ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 7. februar 2024 om konsekvenser for landdistrikter og øer af regeringens klimapolitik

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt

Tale til samråd om regeringens klimapolitiks konsekvenser for landdistrikter

og øer d. 7. februar

Center i departement

Center for strategisk

kommunikation og

Ledelsesbetjening

Kontor

Kontor for tværgående politik

Dato

7. februar 2024

J nr.

2024 - 433

/ PEJEN

Tak for ordet, og tak for spørgsmålene.

Jeg sætter pris på, at jeg er blevet inviteret i dag, for at tale

om regeringens klimapolitik, og hvordan landdistrikter og

øer spiller en nøglerolle i den grønne omstilling. Jeg vil

lægge særligt vægt på energiomstillingen, hvor

landdistrikterne spiller en vigtig rolle, og hvor jeg selvsagt

har det primære ressortansvar.

Her står Danmark over for en historisk omstilling til grøn

energi.

Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at det er vigtigt for

regeringen, at vi har et land i balance.

Den grønne omstilling rummer en række dilemmaer. På

den ene side bringer den store investeringer med sig – det

betyder vækst, flere jobs og øget værdi af landarealerne.

Samtidigt kan det også give en enorm stolthed over at

bidrage til en grønnere fremtid og vores fælles

forsyningssikkerhed.

På den anden side kommer der nogle store anlæg, som vil

kunne ses. Det vil komme til at ændre de fysiske rammer

for livet på landet.

Det er balancen mellem disse hensyn vi skal finde - og den

balance skal vi tage højde for i de løsninger, vi vælger.

Regeringen har sat sig de mest ambitiøse klimamål for

Danmark nogensinde.

Der skal opføres solceller og vindmøller. Vi skal sikre nok

ladestandere til alle de nye el-biler. Vi skal nedgrave

kilometervis af fjernvarmerør og sætte varmepumper op.

Elnettet skal udbygges markant, og vi skal have

Side 1/6

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 7. februar 2024 om konsekvenser for landdistrikter og øer af regeringens klimapolitik

produktionen af brint op at køre. Samtidig skal vi have

bygget et ledningsnet, så vi kan transportere fremtidens

grønne brændstoffer.

En stor del af de opgaver skal udføres i landdistrikterne –

og det er der gode grønne arbejdspladser i. Elektrikere,

smede, VVS’ere, energiteknikere og ingeniører. Vi har brug

for grønne medarbejdere på alle uddannelsesniveauer.

Den grønne omstilling kommer altså med store muligheder

og udvikling, der kan skabe vækst i alle dele af Danmark.

Landdistrikterne spiller en vigtig rolle i den grønne

omstilling, da en stor del af VE-udbygningen sker netop

her. Det er samtidigt vigtigt for regeringen, at naboer og

lokalsamfund får en del af gevinsterne, når vi sætter

vindmøller og solceller op på land.

Derfor har regeringen arbejdet for, at der skal være en

større gevinst ved at lægge jord til udbygning af VE-anlæg

på land – både i form af øget kompensation til naboer og

lokalsamfund, samt særlige vilkår for erhverv.

Jeg er derfor rigtig glad for at regeringen og et bredt flertal

af Folketingets partier i december indgik

Klimaaftale om

mere grøn energi fra sol og vind på land 2023.

Aftalen gør det nemmere at opføre større energiparker.

Dem har vi brug for – for klimaet, for at fortsætte

elektrificeringen af Danmark og for at spille en rolle i

Europas grønne omstilling. Her er vindmøller og solceller er

den hurtigste og billigste vej til mere grøn strøm.

Det skal være en vindersag at have en energipark som

nabo og i lokalsamfundet, og alle skal have del i

gevinsterne. Naboer, lokalsamfund, kommuner og

virksomheder.

Side 2/6

Netop derfor hæver aftalen både VE-bonussen, som

tilfalder naboer til VE-anlæg på land, samt grøn pulje, som

gennem kommunerne kommer lokalsamfundene til gode. Vi

skruer op for kompensationen til naboer og sørger for flere

penge, der kan komme lokalsamfundene til gavn.

Aftalen giver samtidigt kommunerne gode muligheder for at

placere erhverv sammen med energiparkerne hvilket er en

mulighed, som kommunerne har været meget interesseret

Vi har aftalt at hæve VE-bonussen med 50 pct. Det betyder

blandt andet, at naboer til VE-anlæg fremover vil modtage

op til 5.000 kr. mere årligt i skattefri bonus, afhængig af det

konkrete anlæg.

Og grøn pulje er øget med 150 pct. Pengene kan anvendes

til en række forskellige formål til lokalsamfundene i de

kommuner, hvor der opsættes VE. Det kunne være en

renovering af forsamlingshuset. En ny vandresti. En ny

naturlegeplads. Alt det er med til at skabe muligheder og

gøre det attraktivt at bosætte sig i lokalsamfundet.

