Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
Side 1 af 8
Talemanuskript til brug for samråd 22. november vedr.
færgedriften til øer i Danmark, herunder landevejsprincippet
Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren på et lukket samråd redegøre for, hvilke
problemstillinger og udfordringer han ser ifm. færgedriften til
øerne i Danmark?
Samrådsspørgsmål B
Vil ministeren på et lukket samråd redegøre for, hvordan det
effektivt kan sikres, at landevejsprincippet slår helt igennem
frem til brugerne/bilisterne, således at det reelt kommer til at
koste det samme at sejle en kilometer, som det koster at køre en
kilometer, og således at man undgår, at nogle kommuner
kanaliserer en del af ø- og færgepengene væk til andre formål?
På udvalgets vegne Susie Jensen (DD) formand
Indholdsfortegnelse for talemanuskript
[Indledning].................................................................................. 2
Samrådsspørgsmål A.................................................................... 3
[Om de statslige ø-færgeruter]
.............................................................................................................................3
[Om kommunale ø-færgeruter]
...........................................................................................................................4
Samrådsspørgsmål B .................................................................... 6
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra lukkede samråd om færgedrift til øerne og sikring af landevejsprincippet
Side 2 af 8
Besvarelse
[Indledning]
Tak for spørgsmålene om færgedriften til øer i Danmark.
Som transportminister er jeg bevidst om det særlige ansvar, der
er i forbindelse med færgebetjeningen af danske øer uden
broforbindelse.
Som I ved berører færgedriften i Danmark flere
ministerområder.
Som transportminister har jeg ansvaret for de statslige
færgeruter.
Kommunerne har i mange år haft ansvaret for den konkrete
drift af en række færgeruter. Her har indenrigs- og
sundhedsministeren ansvaret for at yde tilskud til kommunerne
til bl.a. at nedsætte færgetaksterne på sådanne ruter.
Jeg vil gøre mit bedste for at svare på jeres spørgsmål i dag,
men det er muligt, at jeg nødt til at bede jer om at stille nogle af
jeres spørgsmål skriftligt til indenrigs- og sundhedsministeren –
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra lukkede samråd om færgedrift til øerne og sikring af landevejsprincippet
Side 3 af 8
eller til mig, hvis det vedrører mit område, og det ikke lader sig
besvare nu og her.
Samrådsspørgsmål A
[Om de statslige ø-færgeruter]
Der er fire statslige færgekontrakter, hvoraf
Transportministeriet administrerer tre færgekontrakter, der alle
er udbudt.
Transportministeriets kontrakter omfatter for det første
færgebetjeningen af Bornholm, som omfatter ruterne Rønne-
Køge og Rønne-Ystad.
Dernæst er der færgebetjeningen af Samsø fra Sjællandssiden,
som omfatter ruten Samsø-Kalundborg.
Endvidere er der den såkaldte genvejsfærge mellem Bøjden på
Sydfyn og Fynshav på Als.
Endelig er der genvejsfærgen mellem Spodsbjerg og Tårs. Her
er det Sund&Bælt, der administrerer kontrakten og denne rute
er også udbudt.
En genvejsfærge er en rute mellem to bro- eller landfaste
destinationer.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra lukkede samråd om færgedrift til øerne og sikring af landevejsprincippet
Side 4 af 8
Når vi i svaret på spørgsmål B taler om et landevejsprincip,
sigtes mod ø-ruter og ikke genvejsruter.
Generelt mener jeg, at man om den færgebetjening, som staten
har ansvaret for, kan sige, at der er en god færgebetjening med
høj kundetilfredshed.
Det er for Bornholm senest afdækket i den gennemførte
såkaldte Bornholmeranalyse.
Samsø- og Alsruten har været udbudt og i september 2022
indgik staten kontrakt med Molslinjen frem til 2034. Begge
ruter vil i løbet af de kommende 18 måneder blive betjent af to
af verdens største fuldt elektrificerede færger. Begge ruter vil få
en betydeligt større kapacitet, end de har i dag og naturligvis
også være meget grønnere.
[Om kommunale ø-færgeruter]
Mange kommuner har i en lang årrække haft ansvaret for en
række færgeruter. Det er i den forbindelse den enkelte
kommune, som tilrettelægger den nærmere drift under
hensyntagen til lokale forhold og hensyn. Det gælder for
eksempel i forhold til, om ruten drives af kommunen eller
udbydes til en privat aktør. Det gælder også i forhold til for
eksempel antal daglige afgange og billetstruktur.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra lukkede samråd om færgedrift til øerne og sikring af landevejsprincippet
Side 5 af 8
Kommunernes opgaver, herunder færgeopgaven, er som
udgangspunkt finansieret af skatter og generelle tilskud, som
bl.a. dækker over særlige ø-tilskud.
