Transportministeren
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
15. januar 2024
2023-5864
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 20. december 2023
stillet mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 38:
Vil ministeren redegøre for, hvornår Lunderskov Station kan vente
at få forbedret tilgængeligheden, så passagerer herfra ikke skal
over skinnerne for at komme frem til afgang?
Svar:
Der er desværre mange togstationer rundt om i landet, som ikke le-
ver op til moderne standarder for tilgængelighed. Konkret på Lun-
derskov Station er der en gangtunnel, men som en række andre
stationer er der desværre ikke elevatorer.
Med aftalen om Infrastrukturplan 2035, som blev indgået af et me-
get bredt flertal i Folketinget, heriblandt SF, er der afsat en pulje
på 650 mio. kr. til forbedringer af tilgængeligheden frem mod
2035. Forbedringer som følge af de løbende udmøntninger af pul-
jen kommer oven i den løbende forbedring af tilgængeligheden, der
sker, når Banedanmark fornyer eksisterende stationer. Der er ikke
som led heri aktuelle planer om tilgængelighedstiltag på Lunder-
skov Station.
Prioriteringen af midlerne i tilgængelighedspuljen foregår i forligs-
kredsen bag aftalen.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen