Transportministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
28. februar 2024
2024-926
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 7. februar 2024
stillet mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål nr. 79:
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen arbejder med
hjemtagning af EU-midler, herunder specifikt til at kunne under-
støtte den grønne omstilling inden for færgedrift til øerne? Der
henvises til ULØ alm. del
–
bilag 71 og 76.
Svar:
Med aftale af 19. april 2021 om udmøntning af midler fra Grøn
Transportpulje II blev det besluttet at afsætte 200 mio. kr. til om-
stilling af kommunalt drevne indenrigsfærger. Midlerne finansieres
af EU’s genopretningsfond
(NextGenerationEU). Med aftale om
udmøntning af Grøn Transportpulje af 25. juni 2021 blev afsat
yderligere 85 mio. kr. til grøn omstilling af kommunalt og kom-
mercielt drevne indenrigsfærger. Midlerne blev udmøntet i 2021 og
2022.
Endvidere kan det oplyses, at der er afsat 25,8 mia. EUR (192 mia.
kr.) til Connecting Europe Facility (CEF) indenfor
EU’s budgetperi-
ode for 2021-2027. CEF har til formål at yde medfinansiering af in-
frastrukturinvesteringer på det transeuropæiske transportnet
(TEN-T), herunder projekter der bidrager til at fremme Unionens
grønne dagsorden på transportområdet. Blandt andet havne har
kunnet søge om tilskud til etableringen af landstrøm og ladestrøm
til at understøtte den grønne omstilling af færgedriften.
Den seneste CEF-ansøgningsrunde havde deadline den 30. januar
2024. Danske ansøgere deltager i 17 forskellige ansøgninger om
CEF-støtte inden for jernbane- og havneområderne samt smart
mobilitet. Kommissionen forventer at træffe beslutning om tilde-
ling af CEF-støtte i juli 2024. Der er forventeligt tale om den sidste