ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm., om høringsmateriale og høringssvar fra høringen af afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt

Afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvens-

rapport for udvidelse og tilpasning af det nationale

testcenter for store vindmøller ved Østerild i

Thisted Kommune

Indkaldelse af idéer og forslag

Maj 2024

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm., om høringsmateriale og høringssvar fra høringen af afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune

Titel:

Indkaldelse af idéer og forslag

Udgivet:

Maj 2024

Ophavsret:

Illustrationer er udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Forsidefoto:

Rasmus Bække Rasborg

Udgiver:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: 3330 7010

M: [email protected]

W: plst.dk

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Indledning

Regeringen har den 1. februar 2024 sammen med

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance

indgået aftale om at igangsætte en miljø- og habi-

tatkonsekvensvurdering af muligheden for at udvide

og tilpasse Østerild Testcenter i Thisted Kommune

for at muliggøre test af prototypevindmøller på op til

450 meter. Vurderingen skal inkludere muligheden for

test af integration af vindmølle- og PtX-teknologi, og

udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale,

som kan ses på

www.blkm.dk

Det følger af den politiske aftale, at der med opstart

sommeren 2024 og forventeligt 12-18 måneder frem

skal gennemføres en miljø- og habitatkonsekvensvur-

dering af den påtænkte udvidelse og tilpasning. Mil-

jø- og habitatkonsekvensvurderingen skal afklare, om

det er muligt at gennemføre den påtænkte ændring

af testcentret i overensstemmelse med miljølovgivnin-

gen.

Med dette idéoplæg inviteres borgere og andre inte-

ressenter til at stille spørgsmål og komme med idéer

og forslag til emner, der med fordel kan belyses i den

forestående miljø- og habitatkonsekvensvurdering af

udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter. Idéop-

lægget beskriver projektet og de af projektets mulige

miljøpåvirkninger, der indledningsvist vurderes at være

væsentlige.

Hvem er ansvarlig for projektet?

De to nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre

og Østerild er omfattet af samme lov (Bekendtgørelse

af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre

og Østerild, lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august

2018).

Det er regeringen ved By- Land- og Kirkeministeriet,

der er den ansvarlige myndighed for testcenterloven.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen under By- Land- og

Kirkeministeriet vil stå for det lovforberedende arbejde,

herunder gennemførelsen af miljø- og habitatkonse-

kvensvurderingen og den forudgående idéfase.

Til gennemførelse af miljø- og habitatkonsekvensvur-

deringen indgår styrelsen aftale med eksterne

miljøkonsulenter, som vil stå for gennemførelse af

alle relevante undersøgelser samt udarbejdelse af en

rapport.

Styrelsen vil løbende inddrage relevante myndigheder

til kvalitetssikring. DTU og vindbranchen vil have an-

svar for at levere de nødvendige tekniske beskrivelser

af projektet.

Om miljø- og habitatkonsekvensvurde-

ring

Den foreslåede udvidelse og tilpasning af

testcentret ved Østerild vil kræve en ændring

af Lov om testcentre for store vindmøller ved

Høvsøre og Østerild, som er en anlægslov.

Anlægslove er omfattet af reglerne i lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM) (lovbekendtgørelse

nr. 4 af 3. januar 2023), også kaldet miljø-

vurderingsloven. En udvidelse og tilpasning

af Østerild Testcenter kræver således, at der

udarbejdes en vurdering af de miljø- og

habitatmæssige konsekvenser af udvidelsen

og tilpasningen af testcentret. Når miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen er gennemført

(i 2025), vil regeringen sammen med de øv-

rige partier tage stilling til, om udvidelsen og

tilpasningen af testcentret skal gennemføres.

Det vil i givet fald ske gennem en ændring af

testcenterloven (anlægslov), der skal vedtages

af Folketinget.

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Beskrivelse af projektet

Østerild Testcenter blev etableret i 2012 i Thisted

Kommune. Testcentret har i dag syv testpladser til test

af op til 330 meter høje vindmøller og to standpladser

til test af vindmøller på op til 250 meter. Danmarks

Tekniske Universitet (DTU) står for anlæg og drift af

testcenteret. Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen

skal undersøge konsekvensen af at udvide testcenteret

med flere og større vindmøller samt anlæg til test af

integration af PtX teknologi i form af brintproduktion

ved elektrolyse.

Flere og større vindmøller

Testcenteret ønskes udvidet med tre nye testpladser

nord for det eksisterende center og tilpasning af de

to nordligste nuværende testpladser med op til 450 m

høje vindmøller. Det vil betyde, at Østerild Testcenter

samlet vil kunne rumme 12 testpladser, heraf syv

sydlige møller med den nuværende højde på op til

hhv. 250 meter (for den sydligste mølle), 330 meter (for

de næste seks møller) og fem nordlige møller på op

til 450 meters højde. Vindmøllerne kan være udformet

på forskellige måder af hensyn til testbehovet.

Kort 1 viser hovedscenariet for placering af de fem nye

møller. Der indgår i miljø- og habitatkonsekvensvur-

deringen yderligere et scenarie, hvor møllerne er

placeret i en række ret mod nord. En nordsydgående

møllerække vil være længere end den knækkede

nordøst-gående møllerække for at opnå afstand til

kirken og kirkegården ved Hjardemål Klit (der er krav

om 450 meter i alle scenarier). Jo mere ret mod nord

møllerækken er, jo mere forventes det, at kysten på-

virker vindforholdene negativt ift. test af vindmøller.

I praksis kan det betyde færre egnede måledage og

dermed en eller flere testpladser af lavere testteknisk

kvalitet, end hvis møllerækken er drejet en smule mod

nordøst.

Det vil kræve yderligere undersøgelser at vurdere,

hvor stor en påvirkning det vil have på særligt den

nordligste vindmølleplacering. Det vil parallelt med

miljø- og habitatkonsekvensvurderingen blive under-

søgt, om møllerækken kan rettes mere op og stadig

bevare de måletekniske kvaliteter. Herved forventes

det, at antallet af boliger, der vil skulle nedlægges, vil

kunne reduceres med 2-4 boliger. Undersøgelserne

skal ligeledes bruges til at fastlægge omfanget af

skovfældning i vindfeltet vest for vindmøllerækken.

Kort 1: Oversigtskort over Østerild Testcenter inklusiv den

eventuelle tilpasning og udvidelse.

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

■

Meteorologimaster til måling af vindforholdene.

Kabellægning af elforsyning og netværk til

testpladserne og målemaster.

På hver testplads vil der være et hus, hvor man

tilslutter el og netværk.

Ved hver målemast vil der være et arbejdsareal

og en teknikbygning.

Forlængelse af ny cykel/gangsti til gæster

parallelt med den nye del af testcentervej.

En supplerende elforsyningscentral på 66 kV.

Testcentervej vil skulle udvides fra otte meter til 14

meters bredde og forlænges med omkring 2.800

meter. Der er en vejgennemføring af to offentlige veje

– Klitvejen og Bredlundvejen – gennem forlængelsen

af Testcentervej. Testcentervej lukkes med bomme ud

til Klitvejen og Bredlundsvejen, og vejene vil derfor

fortsat være åben for offentlig trafik. Vejene lukkes,

når store transporter skal passere over vejene via

Testcentervej.

Test af integration mellem vindmølle- og PtX-

teknologi

Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen skal i hen-

hold til den politiske aftale inkludere muligheden for

test af integration af vindmølle- og PtX-teknologi (i

dette tilfælde brint fremstillet ved hjælp af elektro-

lyse). Testanlæggene forventes at være integreret i

vindmøllestrukturen (tårn, fundament, vindmøllehat)

eller placeret nær ved vindmøllen. Testanlæggene

vil bestå af elektrolyseanlæg, midlertidige bygninger,

kompressorer, oplagstanke, beholdere, større tanke

til havvand, køletårne og tryksystemer. Anlægget kan

have højde på op til 20 meter. Arealet til opstilling af

testanlæg forventes at udgøre op til 3.000 kvm. Der

ønskes mulighed for at teste elektrolyseanlæg ved

alle 12 vindmøller, med mulighed for opstilling af fire

testanlæg på samme tid, dog kun med afprøvning af

to testanlæg samtidig. Ved den fulde udbygning af

testanlæg kan der forventes en samlet produktion på

2.000 tons brint om året som følge af de forskellige

tests. Der vil dog kun være oplag af op til fem tons

Kort 2: Det undersøges, om det er muligt at justere møll-

eplaceringerne inden for det kileformede område for at

reducere antallet af ekspropriation af boliger. Møllerne

placeres uagtet i en sikkerhedsafstand på 450 m fra Hjar-

demål Klit Kirke.

Mellem hver af de nye møller skal der være 800 meter,

og 1.000 meter vest for den nye møllerække skal der

til hver mølle etableres en målemast. Der er i dag tre

radarstyrede lysmaster på testcentret, alle med en

højde på 250 meter, og med udvidelsen af testcentret,

skal der forventeligt etableres yderligere en tilsvarende

lysmast.

Til hver testplads etableres der:

■

Befæstede arbejdsarealer til vindmøllepladserne

på ca. 200 x 300 meter

En kranplads til montering, udskiftning og service

af vindmøllen.

Adgangsveje ud til målemasterne.

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

brint ad gangen. Elektrolyseanlæggene producerer

derudover ilt. Ved den fulde udbygning af testcentret

vil der være en produktion af 15.000 tons ilt. Det

anslås, at der med den fulde udbygning af elektro-

lysetestanlæg vil være behov for 30.000 m3 vand pr.

år. Ved anvendelse af saltvand, vil der skulle ske en

afsaltning af vandet, hvilket skaber såkaldt salt-lage

(brine). En nærmere plan for bortskaffelse af dette vil

blive udarbejdet i overensstemmelse med gældende

lovgivning.

Brint vil blive afbrændt i et lukket flaring anlæg eller

kørt væk i tankvogne, mens ilt vil blive lukket ud i

atmosfæren eller kørt væk i tankvogne. Til produktion

af brint anvendes vand. Vand vil blive transporteret til

testcenteret i tankvogne og der laves lokale grund-

vandsboringer. Under elektrolyseprocessen produce-

res der derudover varme. Overskudsvarme vil i første

omgang blive bortskaffet via køleanlæg.

Vindmøller og brint

PtX, eller Power-to-X, er en teknologi, der ved

hjælp af elektrolyse bruger elektricitet (power)

til at spalte vand til ilt og til brint, der kan indgå

i brændstoffer, kemikalier og materialer (X).

Danmark har i kraft af de gode forhold for

vindenergi et enormt potentiale for at bidrage

og blande sig i toppen af det globale marked.

Kilde:

Nu kickstartes dansk produktion af grøn

brint med udbud til 1,25 milliarder kroner

(kefm.dk)

Produktionen af brint kræver vand

(uden ioner og mineraler) og elektricitet. Ved

elektrolyse, spaltes vandmolekylet i brint og

oxygen. Det er en forudsætning for opsætning

af elektrolyseanlæg integreret i vindmøller til

opstilling på havet, at der er gennemført en af-

prøvning i fuldskala for at sikre funktionaliteten

af anlægget. Fuldskalaafprøvningen skal ske

på prototypen, i dette tilfælde en vindmølle

med integreret elektrolyseanlæg.

Trafik og transport

Udbygning og tilpasning af Østerild Testcenter vil

medføre øget trafik i området. I dag er der til- og

frakørsel med ca. 13 lastbiler til testcentret pr. dag.

Derudover passerer ca. 50-60 personbiler dagligt

ind og ud af testcentret. Med en fuld udvidelse og

tilpasning af testcentret samt mulighed for test af

integration mellem vindmølle- og PtX-teknologi,

kan antallet af daglige lastbiltransporter ind og ud af

testcenterområdet forventes at stige til ca. 34. Tallene

for lastbiltransporter vil fortsat generelt være lavere

i weekender. Samtidig kan øgede turisttal medføre

flere persontransporter – også i weekender. Tallene for

både lastbil- og persontransporter er gennemsnitstal

over året. DTU har fået foretaget en transportanalyse

af strækningen mellem Østerild Testcenter og Hanst-

holm Havn, hvorfra ind- og udskibning i relation til

testcentret fortsat vil forventes at ske. Analysen peger

Østerild Testcenter set fra nord mod syd. Kilde: Poul Falk,

DTU

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

på et behov for mindre tilpasninger af vejudlæggene

og nærstående beplantning og skiltning omkring

vejene. Det er endnu ikke endeligt afklaret, om udvi-

delse og tilpasning af Østerild Testcenter kan medføre

behov for tilpasninger af Hanstholm Havn, der i dag

benyttes til ind- og udskibning af mølledele mv. Hvis

det viser sig nødvendigt, vil disse tilpasninger skulle

indgå i miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.

Ændringer i offentlighedens adgang

Som følge af muligheden for at teste brintteknologi

på testcentret, vil der være krav om opsætning af

hegn omkring forsøgsinstallationerne af hensyn til

sikkerheden. Der vil derudover ikke ske ændringer i

offentlighedens adgang til Østerild Testcenter, naturen

omkring eller besøgscentret.

Turisme

I 2023 besøgte 50.000 turister testcentret. Thisted

kommune, DTU, Vestas, Siemens og Naturstyrelsen

arbejder på at udvikle udstillingsfaciliteterne på be-

søgscenteret og udstillingsfaciliteterne i testområdet

og det forventes at antallet af turister vil stige de

kommende år til omkring 75.000 pr. år.

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Miljøvurdering

Projektets miljøpåvirkninger

Miljøkonsekvensvurderingen har til formål at belyse

de væsentlige miljøkonsekvenser af projektet og på

baggrund heraf at tilpasse projektets udformning,

så væsentlige negative konsekvenser for miljøet og

naturen så vidt muligt undgås eller begrænses.

Miljøkonsekvensvurderingen vil belyse en række

miljøpåvirkninger:

■

Menneskers sundhed i kraft af støjpåvirkning, lys

og øget trafik.

Den biologiske mangfoldighed i kraft af påvirk-

ning af områdets natur.

Jordarealer, vand og luft i kraft af inddragelse af

arealer, fældning af skov, vandforbrug, håndte-

ring af miljøfremmede stoffer og udledning af

gasser.

Materielle goder som kulturarv og landskabelig

påvirkning.

af 06/09/2019 om planlægning for og tilladelse til

opstilling af vindmøller, at der ikke må gives tilladelse

til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange

møllens totalhøjde. Afstandskravet går tilbage til juni

1999 og blev primært indført for at sikre naboer mod

andre væsentlige gener fra vindmøller end støj. Der-

udover skal eventuel støjpåvirkning fra PtX-testanlæg-

gende også indgå i vurderingen. En udvidelse kan ikke

gennemføres, uden at der skal opkøbes eller ekspro-

prieres boliger i nærheden af testcenteret. En endelig

vurdering af, hvor mange ejendomme og vindmøller

der eventuelt vil skulle nedlægges, kan først ske, når

miljø- og habitatkonsekvensvurderingen foreligger.

Foreløbige støjberegninger i forbindelse med den

Påvirkning af naboer – støj og afstandskrav

Der er to væsentlige regler, som skal overholdes i

forbindelse med placering af yderligere prototype-

testpladser. Det drejer sig om reglerne om støj og om

afstand til nabobeboelse. Begge regelsæt er binden-

de, og der kan som udgangspunkt ikke dispenseres

fra disse. Hvis reglerne eventuelt skal fraviges, skal det

behandles i miljøvurderingen og indgå i anlægsloven.

De bindende støjgrænser for vindmøller er fastlagt i

Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 135

af 07/02/2019 om støj fra vindmøller. Der er både

grænser for almindelige støj fra vindmøller og for

lavfrekvent støj. En udvidelse af testcentret i Østerild

med flere prototypetestpladser vil kræve nye støj-

beregninger, som skal indgå i en VVM-redegørelse.

Derudover fremgår det af bekendtgørelse nr. 923

Kort 3: Foreløbige støjberegninger anvendt i den mål-

rettede screening af området. Støjlinjerne repræsenterer

følgende støjgrænserne: lavfrekvent støj 20 dB(A).

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Påvirkning af naboer – lysmarkering

Lysmarkeringen af vindmøllerne er afgørende for

sikkerheden for den civile luftfart og for Forsvarets

operationer, men kan være til gene for testcentrets

naboer, særligt om natten. Som led i miljø- og ha-

bitatkonsekvensvurderingen vil det skulle belyses og

afklares, hvordan den fremtidige afmærkning for et

udvidet testcenter skal være.

Påvirkning af naboer – trafik

Det øgede trafik i og omkring området samt behovet

for ændringer af strækningen mellem testcentret og

Hanstholm Havn vurderes nærmere i miljø- og habi-

tatkonsekvensvurderingen.

Påvirkning af natur, landskab og natura 2000-

områder

Den foreløbige placering af vindmøller, måle- og

lysmaster er delvis beliggende inden for afgrænsnin-

gen af et Natura 2000-habitatområde, og vurderes

umiddelbart at kunne påvirke fredninger, registrerede

bilag IV-arter og beskyttede naturtyper i området

samt fugle på udpegningsgrundlaget for nærliggende

fuglebeskyttelses- og habitatområder, idet området er

beliggende i en flyvekorridor for træk- og ynglefugle.

Den nordligste mølle vil ligge i Natura 2000-området

N44 inkl. habitatområde H185, og derudover kan

testcentret potentielt påvirke udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-områderne N16 og F20. Dette om-

fatter primært fugle på udpegningsgrundlaget (bl.a.

traner og rørhøg) for fuglebeskyttelsesområder i N16,

herunder F20, da projektområdet både kan fungere

som flyvekorridor for fuglenes træk mellem yngle- og

vinterlokaliteter og ved daglige fourageringstræk

mellem overnatningspladser og fourageringsområder.

I og omkring området er der registreret fund af bilag

IV-arterne odder, birkemus, spidssnudet frø, strandtud-

se, stor vandsalamander og diverse arter af flagermus.

Udvidelsen af testområdet mod nord overlapper

Kort 4: Foreløbige støjberegninger anvendt i den målret-

tede screening af området. Støjlinjerne repræsenterer

følgende støjgrænserne: normal støj i det åbne land: 42

dB(A), normal støj i støjfølsom arealanvendelse: 37 dB(A).

målrettede screening viser, at ca. 35 boliger vil skulle

eksproprieres som følge af udvidelse og tilpasning af

Østerild Testcenter.

Med en udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter

vil de gældende støjkrav for Frøstruplejren derudover

ikke kunne overholdes. Det indgår dog i den politiske

aftale af 1. februar 2024, at der skal arbejdes for at

beboelsen i Frøstruplejren kan fortsætte. Aftalekred-

sen er enige om at muliggøre dette ved, at støjkra-

vene for lejrens område sidestilles med de gældende

støjkrav for spredt bebyggelse i det åbne land. Dette

vil betyde, at støjreglerne for lejren sidestilles med

naboejendommene til lejren.

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

med etableringen og den efterfølgende udvidelse af

Østerild Testcenter i 2018. En endelig vurdering af, hvor

meget og hvilken skov det drejer sig om, forudsætter

flere tekniske undersøgelser – herunder et endeligt

opstillingsscenarie for evt. nye testpladser i området.

Relevante hensyn og behov ift. erstatningsnatur og

evt. nødvendige kompenserende foranstaltninger ift.

Natura 2000-udpegninger vil skulle belyses som led i

miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.

Påvirkning af jord, vand og luft

Eventuel påvirkning af grundvandsforhold, konse-

kvens af udledning af eventuel afbrænding af gasarter,

håndtering af vand efter brug til elektrolyse indgår i

den videre vurdering.

Påvirkning af kulturværdier – Hjardemål Klit Kirke

og kirkegård samt turisme

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderer på baggrund

af det foreliggende grundlag, at hverken fredninger,

støj- og afstandskrav eller kirkebyggelinje er til hinder

for opstilling af vindmøller minimum 450 meter fra

kirken og kirkegården, og at det forventes at være

muligt at løse eventuelle udfordringer i forbindelse

med de lejlighedsvise aktiviteter i kirken og ved kirke-

gården i dialog med menighedsrådet og stiftet. Som

led i miljø- og habitatkonsekvensvurderingen skal det

undersøges, hvordan der kan sikres et acceptabelt

niveau af aktiviteter på testcenteret i forbindelse med

kirkelige handlinger.

Kumulative påvirkninger

Miljøkonsekvensvurderingen skal ud over effekten af

projektet i sig selv også inddrage den samlede på-

virkning, som planen eller projektet i forbindelse med

andre planer og projekter kan medføre.

Kort 5: Natura 2000 områder omkring testcenteret.

delvist fredningen efter Naturbeskyttelseslovens kap.6

Hjardemål Klit. Derudover overlapper området med

prioriteret natur i form af habitatnatur grågrøn klit

(2130) og klithede (2140) og andre habitatnaturområ-

der bestående af mosaik af kombinationer af naturty-

perne klithede, grågrøn klit, klitlavning og grårisklit. En

udvidelse af testcentret indenfor habitatområde H185

Lild Strand og Lild Strandkær kan potentielt skade

udpegningsgrundlaget for området, herunder de

prioriterede naturtyper. Området ligger fuldt ud inden

for udpegning af større sammenhængende landskab

og inden for udpegningen bevaringsværdigt landskab.

Cirka halvdelen af det areal, der ønskes inddraget, er

omfattet af fredskovspligt. Derudover skal en klit fjer-

nes som følge af udvidelse af testcenteret mod nord.

Foreløbige beregninger viser, at ca. 400-500 hektar

skov vil skulle fældes ved realisering af en udvidelse

og omdannelse af Østerild Testcenter. Dette svarer til

den mængde skov, der er blevet fældet i forbindelse

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Hvad sker der nu?

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil i denne høring

inddrage offentligheden, berørte myndigheder og

øvrige relevante parter i det videre arbejde med at

konkretisere og vurdere anlæggets miljømæssige

konsekvenser.

Første trin i processen er at indkalde idéer og forslag til

projektet, herunder om hvilke miljøforhold der er vig-

tige at undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af

miljø- og habitatkonsekvensvurderingen for udvidelse

og tilpasning af testcentret ved Østerild. Også om der

er miljøforhold, der ikke er nævnt i det foregående

afsnit, og som bør behandles.

Når idéhøringen er slut, vil Plan- og Landdistriktssty-

relsen vurdere, hvilke emner og miljøpåvirkninger der

skal belyses, og som skal indgå i miljø- og habitat-

konsekvensvurderingen. Senere vil Plan- og Landdi-

striktsstyrelsen gennemføre og offentliggøre miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen i en miljøkonsekvens-

rapport og sende den i offentlig høring i otte uger.

Alle indkomne bemærkninger og indsigelser vil

sammen med miljøkonsekvensrapporten indgå i den

samlede vurdering af projektet. Der vil blive udarbej-

det en sammenfattende redegørelse, som vil indgå i

Folketingets behandling af lovforslaget, der ligeledes

vil blive sendt i offentlig høring.

Vil du give input?

Forslag, idéer og kommentarer sendes senest den 23.

juni 2024 til:

[email protected].

I idéhøringsperioden vil der blive afholdt et borgermø-

de, hvor der vil blive orienteret om projektet og den

videre proces. Borgermødet finder sted: mandag den

17. juni 2024 kl. 19-21 i Østerild Multicenter, Østerild

Byvej 7, 7700 Østerild.

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG