Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 297
Doknr.
62888
Dato
20-02-2024
Svar på spørgsmål fra udvalget stillet den 23. januar 2024:
Spørgsmål nr. 67:
”Vil ministeren
kommentere henvendelsen af 10/1-24 fra Sammenslutning af Danske småøer
om manglende digitalisering på de danske småøer, jf. ULØ alm. del - bilag 61?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet samt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur under Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har følgende bidrag til svaret, for så vidt angår den del af
henvendelsen, der omhandler digitalisering af små valgsteder på småøerne:
"Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det ifølge valglovgivningen er kommunalbe-
styrelsen, der træffer afgørelse om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsom-
råder og valgsteder. Denne afgørelse træffer kommunalbestyrelsen på baggrund af bl.a. den
demografiske sammensætning og udvikling, de geografiske forhold, herunder afstand og ad-
gang til egnede lokaler, samt under hensyn til den økonomiske prioritering af kommunens øv-
rige opgaver.
Kommunalbestyrelsen kan efter valglovgivningen beslutte, at der for et eller flere eller alle af-
stemningsområder (valgsteder) i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste. Der er
imidlertid ikke pligt for kommunen til at anvende elektroniske valglister. Afviklingen af valget
på et valgsted kan gennemføres uden digitale værktøjer. Kommunerne beslutter således selv,
om og i hvilket omfang der skal anvendes digitale værktøjer på valgstederne.
Valglovgivningen indeholder i øvrigt bestemmelser om, at vælgere, der bor på afsides belig-
gende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.”
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har følgende bidrag til svaret, for så vidt angår
den del af henvendelsen, der omhandler bredbånd og mobildækning på de små øer:
”I henvendelsen anmoder Sammenslutningen blandt andet regeringen om at arbejde for at få
en god mobil- og bredbåndsdækning på de småøer, som i dag ikke har adgang til en tilstræk-
kelig digital infrastruktur.
Småøer, som ikke er forbundet til fastlandet eller en større ø via en bro eller lignende, har den
særlige udfordring, at det kan være omkostningstungt at få ført højhastighedsinfrastruktur ud
til øen, da der enten skal trækkes et søkabel eller etableres en avanceret radiokæde.