Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. februar 2024
Besvarelse af spørgsmål 108 alm. del stillet af udvalget den 11. januar
2024 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup
(DD)
Spørgsmål 108:
I ’Partnerskabsaftale
om erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og er-
hvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen’
fra september
2022, står det skrevet, at staten aktivt vil bidrage til at realisere de sigte-
linjer, der er angivet i aftalen og arbejde for at fjerne barrierer for udvik-
lingen, herunder ved at gennemføre de aktiviteter, som fremgår af
handlingsplanen. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvad
den nuværende regering har foretaget sig i forhold til at realisere de sigte-
linjer, der er angivet i aftalen, herunder i forhold til at styrke forankringen
af arbejdet med at udvikle en styrkeposition for bæredygtigt byggeri, at
etablere et viden- og læringscenter for bæredygtigt byggeri, at
øge udbuddet af arbejdskraft og udnytte erhvervspotentialerne i Femern
Bælt-forbindelsen, at udvikle en attraktiv transport og logistikhub samt
udvikle turismeprodukterne på Sjælland og øerne.
Svar:
Regeringen arbejder aktivt på at understøtte udviklingen af de otte lokale
erhvervsfyrtårne, som på tværs af landet samler lokale og nationale aktører
i arbejdet med at udvikle danske styrkepositioner med afsæt i særlige lo-
kale potentialer og muligheder. Dette sker bl.a. i regi af de nedsatte part-
nerskaber, hvor samarbejdet mellem de involverede aktører løbende drøf-
tes.
Med partnerskabsaftalen om erhvervsfyrtårnet for bæredygtig byggeri og
erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen er der sat en am-
bitiøs retning for samarbejdet mellem det lokale konsortium, som driver
udviklingen af erhvervsfyrtårnet, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,
Erhvervshus Sjællands bestyrelse og staten. Danmarks Erhvervsfremme-
bestyrelse har afsat 97,6 mio. kr. til udvikling af erhvervsfyrtårnet, og det
er i den sammenhæng helt afgørende, at det lokale konsortium samler en
stærk kreds af private og offentlige aktører, som kan drive arbejdet.
Fra regeringens side bakker vi op om partnerskabsaftalen, og arbejder lø-
bende for at understøtte konsortiets arbejde og den fælles vision for er-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk