Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Den 30. januar 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 42 (ULØ alm. del) stillet 4. januar 2024 efter ønske fra
Susie Jessen (DD).
Spørgsmål nr. 42
”Vil
ministeren tage initiativ til at lempe naturkyst- og strandbeskyttelsesreglerne, så det i
fremtiden bliver nemmere at kystsikre områder som f.eks. Havstokken i Køge, hvilket har
vist sig akut nødvendigt efter stormfloden i oktober 2023 og oversvømmelserne i januar
2024? Der henvises til artiklen “Havstokken stod igen under vand” bragt i Dagbladet
Køge den 4. januar 2024.”
Svar
Ift. til den konkrete sag har jeg forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser, at:
”Havstokken
i Køge ligger på strækningen, hvor Køge Kommune er i gang med at gennemføre
projektet ”Køge Dige”, som er
et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelsesloven.
Kommunerne er myndighed for kystbeskyttelse. I 2018 blev kystbeskyttelsesloven ændret, og
sagsprocessen for kommunale fællesprojekter blev forenklet, og en række dispensationer og tilladelser
efter anden lovgivning blev erstattet af og inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen. Det drejede sig bl.a.
om afgørelser efter naturbeskyttelsesloven om strandbeskyttelseslinjen og en række andre love. På den
måde er det blevet mere enkelt at gennemføre kystbeskyttelse.
Projektet
”Køge Dige” ligger også inden for et Natura 2000-område,
som skal vurderes efter EU´s
habitatdirektiv, der bl.a. er implementeret i kysthabitatbekendtgørelsen. Myndighedskompetencen i
kysthabitatbekendtgørelsen følger kompetencen efter kystbeskyttelsesloven. Efter habitatdirektivet
skal alle planer og projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, vurderes for deres
eventuelle påvirkning af Natura 2000-området og dermed de arter og naturtyper, som området er
udpeget for at bevare. Disse vurderinger kan ikke erstattes af sagsbehandlingen efter
kystbeskyttelsesloven.
I den konkrete sag har kommunen vurderet, at det ikke kan udelukkes, at projektet kan påvirke et
Natura 2000-område, og derfor er kommunen i gang med at gennemføre en konsekvensvurdering.
Kommunen er også ved at undersøge, om der skal ske en fravigelse ift. beskyttelsesniveauet i Natura
2000-området. Dette kan kun ske, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder, om der foreligger
bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen har en vejledende rolle ift. projektet inden for hver deres ressort.
Kystdirektoratet yder vejledning i forhold til kystbeskyttelsesloven og Miljøstyrelsen i forhold til
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42