Folketinget har i 2015 og 2016 desuden besluttet at indføre
målrettede tilskud til kommunerne på færgeområdet – først på
godsområdet i 2015 og sidenhen på passagerområdet i 2016.
Der gives i dag tilskud til i alt 21 kommuner i Danmark, hvilket
omfatter 33 ruter.
Formålet med ordningerne efter udligningslovens § 21 a og 21 b,
er gennem tilskud til nedsættelse af færgetakster at understøtte
bosætning, turisme og erhvervsudvikling i de danske øsamfund.
Vilkår, størrelse og fordeling af tilskuddene er baseret på flere
politiske aftaler gennem tiden.
Som led i disse aftaler har Indenrigs- og Sundhedsministeriet
senest i 2022 gennemført en evaluering af ordningerne, hvor
der er fulgt op på, om færgetilskudsordningerne levede op til
formålet.
Evalueringen viste, at ordningerne har virket, og at de således
har
understøttet udviklingen på øerne.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra lukkede samråd om færgedrift til øerne og sikring af landevejsprincippet
Side 6 af 8
Samrådsspørgsmål B
Landevejsprincippet indebærer som bekendt, at prisen for at
sejle med færge skal være den samme som at køre den samme
afstand på landevej.
Med den nuværende kontrakt for færgebetjeningen af Bornholm
opfyldes landevejsprincippet for Bornholm, og for Samsøruten
er princippet næsten fuldt opfyldt.
For kommunerne er tilskuddet til færgetakster på
passagerområdet (efter udligningslovens § 21 b) fastsat, så
kommunerne har mulighed for at nedsætte taksterne til et
niveau svarende til et landevejsprincip i 46 af årets 52 uger.
Altså hele året undtagen 6 uger, som svarer til højsæsonen for
turisme i sommerperioden.
Med finanslovsforslaget for 2024 har regeringen afsat en
reserve til bl.a. at indføre et fuldt landevejsprincip i 2024-2027.
Den nærmere udmøntning skal fastsættes på finansloven for
2024.
Udvides tilskudsordningen for færgetakster på passagerområdet
i kommunerne, svarende til et fuldt landevejsprincip i alle 52
uger af året, koster det 51 mio. kr. i 2024-niveau.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra lukkede samråd om færgedrift til øerne og sikring af landevejsprincippet
Side 7 af 8
Det har ikke været forudsat i de politiske aftaler bag
færgetilskuddene, at der skulle stilles krav til fastsættelse af
den
enkelte billetpris
på et bestemt niveau.
Da passagertilskuddet blev indført i 2016, fremgik det således
også af lovbemærkningerne, at takstnedsættelsen skulle ske
med udgangspunkt i billetstrukturen for den enkelte færgerute,
og at beslutningen om fordeling af tilskud på de forskellige
billettyper skulle træffes lokalt.
Kommunerne kan her vælge at fordele tilskuddet ud fra et
gennemsnit på alle billetter - men de kan omvendt også
beslutte, at der slet ikke anvendes tilskud til nogle billetter,
mens andre er helt gratis.
Der kan f.eks. være et ønske om at undgå støj og gener på øen
på grund af for meget biltrafik, og at man derfor vælger at
målrette tilskuddet mod cyklister og gående.
De enkelte kommuner og øer har således også meget forskellige
vilkår, som det skal være muligt for kommunerne at tage hensyn
til i opgaveløsningen og den nærmere udmøntning af
færgetilskuddene.
 ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om talepapir fra lukkede samråd om færgedrift til øerne og sikring af landevejsprincippet
Side 8 af 8
Regeringen har derfor heller ikke planer om at indføre en
detailstyring af kommunernes udmøntning af færgetilskud med
henblik på et fuldt landevejsprincip.
I forhold til spørgsmålet om ”kanalisering” af midler til andre
formål skal det understreges, at færgetilskuddene er
øremærkede til formålet. Kommunerne er forpligtede til over
for Indenrigs- og Sundhedsministeriet at redegøre for
anvendelsen af tilskuddene. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
følger derfor også årligt op på, at kommunerne anvender
tilskuddene til takstnedsættelser, og ikke andre formål.
Jeg takker for ordet og ser frem til at svare på jeres spørgsmål.