Samlet set betyder det at opstillerne frem mod 2030,

kommer til at bidrage med ca. 2,5 milliarder kr. mere til

kompensation af naboer og lokalsamfund – så de i alt

kommer op til at betale 4,5 milliarder kr. Det er kontant

kompensation og gode muligheder for lokal udvikling.

Udover VE-bonus og grøn pulje har vi også

værditabsordningen, som sikrer, at VE-opstilleren yder

erstatning for tab, der vurderes at være større end 1 pct. af

ejendommens værdi, når der opstilles et VE-anlæg nær

ejendommen.

Det den uafhængige instans Taksationsmyndigheden, der

vurderer, om boliger lider værditab, og hvor stort tabet er.

Myndigheden besigtiger ejendommen og inddrager

konkrete forhold såsom støjgener, herunder gener fra

Side 3/6

lavfrekvent støj, gener som følge af skyggekast, visuel

påvirkning og det aktuelle prisniveau i området.

Derudover er der salgsoptionsordningen, som gør det

muligt for nære naboer at frasælge deres bolig til

opstilleren, hvis der tilkendes værditab. Naboerne har

mulighed for at prøve at bo ved siden af VE-anlægget i et

år, efter det er sat i drift, før de skal beslutte, om de vil gøre

brug af salgsoptionen.

Lige nu ser vi en stor stigning i elproduktionen fra især

solenergi. Det er jeg meget glad for, for det giver grønnere

energi til danske hjem og virksomheder. En stor del af de

mange VE-anlæg vil blive sat op i landdistrikterne og på

øerne.

Det er vigtigt, at lokalbefolkningen bakker op om

projekterne. Derfor er jeg også glad for at den nationale

energikrisestab, NEKST, i efteråret præsenterede en række

delanbefalinger, der skal styrke netop den lokale opbakning

til VE på land.

Anbefalingerne drejer sig om blandt andet justering af VE-

ordningerne, som jeg omtalte før, men også om

gennemsigtighed om lokale gevinster og tidlig inddragelse

af lokalbefolkningen. Vi har altså allerede lyttet til

anbefalingerne, og det fortsætter vi med.

Udover den øgede kompensation giver aftalen fra

december også et rygstød til den lokale opbakning, da

opstillere og de enkelte kommuner kan melde forslag til

mulige energiparker ind.

Udbygningen af sol og vind på land sker altså i samspil

med kommunerne. Således sikrer vi os også at løsningerne

tilrettelægges efter de lokale forhold – til gavn for naboer.

Regeringen har en ambition om, at der fortsat skal være

fart på den grønne omstilling.

Side 4/6

Lad mig pege på nogle af de store områder med særlig

betydning for landdistrikter og øer, som vi fokuserer på

netop nu:

Inden længe vil vi starte forhandlinger om økonomiske

rammevilkår for brintinfrastruktur.

Med det allerede aftalte på energiområdet har regeringen

banet vejen for, at Danmark i 2030 kan producere nok grøn

strøm til 30 millioner husstande. Vi kommer således til at

producere væsentligt mere strøm, end der skal bruges i

danske hjem. En del skal sendes til udlandet, men en stor

del skal bruges til at lave grøn brint i Danmark. Brinten kan

blandt andet kan bruges i den tunge industri, hvor det kan

være vanskeligt elektrificeres.

Grøn brint kan blive et nyt eksporteventyr for Danmark,

som vindmøllerne har været det. Især den tyske industri er

meget interesseret i at aftage brint.

Derfor kigger vi på, hvordan vi kan opstille fornuftige

rammer for en kommende brintinfrastruktur. En

brintinfrastruktur, der kan udnytte alt den vedvarende

energi, der opstilles især i Jylland og på vestkysten, og

transportere brinten rundt i Danmark, men især syd for

grænsen, gennem en ’jysk brintbackbone’.

Derudover vil regeringen gå fra politisk aftale til konkrete

lovforslag for at følge op på aftalen om energiparker fra

december.

Det betyder, at vi fremsætter det konkrete lovforslag om

justering af VE-ordningerne og en ny lov om større

energiparker.

Jeg ser desuden frem til, at det første udbud for biogas og

andre grønne gasser åbner, hvilket forventeligt sker i løbet

af første halvår 2024. Det forventes, at der skal bygges nye

Side 5/6

biogasanlæg, som typisk placeres i landdistrikter, hvor der

er god adgang til at købe restprodukter fra landbruget til

produktionen.

Jeg vil gerne slutte af med at gentage, at landdistrikter og

øer spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Det er

vigtigt for regeringen, at grøn omstilling og lokal udvikling

hænger sammen.

Derfor er jeg også glad for, at jeg generelt oplever, at de

berørte borgere og kommuner er interesserede i at finde

gode løsninger på de udfordringer, vi står over for som

samfund.

Tak for ordet.

Side 6/6