Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2818155_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Dato: 31-01-2024
Enhed: Finansiering
Sagsbeh: enir
Sagsnr.:2024 - 1022
Dok. nr.: 87254
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 47 (Alm. del), som Udvalget for
Landdistrikter og Øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. januar
2024.
Spørgsmål nr. 47:
”Vil
ministeren oplyse definitionen, kriterierne og standardberegningen på
landevejsprincippet, der skal anvendes til at beregne taksterne på
færgeruterne omfattet af landevejsprincippet, der betyder at det skal koste
det samme at sejle en kilometer som det koster at køre en kilometer på
landevej?”
Svar:
I besvarelsen tages udgangspunkt i de kommunale tilskud til takstnedsættelser for
passagerbefordring på færgeruter i kommunerne, som ydes under Indenrigs- og
Sundhedsministeriets område.
Efter udligningslovens § 21 b ydes således tilskud for samlet 99,3 mio. kr. til
nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring i 21 kommuner.
Tilskudsordningen har baggrund i brede politiske aftaler i 2016 og 2018 og er med
aftalen for 2018 fastsat med henblik på at indføre et såkaldt landevejsprincip i alle
årets 52 uger undtagen seks uger med højsæson for turisme. Med finansloven for
2024 er afsat ekstra 51 mio. kr. årligt i 2024-2027 til at udvide ordningen med disse
sidste seks uger. Det svarer til en forhøjelse af tilskuddet til nedsættelse af
færgetakster for passagerer på 50 pct.
I lovbemærkninger til ændringen af udligningsloven i 2016 (L 179 af 27. april 2016),
er landevejsprincippet beskrevet som et princip om, at billetprisen for at sejle med
en færge fastsættes således, at den svarer til omkostningen ved at køre en
tilsvarende strækning på landevej. Samtidig fremgår i forhold til den konkrete
implementering af landevejsprincippet, at nedsættelsen af færgetakster for
passagerbefordring vil ske med udgangspunkt i billetstrukturen for den enkelte
færgerute. Beslutningen om, hvorledes tilskuddet skal fordeles på de forskellige
billettyper, træffes således lokalt.
Det er dermed op til kommunerne nærmere at udmønte tilskuddene til
takstnedsættelser lokalt ud fra lokale hensyn og behov. Det bemærkes, at
kommunerne årligt skal redegøre for, at tilskuddene er anvendt til formålet.
Ved indførelsen af ordningen blev følgende
med enkelte justeringer
lagt til
grund for fastsættelsen af tilskud, jf. igen lovbemærkningerne til ovenstående
lovændring fra 2016:
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om definitionen, kriterierne og standardberegningen på landevejsprincippet
”Tilskudsbehovet for de enkelte færgeruter beregnes som differencen
mellem omsætningen for passagerbefordring i 2013 i skuldersæsonerne og
den samlede billetindtægt, der ville være i samme periode, hvis alle billetter
blev afregnet efter et landevejsprincip.”
(…)
”Udgangspunktet for den tekniske beregning er, at der betales for
bil m.v.
og hver enkelt passager for sig. Det er lagt til grund, at der for hver passager
betales 1,28 kr. og for biler 3,66 kr. pr. sejlet kilometer. Der er foretaget
særskilte beregninger for alle billetkategorier. Desuden er der indregnet en
grundpris
på 20,22 kr. pr. passager for en returbillet.”
I evalueringen af færgetilskud fra 2018 blev der tilvejebragt et opdateret
datagrundlag for omsætning i 2016/2017, som også lå til grund for den politiske
aftale om justering af færgetilskudsordningerne fra november 2018, hvor der bl.a.
blev tilført yderligere 5,2 mio. kr. årligt til passagertilskuddet.
I 2020 har det daværende Social- og Indenrigsministerium oversendt en opgørelse
til Folketinget med udgangspunkt i samme datagrundlag, jf. vedlagte svar på ULØ
spm. 204 af 19. november 2020. Opgørelsen vedrører konsekvensen af at udvide
tilskudsordningen efter § 21 b mhp. at indføre et fuldt landevejsprincip. Her blev
det vurderet, at det samlet ville koste ca. 44,5 mio. kr. årligt at indføre et såkaldt
fuldt landevejsprincip, inkl. skolernes sommerferie, for de omfattede færgeruter.
De med finansloven afsatte 51,0 mio. kr. årligt i 2024-2027 til indførelse af et fuldt
landevejsprincip, svarer til en fremskrivning af de 44,5 mio. kr. til prisniveauet i
2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 18. december 2023 udmeldt tilskuddene
og rammerne herfor til kommunerne.
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2