Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Dato: 28-09-2023
Enhed: Finansiering
Sagsbeh.: Emil Niragira Rasmussen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 333
Dok. nr.: 8528
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Udvalget for
Landdistrikter og Øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4.
september 2023.
Spørgsmål nr. 69:
”Vil
ministeren sende en oversigt over øerne i Danmark, hvoraf det for hver ø
fremgår:
- antal beboere fordelt på; aldersgrupper, erhvervsaktive, pensionister,
skolesøgende,
- antal erhvervsdrivende,
- antal sommerhuse?”
Svar:
Det er lagt til grund, jf. ordlyden i spørgsmål 65-67, at der i spørgsmålet henvises til
de små øer, som er omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster efter § 21 a og
§ 21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(udligningsloven).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhenter ikke systematisk oplysninger om
indbyggertallet på de små øer fordelt på aldersgrupper mv. eller om
erhvervsdrivende og boligforhold mv.
Oplysninger om indbyggertallet for de små øer findes hos Danmarks Statistik, og på
den baggrund kan ministeriet oplyse, at der, jf.
tabel 1,
pr. 1. januar 2023 var i alt
4.487 beboere på de 27 små øer omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster
for hhv. gods- og passagertransport efter udligningslovens § 21 a og § 21 b.