Kulturministeren
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
14. februar 2024
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har 18. januar 2024, efter ønske fra Su-
sie Jessen (DD), stillet mig følgende spørgsmål nr. 50 (alm. del), som jeg hermed besva-
rer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre
for, hvilken betydning Vadehavets placering på UNESCO’s ver-
densarvsliste har for turismen i det område, som nu overvejes i forbindelse med place-
ringen af et nyt tredje testcenter for prototypevindmøller?
Svar:
Regeringen indgik den 1. februar 2024 en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
om at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en udvidelse og tilpasning
af Østerild Testcenter til vindmøller på op til 450 meter. Aftalekredsen blev forelagt re-
sultaterne af to muligheder for placeringen, herunder muligheden for en placering ved
Skærbæk nær Vadehavet, men valgte altså ikke i første omgang at gå videre med denne
løsning.
Om de kultur- og natursteder, som
er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste,
kan det
generelt siges, at de udgør vigtige turistdestinationer. Det prestigefyldte UNESCO-em-
blem har en betydelig brandingeffekt som et globalt kvalitetsstempel.
Det er dog vanskeligt at isolere effekten af verdensarvsstatus på turismen i det kon-
krete område, og der er mig bekendt heller ikke udarbejdet en sådan undersøgelse. Jeg
er således ikke i stand til præcist at fastslå, hvilken betydning Vadehavets placering på
Verdensarvslisten har for turismen i området.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 148912