Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2808044_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Dato: 15-11-2023
Enhed: Finansiering
Sagsbeh: enir
Sagsnr.:2023 - 4480
Dok. nr.: 35729
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for
Landdistrikter og Øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. oktober
2023.
Spørgsmål nr. 5:
”Udvalget
finder svaret på spørgsmål nr. 65 ikke fyldestgørende, og udvalget
anmoder om, at ministeren indhenter de oplysninger, der er henvist til i spørgsmålet
og svarer på spørgsmålet, som lyder:
"Vil ministeren sende en oversigt, hvoraf det for hver ikke bro-fast småø omfattet af
landevejsprincippet fremgår
- sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland på de enkelte ruter,
- sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland*1 gående
passager*km. takst i kr.,
- sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland*1 bil med 2
passagerer*km. takst i kr.?
Oversigten skal vise, hvad satsen er pr. kilometer, når landevejsprincippet indfases
fuldt og helt og dermed, hvad billetprisen så max. må være i ovenstående
eksempler."
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af ULØ alm. del spørgsmål nr. 65, oversendt til
udvalget den 28. september 2023, har regeringen med finanslovforslaget for 2024
afsat en reserve til bl.a. at indføre et fuldt landevejsprincip for færgetakster i 2024-
2027, hvor den nærmere udmøntning forventes fastlagt i forbindelse med
finansloven for 2024.
Som det videre fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 65, indhenter Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ikke systematisk de oplysninger, der er henvist til i
spørgsmålene. Samtidig spørges der om oplysninger i en detaljeringsgrad, som ikke
umiddelbart er tilgængelig som offentliggjort statistik hos f.eks. Danmarks Statistik.
En udarbejdelse af oplysninger på det ønskede detaljeringsniveau vurderes således at
kræve et arbejde, som kan indebære en administrativ byrde for de enkelte
kommuner og færgeruter.
Det kan oplyses, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i tilknytning til en evaluering i
2022 af de to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster på hhv. gods- og
passagerområdet har foretaget et arbejde med indhentning af oplysninger, som er
vurderet relevante for at belyse de målsætninger for færgetilskudsordningerne, som
Folketinget opstillede med indførelsen af de to ordninger i henholdsvis 2015 og 2016.
Evalueringen beskriver således udviklingen i bosætning, turisme og erhvervsliv på
øerne.
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om en oversigt, hvoraf det for hver ikke bro-fast småø omfattet af landevejsprincippet fremgår - sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland på de enkelte ruter m.v.
Resultatet fremgår af ”Evaluering
af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster
for godstransport og personbefordring”,
som er oversendt til Folketinget
den 29.
august 2022.
Evalueringen konkluderede, at tilskuddene til nedsættelse af færgetakster på
kommunale ruter fungerer efter hensigten, og samtidig indgik en række anbefalinger
med henblik på at forenkle den lokale administration af tilskuddene. Som opfølgning
herpå er der efter drøftelse med Folketingets partier gennemført flere af disse
administrative forenklinger med henblik på, at ressourcerne lokalt kan fokuseres
mere på færgeopgaven.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2