Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2917232_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
7. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 176 alm. del stillet af udvalget den 10. septem-
ber 2024 efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at Søfartsstyrelsens nye sikkerhedsregler for bemanding
af færger, hvor der skal være minimum to personer til at betjene færgerne,
er proportionelle ift. afvejningen mellem på den ene side den lave risiko og
fravær af uheld og på den anden side, de konsekvenser det medfører ift.
problemer med rekruttering, der forventeligt må medføre flere aflysninger
og færre afgange for mindre færger som f.eks. færgerne ved Birkholm og
Nekselø? Ministeren bedes desuden forholde sig til, om reglerne kan lem-
pes, eller der kan indføres dispensation på mindre færger, hvor det sikker-
hedsmæssigt vurderes forsvarligt, og hvor bemandingen af færgerne er
mindre krævende.
Svar:
Jeg har til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Søfartsstyrelsen,
der har oplyst følgende:
"Der er ikke udstedt nye regler for fastsættelse af antallet af besætnings-
medlemmer på skibe. Når en besætnings størrelse skal fastsættes, ansøger
rederiet herom med forslag til besætning. Fastsættelsen sker herefter ud fra
en konkret vurdering af, hvorvidt den foreslåede besætning kan håndtere
driften, men især også særlige scenarier som brand, grundstødning og
mand-over-bord. Hvis rederiet er uenig i Søfartsstyrelsens fastsættelse af
besætning, kan det indgive klage over den til Ankenævnet for Søfartsfor-
hold, der så foretager en vurdering af klagen og fastsættelsen, og som kan
træffe en ny afgørelse.”
Som det fremgår, fastsættes besætningen på en given færge på baggrund af
en ansøgning fra rederierne og dernæst en konkret vurdering af sikkerheden
for skibet og de ombordværende. Reglerne giver samtidig mulighed for, at
et rederi, der er uenig i Søfartsstyrelsens afgørelse om besætning, kan klage
til Ankenævnet for søfartsforhold, der ser på sagen på ny.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, hvorvidt Søfartsstyrelsens nye sikkerhedsregler for bemanding af færger er proportionelle
2/2
Det kan bemærkes, at der i perioden 22. august - 19. september har været
offentlig høring om ændring af bekendtgørelse nr. 233 af 05/03/2015 om
besætningsfastsættelse for mindre erhvervsfartøjer og grønlandske fiske-
fartøjer, som medtager op til 12 passagerer i indenrigsfart i Danmark og
langs Grønlands kyster.
Ændringen af bekendtgørelsen er dog primært af redaktionel karakter, og
der er ikke tale om forøgede bemandingskrav til denne gruppe af fartøjer.
Der vil altid kunne meddeles en individuel besætningsfastsættelse efter be-
sætningsloven, uanset om skibet er omfattet af bekendtgørelsen eller ej.
På den baggrund finder jeg ikke grund til at ændre reglerne.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov