ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm., om høringsmateriale og høringssvar fra høringen af afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt

Akt oversigt:

Danmarks Naturfredningsforening (206055)

DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild

DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild

Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg (206059)

Høringssvar fra Bevar ThyForeningen imod kæmpevindmøller ved

Bulbjerg-

Høringssvar PLST afgræns 2406 end.

Green Power Denmark (206056)

VS Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af

miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild

Testcenter

Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild - Green

Power Denmark

Dansk Erhverv (206057)

SV Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og

habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild

Testcenter

Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild

Testcenter

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm., om høringsmateriale og høringssvar fra høringen af afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

21-06-2024

Anders Juel ([email protected])

Østerild testcenter ([email protected])

Danmarks Naturfredningsforening

206055

2024 - 2624

Tarra Jane Sandemann Butler

DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild

DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild

26. jun 2024

-- AKT 206055 -- BILAG 1 -- [ DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Østerild testcenter ([email protected])

[email protected] ([email protected]), ulrik iversen ([email protected])

Anders Juel ([email protected])

DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild

21-06-2024 13:18

DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild.pdf;

Se vedhæftede høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening ift. ideer og forslag til

afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild

Testcenter.

Venlig hilsen

Anders Juel

Naturrådgiver

____________________________

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.:

+45 39174000

Mobil:

+4531512656

E-mail:

[email protected]

-- AKT 206055 -- BILAG 2 -- [ DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild ] --

Dato: 21. juni 2024

Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

+45 39 17 40 00 • www.dn.dk •

[email protected]

Til: Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Høringssvar til idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og

habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af

det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild

Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker Plan- og Landdistriktsstyrelsen for muligheden

for at komme med høringssvar til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af

udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild.

DN har nedenstående forslag og kommentarer til afgrænsning af miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen:

Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen bør indeholde en oversigtlig opgørelse over, hvordan

forskellige placeringer inden for det kileformede projektområde vil medføre natur- og

miljøpåvirkninger fordelt på diverse emner. Dette vil være essentielt for at skabe et

tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for, hvorvidt og i hvilken form projektet skal gennemføres.

DN påpeger, at undersøgelser og vurdering af påvirkning af flagermus bør følge

Habitathåndbogens

viden og anbefalinger. Undersøgelserne af flagermusforekomster og deres

anvendelse af området bør jf. håndbogen dække relevante perioder i minimum to år. Der bør i

undersøgelserne indgå kontinuer passiv akustisk overvågning, så der bl.a. kan indsamles den

nødvendige viden om evt. træk-ruter for flagermus. Vurdering af påvirkningen af flagermus er

særdeles relevant for de store eksisterende og ønskede møller i Østerild, da det er

dokumenteret, at antallet af flagermusdrab per mølle stiger med stigende højde af

vindmøllerne og med stigende længde af møllevingerne.

Ligeledes bør miljø- og habitatkonsekvensvurderingen følge habitathåndbogens anbefalinger til

afværgeforanstaltninger ift. flagermus. Uden disse undersøgelser af flagermusenes anvendelse

af projektområdet og dets nærhed vil der ikke være sikkerhed for, at projektet lever op til

habitatdirektivets regler om, at der ikke må ske en beskadigelse eller ødelæggelse af en bilag

IV-arts yngle- eller rasteområder. Der er for øvrigt også konstateret odder i området.

Det er dokumenteret, at flagermus ændrer sin anvendelse af et areal, hvis der etableres

vindmøller. Jf. habitathåndbogen er der derfor efter en evt. etablering af vindmøller et behov

for løbende monitering af flagermusenes anvendelse af arealet samt registrering af dræbte

flagermus ved møllerne. Denne monitering bør omfatte både eksisterende og planlagt møller,

og vil være en nødvendighed for at man løbende kan gennemføre de afværgeforanstaltninger,

der er nødvendige for at opretholde den økologiske funktionalitet af flagermusenes levesteder.

Det bør foretages en grundig undersøgelse og analyse af, hvordan en evt. sænkning af

grundvandsstanden fra de planlagte anlægsarbejder og vandboringer vil påvirke de meget

grundvandsafhængige naturtyper og arter, der findes både inden for og uden for Natura 2000-

områderne.

Opdatering af: Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV Del 2 – Odder og

flagermus, Aarhus Universitet, DCE, 2024.

Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen bør belyse hvilke rødlistede arter, der findes i området

og hvordan disse kan blive påvirket af projektet. Det bør i miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen ligeledes redegøres for, hvordan påvirkning af rødlistede arter

kan undgås eller minimeres. Dette betragtes dog generelt også som en standard i

miljøkonsekvensvurderinger, der omhandler natur.

Der findes en længere række rødlistede og truede arter i projektområdet, som kan blive

påvirket af projektet. Ved stand 1 - ved Bløden Sø - findes bl.a. de truede planter kær-fnokurt

og bændel-vandaks. Herudover findes flere steder i nærområdet den endemiske

hvidblomstrede Thy-gøgeurt, som i hele verden kun findes i Nordthy.

I store dele af projektområdet findes de truede og fredede sommerfugle hedepletvinge og

ensian-blåfugl, hvis levesteder kan påvirkes ved sænkning af grundvandsstanden fra de

planlagte vandboringer. Dertil er der registreret en længere række rødlistede arter i de

skovarealer, som potentielt vil skulle fældes.

I projektområdet findes fuglearter, der er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, f.eks.

trane og natravn. Begge arter yngler i projektområdet. For disse arter er Danmark særligt

forpligtet til at beskytte arternes levesteder samt sikre deres overlevelse og formering. DN

vurderer derfor, at miljø- og habitatkonsekvensvurderingen skal belyse hvilke af disse

fuglearter, der findes i området og hvordan de kan blive påvirket af projektet.

Miljø- og habitatkonsekvensvurdering bør også indeholde en gennemgang og vurdering af

projektets påvirkning af den gældende kommuneplans indhold vedrørende beskyttede

landskaber, kystnærhedszonen, Det Grønne Danmarkskort, bygge- og beskyttelseslinjer, samt

prioriterede naturtyper og NBL §3. F.eks. er det planen at fjerne en beskyttet klit som følge af

den påtænkte udvidelse af testcenteret.

Den planlagte miljø- og habitatkonsekvensvurdering er den tredje i testcenterets historie og

udvikling. De tidligere konsekvensvurderinger (december 2009 og november 2017) bør

evalueres og indgå i den nye redegørelse. I den forbindelse skal DN henlede

opmærksomheden på, ”at EU-Domstolen har fastslået, at miljøvurdering og tilladelse efter

VVM-direktivet ikke må opdele et projekt i enkelte dele, men at miljøvurderingen skal omfatte

det samlede projekt”

Udviklingen af Østerild Testcenter i retning af et goldt industrielt energilandskab med

kæmpevindmøller kan give anledning til juridiske spørgsmål om de tidligere miljøkravs validitet

og erstatningernes størrelse til de berørte lodsejere

I lyset af, at EU netop har vedtaget den længe ventede naturgenopretningslov, hvor EU-

landene indfører naturgenopretningstiltag på mindst 20 % af EU's land- og havområder i 2030

og alle økosystemer i 2050, finder DN, at udpegningen af sårbare klitnaturområder til en

udvidelse af Testcenter Østerild må høre fortiden til.

En lokalisering, der kan påvirke et Natura 2000-område, uden at det er dokumenteret at

alternative muligheder ikke findes, vil i en eventuel klage til EU højst sandsynligt medføre, at

der rejses en traktatkrænkelsessag mod Danmark for overtrædelse af Habitatdirektivet.

DN ser frem til en tilbagemelding på, hvordan Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil indarbejde

Høring i Transportudvalget den 20. maj 2021

Krav i VVM-direktiv og EU-domstolspraksis,

herunder ift. ”salami-metoden”

v/ Professor dr. jur. Peter Pagh, Københavns Universitet

ovenstående i afgrænsningen af miljø- og habitatkonsekvensvurdering.

Med venlig hilsen

Anders Juel, naturrådgiver

DN Sekretariatet

Tlf.: 31 51 26 56,

mail:

[email protected]

Tlf.: 40 57 93 23

mail:

Med venlig hilsen

Ib Nord Nielsen, formand, DN Thy

[email protected]

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

21-06-2024

Bent Wigotski ([email protected])

Østerild testcenter ([email protected])

Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg

206059

2024 - 2624

Tarra Jane Sandemann Butler

Høringssvar fra Bevar ThyForeningen imod kæmpevindmøller

ved Bulbjerg-

Høringssvar PLST afgræns 2406 end.

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

26. jun 2024

-- AKT 206059 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Bevar ThyForeningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg- ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Østerild testcenter ([email protected])

Bent Wigotski ([email protected])

Høringssvar fra Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg-

21-06-2024 16:33

Høringssvar PLST afgræns 2406 end..docx;

Hermed følger på vegne af bestyrelsen høringssvar fra Bevar Thy/Foreningen imod

kæmpevindmøller ved Bulbjerg.

Vi er en siden 2013 eksisterende forening med over 200 medlemmer, som nu

organiserer den lokale modstand mod den påtænkte udvidelse af testcenteret.

Facebookgruppen "Nej til udvidelse af Østerild Testcenter" har 1200 medlemmer.

Venlig hilsen

Bent Wigotski

Bestyrelsesmedlem

-- AKT 206059 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar PLST afgræns 2406 end. ] --

Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg

https://bevarthy.dk/

[email protected]

Afgrænsning af miljø- og habitatskonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning

af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Høringssvar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

1. Naturen: De negative følger af en udvidelse af testcenteret for de betydelige og i vidt

omfang enestående lokale natur- og landskabsværdier er en helt central bekymring for

lokalbefolkningen, af hvilken mange netop har bosat sig i området pga. disse værdier. Vi

kan derfor fuldt ud tilslutte os det høringssvar af 21.6.2024, som Danmarks

Naturfredningsforening har indsendt.

2. De socio-økonomiske konsekvenser: En udvidelse vil medføre et stort antal

ekspropriationer og dermed befolkningsnedgang i vores område. Denne vil påvirke det

lokale forretningsliv med butiksdød og stærkt forringede indkøbsmuligheder. Skole og

andre lokale institutioner vil ligeledes blive ramt.

Vi forventer derfor, at miljø- og habitatskonsekvensvurderingen vil indeholde en

undersøgelse af de socio-økonomiske konsekvenser af en udvidelse, herunder navnlig

følgende elementer:

• Antal af påvirkede borgere som skal eksproprieres. Dette baseret på opdaterede

støjmålinger der tager højde for havvindmøllers højde og driftsparametre

herunder vindhastighed > 8m/s samt højere støjgrænser

• Antal af påvirkede borgere som ikke skal eksproprieres, men er inden for

støjzone. Dette baseret på opdaterede støjmålinger der tager højde for

havvindmøllers højde og driftsparametre herunder vindhastighed > 8m/s samt

højere støjgrænser.

• Antal borgere udenfor støjzone som påvirkes af evt. testcenterudvidelse

• Risikoen for skolelukninger pga. svindende elevgrundlaget

• Risikoen for lukning af dagligvarebutik

• Følger for foreningslivet pga. befolkningsnedgang

• Følger for lokale arbejdspladser

• Der bør foretages reelle støjmålinger i boliger med udgangspunkt i den faktiske

isolationsfaktor for beboelser i området. Allerede nu er beboere generet, men

svaret fra DTU er, at støjgrænsen overholdes.

• Det skal undersøges hvordan lysmaster påvirker Bulbjerg Dark Sky-området, samt

de økonomiske konsekvenser forbundet med en forringelse / ødelæggelse af dette

• Der skal foreligge en endelig skitsering af det samlede testareal inden

habitatskonsekvensvurderingen påbegyndes.

• Der skal foreligge en vurdering af de miljø og samfundsmæssige konsekvenser og

samfundsmæssige gener ved bortskaffelse af brint ifm. PtX anlæg. Dette skal

indeholde afbrænding, bortskaffelse i lastbiler samt salt-lage

• Der skal redegøres for de miljømæssige konsekvenser ved grundvandsboringer ift.

det skitserede behov for vand til PtX. Herunder den øgede CO2 udledning ved en

ændring af grundvandsspejlet.

• Der skal foreligge en opdateret støjberegning der inddrager de særlige og faktiske

forhold omkring havvindmøllers driftsparametre som afviger fra landsvindmøller.

Herunder højde (450 meter), optimal operationel vindhastighed (15m/s til 25

m/s) og øgede tilladte støjgrænser. På baggrund af dette skal der foreligge nye

konsekvensberegninger på alle væsentlige parametre herunder antal af påvirkede

borgere, økonomiske konsekvenser for huspriser mv.

• Der skal foreligge en redegørelse for hvordan det planlægges at opveje

konsekvenserne for ødelagt biodiversitet, uerstattelig natur, når et større

sammenhængende område minimeres kraftigt, når der opsættes hegn og hvilken

betydning det har for de økologiske forbindelseslinier.Hvordan vil man erstatte

fredede arealer, når disse er unikke og uerstattelige

3. Sundhed og helbred: Problemet med støj/lavfrekvent støj fra vindmøller (eller

vindturbiner som de rettelig burde kaldes) er helt afgørende for antallet af

ekspropriationer. Den gældende vindmøllestøjbekendtgørelse er ikke retvisende eller

troværdig, da den først og fremmest tager hensyn til vindmøllebranchens interesser, ikke

til befolkningens sundhed, jf. det som bilag vedlagte papir ”Støj fra vindturbiner og

helbredseffekter”, der udførligt redegør for problemerne. Det bør sikres, at

Frøstruplejrens ikke udsættes for sundhedsskadelig støj, da lejrområdet forventes at

ændre status.

Vi forventer derfor en vurdering af behovet for en gennemgribende revideret og up-to-

dateført vindmøllestøjbekendtgørelse, jf. ikke mindst forelæsningen i note 2 i papiret om

de alvorlige helbredsmæssige følger af lavfrekvent støj samt de afsluttende spørgsmål i

papiret. Vi må afvise at lade DTU Wind, som er part i sagen, stå for en sådan vurdering.

Konklusion

Vi ser frem til offentliggørelsen af afgrænsningsrapporten og til en habitats- og

miljøkonsekvensvurdering, som bygger på evidens og ikke på skønsmæssige vurderinger.

Vurderingen bør indeholde visualiseringer af mølle- og industrianlæg. Vurderingen skal

udarbejdes med de samlede konsekvenser i forhold til en baseline lavet inden etablering

af testcenter i 2009.

BILAG

Støj fra vindturbiner og

helbredseffekter

•

24. april 2024

Af: Jens Tilma | Læge, Medlem af bestyrelsen Bevar Thy

https://bevarthy.dk/wp-content/uploads/2024/05/Notat-stoej-og-helbred-april-

2024.pdf

Støj fra vindturbiner og helbredsrisici er et politisk problem, da tilgængelig evidens på

området tilsiger en udtalt udbredelse af støjen udover de nuværende retningslinjer for beskyttelse

af borgere og deres helbred. Imidlertid er data forældede på den måde, at de baserer sig på

vindturbiner 10 eller flere år tilbage i tiden – altimens vindturbiner er tiltaget markant i størrelse

og udbredning, hvorfor de nutidige konsekvenser heraf må

anses som betydeligt større end

den hidtidige dokumentation tilsiger.

Selve tilblivelsen af Støjbekendtgørelsen i dens nuværende revision er yderst problematisk,

bedst dokumenteret i det omfattende værk, “En skjult magt”

HYPERLINK "javascript:void(0)"1

. Heraf

fremgå

r en proces, der ligger uden for referat og uden sagligt og uvildigt bidrag. For indblik

i hidtidige processer vedrørende vindenergi, et særdeles oplysende og

anbefalelsesværdigt værk.

Der er behov for inddragelse af nærværende viden om støj, herunder særligt lavfrekvent

støj og infralyd fra vindturbiner og deres reelle udbredelse understøttet af målinger i

boliger, hvis befolkningshensyn i fremtiden skal tages alvorligt. Ydermere er der behov for

hensyntagen til de alvorlige sundhedsskadelige effekter, der forårsager både økonomiske

og menneskelige omkostninger. Desværre underestimeres den egentlig eksposition for

lave frekvenser helt teknisk ved at vægte decibel primært efter hørbart spektrum af

lydbølger (dB-A), og skadesvirkning af støj begrænser sig ikke til dette spektrum af

lydbølger, men følger den fysiske påvirkning af vævet i hele organismen

HYPERLINK "javascript:void(0)"2

Præcedens foreligger allerede, da Frankrig som foregangsland i sit Statsråd 8. marts 2024

annullerede alle miljøgodkendelser af vindturbiner på grund af selvsamme manglende

saglige, uvildige, demokratiske og menneskelige hensyn i deres støjbekendtgørelse

HYPERLINK

"javascript:void(0)"3

Støj fra vindturbiner tiltager i udbredelse og i antallet af påvirkede borgere i takt med den

øgede opstilling og størrelse heraf. Støj er en velkendt sygdoms- og

irritationsfremkaldende faktor i samfundet, citat WHO

HYPERLINK "javascript:void(0)"4

“Støj er blevet identificeret som en vigtig miljømæssig risikofaktor i WHO’s Europæiske

Region, og offentlige klager over overdreven støj er stigende. Studier har også

dokumenteret sundhedsmæssige uligheder i støjeksponering, det vil sige en sammenhæng

mellem eksponering for skadelige niveauer af støj og socioøkonomisk status.

Overdreven støj skader alvorligt menneskers sundhed og forstyrrer deres daglige

aktiviteter i skolen, på

arbejdet, derhjemme og i fritiden. Det kan forstyrre søvn; forårsage

negative kardiovaskulære, metaboliske, psykofysiologiske og fødselsresultater; føre til kognitive og

høremæssige forstyrrelser; mindske præstationen; og fremkalde irriterende reaktioner samt

ændringer i social adfærd. De mest relevante kilder til støj inkluderer transportmidler (for

eksempel fly, tog og motorkøretøjer), industri (for eksempel vindturbiner) og fritidsaktiviteter.” De

alvorligste kendte helbredsrisici for mennesker er i danske undersøgelser dokumenteret som 62%

øget risiko for blodprop i hjertet og 130% øget risiko for blodprop i hjernen

HYPERLINK "javascript:void(0)"5

Ydermere rapporteres øget risiko for brug af sovemedicin og af antidepressiv medicin ved

udsættelse for vindturbinestøj blandt mere end 580.000 voksne danskere med større risiko

for ældre grupper

HYPERLINK "javascript:void(0)"6

I det hele taget er det en risiko at bo i nærheden af vindturbiner, som en meta-analyse

fastslår, giver nedsat livskvalitet og søvnforstyrrelser

HYPERLINK "javascript:void(0)"7

Samlet set forå

rsager støj og herunder særligt lavfrekvent støj og infralyd en særlig gruppe

af sygdomme karakteriseret ved vibroakustisk sygdom (VAD i litteraturen). Denne

forbindelse er også oplyst af Sundhedsministeriet

. VAD karakteriseres ved: milde tegn

(adfærdsmæssige og stemningsmæssige ændringer forbundet med gentagne infektioner i

luftvejene, f.eks. bronkitis); moderate tegn (depression og aggressivitet, fortykkelse af

hjertesækken og andre ændringer i det ekstracellulære matrix, let til moderat

hørenedsættelse og diskrete neurovaskulære lidelser); alvorlige tegn (hjerteanfald,

slagtilfælde, kræft, epilepsi og selvmord).

Heri ligger en tidsmæssig eksponering, før

tilstanden forværres. Tidsaspektet viser sig at være både subakut, altså over dage, hvor

udløsning af blodpropper i hjerte og hjerne sker, men også over tid, hvor vibroakustisk

sygdom udvikles, og hvor søvnforstyrrelser fører til utallige negative helbredseffekter, f.eks.

øget stressrespons, nedsat livskvalitet, emotionelle og kognitive problemer, hypertension,

hjerte-kar-sygdomme og diabetes

HYPERLINK "javascript:void(0)"10

Lavfrekvent støj vil øges og andelen af lavfrekvent støj af den samlede støj stiger ved

stigende størrelse vindturbiner. Samtidig er dansk regulering i form af Støjbekendtgørelsen

med til dokumenterbart at underestimere den egentlige støj beregnet i boliger, og

støjisolationsfaktorens fejlagtighed er en væsentlig faktor heri

. I netop denne detaljerede

rapport er der anvendt må

linger af støjen i boliger, en både mulig, tilgængelig og

videnskabeligt veletableret metode, som nægtes i dansk kontekst af vindturbiners

konsekvenser for mennesker. Tidligere er foreslået en fagligt betinget afstand på 10-11

gange vindturbinens totalhøjde som realistisk afstand til beboelse ud fra en nogenlunde

acceptabel påvirkning heraf

HYPERLINK "javascript:void(0)"12

En understøttelse heraf er den dokumenterede fordrivelse af dyrelivet, hhv 63 %, 72 % og

67 % af fugle-, flagermus- og pattedyr

. Yderligere tydeliggjort af SYTe, den finske forening

for miljøsundhed, som har målt infralyd fra vindturbiner og vist, at infralyd kan måles i en

afstand på mindst 30-60 km fra vindturbineanlæg. Endvidere påvises den på mere end

halvdelen af måledagene, og det har betydning for både mennesker og dyrs sundhed i

disse områder

HYPERLINK "javascript:void(0)"14

. SYTe opfordrer – ligesom vi

– sundhedsmyndighederne

og politikerne til at tage dette særdeles

alvorligt.

Spørgsmå

l til besvarelse:

•

Hvem varetager for nuværende borgeres interesser i forbindelse med opstilling af

vindturbiner

– og hvem kommer til det i fremtiden?

Hvilke hensyn tages til menneskers helbred ved opstilling af vindturbiner, og på

hvilket videnskabeligt grundlag hviler denne vurdering?

Hvad ligger til hinder for en opdateret undersøgelse af vindturbiners

helbredseffekter på

nærområdet med nuværende viden og størrelse på vindturbiner?

Hvilke uvildige instanser indgå

r i vurderingen af støj fra vindturbiner?

Hvad ligger til hinder for anvendelse af den iøvrigt veletablere og tilgængelige

måling af støj fra vindturbiner i boliger, så den reelle eksponering afklares?

Hvilket grundlag retfærdiggør ændringen af isolationsfaktoren i støjberegningen,

når boliger ikke samtidig har fået bedre isolation?

Hvilken indsats iværksættes for at monitorere og forebygge helbredsskade fra

vindturbiner?

Hvilket videnskabeligt og uvildigt grundlag ligger til grund for afvejning af

satsningen på

vind- og solindustri frem for moderne kernekraft?

Hvilke politiske tiltag skal understøtte etablering af troværdighed i energipolitik

fremadrettet?

Hvilke nye politiske tiltag skal etablere hensynet til mennesker, natur og

lokalsamfund i krydsfeltet mellem energi-, miljø-, landdistrikts- og sundhedspolitik?

Hvordan dæmmes op for lobbyismens skjulte magt over for almenvellets interesser

Noter

“En skjult magt” af Peter Skeel Hjort, Frydenlund 2017, ISBN: 9788771188257

INFRASOUNDANDLOWFREQUENCYNOISE-Ljubljana2018 dr.MarianaAlvesPereira, International Acoustics

Research Organization (IARO)

CONSEIL D’ETAT N° 465036 statuant au contentieux

WHO Noise EURO:

https://www.who.int/europe/health-topics/noise#tab=tab_1

Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen M.

Short-term nighttime wind turbine noise and cardiovascular events: A nationwide case-crossover study

from Denmark. Environ Int. 2018 May;114:160-166. doi: 10.1016/j.envint.2018.02.030. Epub 2018 Mar 2.

PMID: 29505969.

Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen M.

Impact of Long-Term Exposure to Wind Turbine Noise on Redemption of Sleep Medication and

Antidepressants: A Nationwide Cohort Study. Environ Health Perspect. 2019 Mar;127(3):37005. doi:

10.1289/EHP3909. PMID: 30864815; PMCID: PMC6768316.

Onakpoya, I. J., O’Sullivan, J., Thompson, M. J., & Heneghan, C. J. (2015). The effect of wind turbine noise

on sleep and quality of life: A systematic review and meta-analysis of observational studies. Environment

international, 82, 1-9.

Miljø og Sundhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, sep.2004

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2004/Miljoe-og-sundhed/ms_blad_nr_25_dato_09_04.ashx?sc_

lang=da&hash=7393FDA75D975379A88F66DBC3E5DAA0

Castelo Branco NA. The clinical stages of vibroacoustic disease. Aviat Space Environ Med. 1999 Mar;70(3 Pt

2):A32-9. PMID: 10189154.

Medic, G., Wille, M., & Hemels, M. E. (2017). Short-and long-term health consequences of sleep disruption.

Nature and science of sleep, 151-161. (Systematisk review)

https://vbn.aau.dk/files/227978180/2012_Pedersen_et_al_LF_Stratford_u_A.pdf

Pedersen, T. H., & Nielsen, K. S. (1994). Genevirkning af støj fra vindmøller (Annoyance by noise from wind

turbines). In Report No. 150. DELTA Acoustic and Vibration, Lydtekniske Institut Copenhagen.

Tolvanen, A., Routavaara, H., Jokikokko, M., & Rana, P. (2023). How far are birds, bats, and terrestrial

mammals displaced from onshore wind power development?–A systematic review. Biological

Conservation, 288, 110382.

“Infrasound from wind turbines is detected in a distance of 40-60 km from wind parks during more than

50% of the measurement days” The Finnish Association for Environmental Health, SYTe 2019

https://syte.fi/2019/08/03/infrasound-from-wind-turbines-is-detected-in-a-distance-of-40-60-km-from-wi

nd-parks-during-more-than-50-of-the-measurement-days/

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

21-06-2024

Lea Bigom Wichmand ([email protected])

Østerild testcenter ([email protected])

Green Power Denmark

206056

2024 - 2624

Tarra Jane Sandemann Butler

VS Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til

afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af

udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter

Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild

- Green Power Denmark

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

26. jun 2024

-- AKT 206056 -- BILAG 1 -- [ VS Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og ha… --

Østerild testcenter ([email protected])

Lea Bigom Wichmand ([email protected])

VS: Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering

af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter

Sendt:

21-06-2024 13:29

Bilag:

Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild - Green Power Denmark.pdf;

Til:

Fra:

Titel:

Kære Tarra

Vedhæftet finder du Green Power Denmarks høringssvar til ideoplægget for udvidelse af

Testcenter Østerild.

Med venlig hilsen

Lea Bigom Wichmand

Afdelingschef, Erhverv og innovation

m: +45 33 73 03 43

Green Power Denmark

København | Aarhus | Bruxelles

Greenpowerdenmark.dk

Green Power Denmarks persondatapolitik

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

24. maj 2024 11:07

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Danmarks Naturfredningsforening

<[email protected]>; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected];

Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected];

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DANSK KYST- OG

NATURTURISME <[email protected]>; Dansk Miljøteknologi <[email protected]>;

[email protected];

Danske Havne og Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;

[email protected];

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening <[email protected]>; DGI <[email protected]>;

[email protected];

Green

Power Denmark <[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landdistrikternes

Fællesråds hovedkontor <[email protected]>; By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur <[email protected]>;

[email protected];

Nationalpark Thy

<[email protected]>; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;

[email protected];

Aalborg

Universitet <[email protected]>; Aarhus Universitet <[email protected]>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected];

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark <[email protected]>;

[email protected];

Danske

Regioner <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected];

Thisted Kommune

<[email protected]>

Emne:

Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og

tilpasning af Østerild Testcenter

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsparter.

Hermed sendes idéoplæg til miljø- og habitatkonsekvensvurdering af eventuel tilpasning og udvidelse af Østerild

Testcenter for store vindmøller i høring.

Læs oplægget på høringsportalen

her.

Høringssvar sendes på

[email protected]

senest 23. juni 2024.

Med venlig hilsen

Tarra Jane Sandemann Butler

Specialkonsulent

Telefon: +45 2134 7049

E-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.plst.dk

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

-- AKT 206056 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild - Green Power Denm… --

Notat

19-06-2024

Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild

Green Power Denmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på Ideoplægget og

afgrænsningen af miljø- og habitatskonsekvensrapporten for udvidelse og tilpasning af det

nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune udsendt af Plan- og

Landdistriktsstyrelsen.

Generelt

De danske testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild er og har været yderst vigtige

for den kontinuerlige udvikling af vindmølleindustrien i Danmark.

De nuværende testcentre i Høvsøre og Østerild har således været centrale i at sikre Denmarks

position som grønt foregangsland på vindområdet, og testcentrene er en hovedårsag til, at

fabrikanternes udviklingsafdelinger er placeret – og bibeholdes - i Danmark.

På testcentrene udvikles fremtidens hav- og landvindmøller, idet de første prototyper testes

her. Vindmøller som senere opstilles i hele verden, og der er således en direkte tråd mellem

vindmøllerne som testes på testcentrene og den globale grønne omstilling.

Vindmølleproducenterne er øverst i en værdikæde, som består af mange danske

virksomheder, og mere end 30.000 mennesker beskæftiges i den danske vindbranche, som

altså er afhængige af, at der kan testes store vindmøller i Danmark.

Vedr. det kileformede undersøgelsesområde

Det er positivt, at der er undersøges for konsekvenser inden for det kileformede område, idet

en eventuel opretning af linjen mod nord medfører færre ekspropriationer.

Som det også er beskrevet i ideoplægget, er det dog vigtigt at understrege, at muligheden

herfor afhænger af vindforholdene og hvad de giver af muligheder for at foretage korrekte

målinger på så stort et antal måledage som muligt. Vindforholdene – og dermed linjen - vil

blive afklaret sideløbende med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen igangsættes.

Brintproduktion og brug af brint og overskudsvarme

Brint er en del af fremtidens energisystem. Alle de steder der ikke kan foretages en såkaldt

direkte elektrificering, er der behov for en såkaldt indirekte elektrificering, som kan leveres af

brint og PtX-brændsler. Brint er ligeledes basisgas for de brændsler, der skal fortrænge fossile

brændsler i den tungeste transport. Der bruges desuden også en stor mængde brint i

industriprocesser, som ligeledes skal gøres fossilfri.

Der skal således produceres store mængder brint af grøn strøm via elektrolyse, og

hovedparten af denne strøm vil i Nordeuropa komme fra vindmøller. For at sikre den mest

effektive måde at gøre dette på, er det nødvendigt at teste sammenkoblingen mellem

vindmølle og elektrolyseanlægget

At teste denne sammenkobling resulterer selvfølgelig dels i brint, men også i overskudsvarme

fra elektrolyseanlægget. Både brint og overskudsvarme kan potentielt bruges lokalt, og hvis

det er samfundsøkonomisk fornuftigt, støtter Green Power Denmark op om, at f.eks. lokale

fjernvarmeværker kan benytte overskudsvarmen. Det er dog vigtigt at understrege, at et

sådant projekt er separat fra selve udvidelsen af Testcenter Østerild, og bør i så fald behandles

separat, og når det måtte blive relevant, og ikke i miljø- og habitatskonsekvensvurdering for

udvidelsen af Østerild.

Vedr. Hanstholm Havn

Green Power Denmark forventer, at vindmøllekomponenterne for en 450 meter høj vindmølle,

kan modtages i havnen, som den er i dag- herunder håndtering af vingerne på havnearealet,

såfremt der ikke sker ændringer i det område, der anvendes i dag. Der udestår dog stadig

enkelte undersøgelser/simuleringer. Fremtidige byggerier og anvendelse af havnen bør

samtænkes med transport af møller og komponenter fra havnen til Testcenter Østerild

Vedr. påvirkning af Hjardemål Klit Kirke

Green Power Denmark bakker op om, at der i fællesskab med relevante parter findes en

løsning, f.eks. at der under kirkelige handlinger foretages stop af de nærmeste vindmøller og at

der fortsat er let adgang til kirken og til kirkegården.

Med venlig hilsen

Lea Bigom Wichmand

Afdelingschef, Erhverv og innovation

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

21-06-2024

Nanna Skovgaard Mortensen ([email protected])

Østerild testcenter ([email protected])

Dansk Erhverv

206057

2024 - 2624

Tarra Jane Sandemann Butler

SV Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og

habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af

Østerild Testcenter

Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og

habitatkonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af

Østerild Testcenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

26. jun 2024

-- AKT 206057 -- BILAG 1 -- [ SV Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurder… --

Østerild testcenter ([email protected])

Dansk Erhverv (høring ([email protected])

Nanna Skovgaard Mortensen ([email protected])

SV: Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og

tilpasning af Østerild Testcenter

Sendt:

21-06-2024 14:45

Bilag:

Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af udvidelse og

tilpasning af Østerild Testcenter.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære Tarra og Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Vedhæftet er Dansk Erhvervs høringssvar vedr. miljø- og habitatkonsekvensvurdering af eventuel tilpasning og

udvidelse af Østerild Testcenter for store vindmøller.

God weekend

Med venlig hilsen

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent

M. +4541870862

T. +4533746078

[email protected]

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

24. maj 2024 11:07

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Danmarks Naturfredningsforening

<[email protected]>; Høringssager <[email protected]>;

[email protected];

Emballageindustrien

<[email protected]>;

[email protected];

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DANSK KYST- OG NATURTURISME

<[email protected]>; Dansk Miljøteknologi <[email protected]>;

[email protected];

Danske Havne

og Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;

[email protected];

DANVA Dansk

Vand- og Spildevandsforening <[email protected]>; DGI <[email protected]>;

[email protected];

Green Power Denmark

<[email protected]>; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Landdistrikternes Fællesråds hovedkontor

<[email protected]>; By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

<[email protected]>;

[email protected];

Nationalpark Thy <[email protected]>;

NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;

[email protected];

Aalborg Universitet <[email protected]>; Aarhus

Universitet <[email protected]>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected];

Syddansk Universitet

(University of Southern Denmark <[email protected]>;

[email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected];

Thisted Kommune <[email protected]>

Emne:

Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og

tilpasning af Østerild Testcenter

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsparter.

Hermed sendes idéoplæg til miljø- og habitatkonsekvensvurdering af eventuel tilpasning og udvidelse af Østerild

Testcenter for store vindmøller i høring.

Læs oplægget på høringsportalen

her.

Høringssvar sendes på

[email protected]

senest 23. juni 2024.

Med venlig hilsen

Tarra Jane Sandemann Butler

Specialkonsulent

Telefon: +45 2134 7049

E-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.plst.dk

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

-- AKT 206057 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering… --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sagsnummer 2024-2082

Den 21. juni 2024

Høringssvar om afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af

udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved

Østerild i Thisted Kommune

Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til afgrænsningen af miljø- og habitatkon-

sekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter.

Overordnet spiller de danske testcentre for store vindmøller en vigtig rolle for at skabe gode vilkår

for forskning og videreudvikling af vindmølleindustrien i Danmark, hvilket skaber grobund for

grøn eksport. Gode forhold for testfaciliteter og demonstration er en forudsætning for, at den

danske vindenergiindustri kan trives, og at Danmark kan bevare sin førerposition på verdensplan

som et grønt foregangsland inden for vindenergiindustrien.

På de to centre i Østerild og Høvsøre testes de første prototyper for store vindmøller

–

og på Øste-

rild Testcenter skal fremtidens vindmøller på helt op til 450 meters højde nu forventeligt afprø-

ves. Dermed er testcentrene afgørende for den grønne omstilling og et energisystem, som i højere

grad er baseret på vedvarende energi. Udvidelsen af Østerild vil skabe arbejdspladser i hele Dan-

mark, og dermed er hele værdikæden for vind afhængige af, at der kan blive testet store vindmøl-

ler i Danmark.

Placering af de fem nye vindmøller

Det fremgår af ideoplægget, at det vil blive undersøgt, om det er muligt at justere mølleplacerin-

gerne inden for et kileformet område, så færre boliger vil skulle nedlægges, hvilket i høj grad vil

være positivt. Vindforholdene vil dog være afgørende for, om det kileformede område er fordelag-

tigt ift. at foretage korrekte målinger med så mange måledage som muligt. Dette afklares sidelø-

bende med miljø- og habitatkonsekvensvurderingen. Dansk Erhverv finder dette nødvendigt, da

det er vigtigt at bevare de måletekniske kvaliteter.

Brintproduktion og brug af brint og overskudsvarme

I fremtiden skal skibe, fly og den tunge industri drives af klimavenlige brændsler lavet på grøn

strøm. Derfor bliver brint en vigtig del af fremtidens energisystem på de områder, hvor det ikke er

muligt at elektrificere.

Side 1/2

DANSK ERHVERV

I fremtiden skal der dermed produceres store mængder brint fra grøn strøm gennem elektrolyse. I

Nordeuropa vil det meste af denne strøm komme fra vindmøller. På den baggrund bliver det nød-

vendigt at teste sammenkoblingen mellem vindmøllerne og elektrolyseanlægget for at sikre den

mest effektive metode. Dansk Erhverv finder det derfor positivt, at miljø- og habitatkonsekvens-

vurderingen skal undersøge mulighederne for integration af vindmølle- og PtX-teknologi.

Når integrationen mellem vindmølle- og PtX-teknologi testes, vil der også blive skabt overskuds-

varme fra elektrolyseanlægget. Der er potentiale for, at overskudsvarmen kan bruges lokalt i Øste-

rild-området. Dansk Erhverv støtter op om dette, hvis det giver mening ud fra en samfundsøko-

nomisk betragtning. Det vil skulle undersøges nærmere og behandles separat fra udvidelsen af

Østerild Testcenter, om det vil være fordelagtigt at anvende overskudsvarmen

–

det skal således

ikke være en del af den aktuelle miljø- og habitatkonsekvensvurdering.

Hjardemål Klit kirke

Hjardemål Klit kirke er placeret tæt på Østerild Testcenter

–

dog er hverken fredninger, støj- og

afstandskrav eller kirkebyggelinje umiddelbart til hinder for, at der opstilles vindmøller mindst

450 meter fra kirken og kirkegården. Dansk Erhverv støtter i høj grad op om, at der findes en fæl-

les løsning med menighedsrådet og stiftet. Her kunne der f.eks. tages en dialog om muligheden

for helt at stoppe de nærmeste vindmøller under kirkelige handlinger, og det skal desuden sikres,

at der fortsat er let adgang til kirken og kirkegården.

Hanstholm Havn

Branchen forventer, at komponenterne til de 450 meter høje vindmøller vil kunne modtages i

Hanstholm Havn, som havnen er i dag. Også når det kommer til håndtering af vingerne på havne-

arealet. Dette er selvfølgelig kun gældende, hvis der ikke sker ændringer på havneområdet, som

anvendes i dag. Der mangler dog enkelte undersøgelser. I fremtiden bliver det vigtigt, at byggerier

og anvendelsen af havnen samtænkes med transport af vindmøller og komponenter til Østerild

Testcenter.

Dansk Erhverv står selvfølgelig til rådighed i tilfælde af opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent

Side 2/2