklingsmuligheder, som det er med til at skabe.
Først vil jeg berøre værditabsordningen, som er sat
i verden for at erstatte eventuelle værditab på
ejendomme, der kan ske når nye energianlæg, som
fx solcelleanlæg, bliver opført ved siden af. Den
ordning er relevant ift. spørgsmål C og med
henvisningen til Kraka.
Værditabsordningen har været gældende siden
2009. Den sikrer, at VE-opstilleren yder erstatning
for tab, der vurderes at være større end 1 pct. af
ejendommens værdi, når der opstilles et VE-anlæg
nær ejendommen.
Det er op til den uafhængige instans
Taksationsmyndigheden at vurdere, om boliger lider
værditab, og hvor stort tabet er. Myndigheden
består af beskikkede jurister og ejendomsmæglere,
som foretager individuelle, konkrete vurderinger af
de ejendomme, som søger om erstatning for
værditab.
Side 3/8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 21. februar 2024, jf. ULØ alm. del - samrådsspørgsmål C, D og F
2829136_0004.png
Myndigheden besigtiger ejendommen og inddrager
konkrete forhold såsom støjgener, herunder gener
fra lavfrekvent støj, gener som følge af skyggekast,
visuelle påvirkninger og det aktuelle prisniveau i
området.
Vurderingerne udføres således på et fagligt
grundlag, og jeg har ikke noget grundlag for at stille
spørgsmålstegn ved sagligheden af disse.
Derudover er der salgsoptionsordningen, som gør
det muligt for nære naboer at frasælge deres bolig
til opstiller, hvis der tilkendes værditab. Ordningen
er af nyere dato og trådte i kraft i 2020. Naboerne
har mulighed for at prøve at bo ved siden af VE-
anlægget i et år, efter det er sat i drift, før de skal
beslutte, om de vil gøre brug af salgsoptionen.
Ordningen sikrer bl.a., at naboer ikke bliver ’fanget i
usælgelige huse’ – som spørgsmålet lyder. Og
sidste gang, Hans Christian, tror jeg, du spurgte mig
om, hvorfor var det 1 år. Det har jeg kunne forske
mig frem til er et politisk valg, som er truffet med
udgangspunkt i at sikre, at de berørte borgere
prøver alle danske vejrsæsoner, før de skal tage
stilling, på den ene side, men også et hensyn til, at
dem der skal etablere VE-anlæggene får en
afklaring af, om de skal tilkøbe nogle ejendomme.
Så det er et valg, der har taget udgangspunkt i, at
alle vejrsæsoner skal være afprøvet før man beder
folk om at tage stilling.
Jeg er enig i, at det er en enormt vigtig opgave, at vi
sikrer, at hensynet til lokalbefolkningen varetages,
når der opstilles nye VE-anlæg. Det ved jeg, at
Side 4/8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 21. februar 2024, jf. ULØ alm. del - samrådsspørgsmål C, D og F
2829136_0005.png
kommunerne har et stort fokus på. Og det er også
noget, regeringen tager meget alvorligt.
Derfor er jeg også meget glad for, at vi med
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land 2023
netop har besluttet at hæve både VE-
bonussen, som går til naboer til VE-anlæg på land,
og grøn pulje, som kommer lokalsamfundene til
gode.
VE-bonussen er et beløb, som VE-opstiller årligt
betaler til de nærmeste naboer. Vi har med aftalen
fra december aftalt at hæve VE-bonussen med 50
pct. Det betyder blandt andet, at naboer til VE-
anlæg fremover – her er der så udgangspunkt i et
standardanlæg - vil modtage op til 5.000 kr. mere
årligt i skattefri bonus, afhængig af det konkrete
anlæg – selvfølgelig - de bliver naboer til. Er
anlægget større, kan beløbet variere.
Justeringen af VE-bonussen stemmer også overens
med Krakas anbefaling om at øge VE-bonussen.
Derudover øger vi grøn pulje med 150 pct. Grøn
pulje er en ordning, hvor VE-opstillerne indbetaler et
beløb pr. opstillet MW til kommunen. Pengene kan
anvendes til en række formål i de lokalsamfund,
hvor der opsættes VE. Det kunne være en
renovering af forsamlingshuset. En ny vandresti. En
ny naturlegeplads. Alt det der er med til at skabe
muligheder og gøre det attraktivt at bosætte sig i
lokalsamfundet.
Side 5/8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 21. februar 2024, jf. ULØ alm. del - samrådsspørgsmål C, D og F
2829136_0006.png
Igen, som et eksempel på et standardprojekt, vil
den forhøjede sats ved et større VE-anlæg hæve
lokalsamfundenes kompensation via grøn pulje fra
ca. 17 mio. kr. til ca. 47,5 mio. kr. Så det er penge,
der for alvor kan gøre en forskel for lokalsamfundet,
der tager ansvar for den grønne omstilling.
Forøgelsen af VE-bonus og grøn pulje betyder
samlet set, at VE-opstillere, frem mod 2030,
kommer til at bidrage med ca. 2,5 milliarder kr. mere
til kompensation af naboer og lokalsamfund – så de
i alt kommer op til at betale ca. 4,5 milliarder kr.
Som kontant kompensation og gode muligheder for
lokal udvikling. Igen, det her er under forudsætning
af – selvfølgelig – at man når firedoblingen.
Det er selvfølgelig alfa-omega, at de ordninger, vi
har til at understøtte naboer til VE-anlæg, virker
efter hensigten. Derfor vil Energistyrelsen – som vi
har aftalt med partierne - foretage en evaluering af
ordningerne i 2025.
Ud over VE-ordningerne er det naturligvis også
vigtigt at fokusere på at nedbringe potentielle gener
fra VE-anlæg.
Vi kigger bl.a. på mulighederne for radarstyret
lysafmærkning på vindmøller. På den måde kan vi
sørge for, at vindmøller kun blinker, når der er
flytrafik i nærheden.
Derudover vil Ministeriet for Byer og Landdistrikter
med den kommende solcellebekendtgørelse
anbefale, at der som hovedregel etableres
Side 6/8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 21. februar 2024, jf. ULØ alm. del - samrådsspørgsmål C, D og F
2829136_0007.png
afskærmende beplantning, hvis solcelleanlæg
placeres i nærheden af beboelse. Sådan kan de
visuelle gener minimeres.
Nu vil jeg besvare spørgsmål F, som handler om
solcellers påvirkning af den jord, de opstilles på. Det
stillede spørgsmål er relevant og noget, der
omfatter flere ministeriers områder. Til brug for
besvarelse af spørgsmål F har jeg derfor indhentet
et bidrag fra Miljøministeriet, hvis område det
primært henhører til. Og jeg vil gerne citere:
”Ministeriet
har oplyst, at etablering af solceller er
en vigtig del af den grønne omstilling, som
naturligvis skal ske med respekt for vores miljø.
Derfor findes der en række regler, der skal sikre
dette.
Etablering af større solcelleanlæg kræver som
udgangspunkt en screening – det følger af regler i
miljøvurderingsloven. Her skal der redegøres for,
om der kan være en væsentlig miljøpåvirkning fra
projektet.
Overordnet er det projektejeren, som skal redegøre
for, om der kan være væsentlige påvirkninger fra
projektet.
Om der sker udvaskning af miljøfarlige stoffer fra
solcelleanlæg afhænger af hvilke materialer, de
konkrete solcellepaneler består af. Miljøstyrelsen
har vurderet, at risikoen for afsmitning og
udvaskning af miljøfarlige stoffer fra solceller
Side 7/8
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 21. februar 2024, jf. ULØ alm. del - samrådsspørgsmål C, D og F
2829136_0008.png
generelt er lille, men at det – som nævnt – i stor
grad afhænger af hvilke materialer de konkrete
solcellepaneler består af.
Når det er sagt, har vi i dag et system, der tager
højde for påvirkningen af omgivelserne, når vi taler
etablering af meget store energianlæg – det der
omtales som industrianlæg.
Disse kan have en størrelse, der betyder, at der
foretages screening og eventuelt en VVM-vurdering
efter reglerne i miljøvurderingsloven. Hvad, der
præcis skal ske, vil i sidste ende være en konkret
vurdering af det enkelte projekt.
Det er en hårfin balance og det ligger regeringen
meget på sinde at følge udviklingen.”
Dette var Miljøministeriets bidrag til besvarelsen af
spørgsmål F.
Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at den
grønne omstilling selvfølgelig skal ske i balance
med de danske landdistrikter og ikke mindst de
berørte naboer til VE-anlæg.
Tak for ordet.
Side 8/8