Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 27. november 2023 (ULØ
alm. del
–
spørgsmål 25) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for den gennemsnitlige årlige affolkning i byer uden
skole, skolebyer uden overbygning og skolebyer med overbygning? Redegørel-
sen bedes indeholde de samlede tal for de tre kategorier, såvel som opdelt på,
hvorvidt skolerne er folkeskoler eller privat-/friskoler”.
Svar:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Til
besvarelsen har Plan- og Landdistriktsstyrelsen kombineret data for be-
folkningstal på postnummerniveau for perioden 2013-2023
1
med en opgørelse
over antallet af skoler med elevaktivitet i september 2022
2
. Antallet af skoler
er i disse beregninger opgjort på afdelingsniveau. Besvarelsen viser befolk-
ningsudviklingen pr. postnummer inddelt efter antallet af skoler, tilstedeværel-
sen af en skole med/og uden overbygning, samt efter tilstedeværelsen af en fol-
keskole og/eller privat-/friskole.
Grundskoler og befolkningsudvikling
I postnumre som har grundskole med overbygning er befolkningstallet steget
6,14 pct. siden 2013. I postnumre, der kun har skoler uden overbygning, er be-
folkningstallet faldet 1,8 pct. i sammen periode. I postnumre uden skoler er be-
folkningstallet steget 4,2 pct. fra 2013-2023 (figur 1).
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 181454
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 22. januar 2024
1
Beregninger tager udgangspunkt i befolkningsdata pr. postnummer. Postnummersystemet blev indført i
1967, hvor hver by eller landsby fik sit eget postnummer. Postnummersystemet er blevet reguleret flere
gange i takt med urbanisering og en øget mængde post. Det er er derfor vigtigt at bemærke, at postnumrene
ikke altid dækker alle dele af en by eller landsby, og nogle byer så som København har flere postnumre. Spe-
cielle organisationer med store mængder post, kan have deres eget postnummer, og er ikke medtaget i disse
beregninger. I disse beregninger indgår 1063 postnumre.
Kilde: Danmarks Statistik og www.danmarksadresser.dk).
2
Antallet af skoler er opgjort på afdelingsniveau og bygger bl.a. på Børne- og Undervisningsministeriets in-
stitutionsregister over landets skoler. Opgørelsen inkluderer kun institutioner/afdelinger, som var oprettet i
institutionsregisteret, og som havde indskrevne elever pr. 30. september 2022. Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet bemærker, at der kan findes afdelinger, der ikke har været registreret korrekt under deres hovedin-
stitution i institutionsregisteret, og at disse afdelinger derfor ikke fremgår af opgørelsen. Dette kan i mindre
grad påvirke indeværende opgørelse. Børne- og Undervisningsministeriet har i løbet af 2022 vejledt kommu-
nerne om reglerne på netop dette område, hvorfor opgørelser på afdelingsniveau fremover ventes at opnå
højere præcision.