Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W http://sum.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Dato: 08-10-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: annb
Sagsnr.:2024 - 11104
Dok. nr.: 220987
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 173 (Alm. del), som Folketingets Udvalg
for Landdistrikter og Øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10.
september 2024.
Spørgsmål nr. 173:
”Mener
ministeren, at reglerne er hensigtsmæssige, når det ikke er muligt at sikre
lægedækning på øerne i de tilfælde, hvor der rent faktisk er læger, der ønsker at
bosætte sig og drive praksis? Desuden bedes oplyst, om ministeren vil arbejde for at
sikre dispensationsmuligheder eller mulige tilskudsordninger for at fremme, at der
kan drives lægepraksis på øerne. Der henvises til ULØ alm. del
–
bilag 130
”Laegedaekning på Sejeroe” og til artiklen ”Stor forvirring: Hvorfor vil Region Sjælland
ikke ansætte Line?”
bragt på sn.dk den 2. april 2024.”
Svar:
Det er regionernes ansvar at sikre, at alle borgere i Danmark, inklusive borgere
bosiddende på småøer, er tilmeldt en praktiserende læge. Jeg kan i den forbindelse
oplyse, at Region Sjælland i en anden sammenhæng har oplyst, at alle borgere i
regionen er tilmeldt en praktiserende læge. Regionsrådene har ligeledes ansvaret for
at fastsætte placeringen af de almenmedicinske tilbud gennem udarbejdelsen af
praksisplanerne for almen praksis. Et væsentlig hensyn i udarbejdelsen af
praksisplanerne er, at parterne bag skal bibringe tilstrækkelig lægedækning i hele
regionen og den nødvendige almenmedicinske kapacitet i forhold til befolkningens
behov. Regionerne er ikke forpligtet til at sikre et almenmedicinsk tilbud, der er fysisk
beliggende på de små øer, og har således en fleksibilitet i forhold til, hvorledes et
lægetilbud skal indrettes.
Det er regeringens ambition, at alle borgere skal have adgang til en læge tæt på,
uanset hvor man bor. Derfor har regeringen netop fremlagt sit bud på en
sundhedsreform, der indeholder en række initiativer, der skal styrke lægedækningen.
F.eks. foreslår regeringen at indføre en national styring af lægekapaciteter i det
almenmedicinske tilbud, der skal sikre en mere ligelig og retfærdig fordeling af læger
efter patienternes sundhedsbehov. Samtidig foreslår regeringen, at man i højere grad
differentierer lægernes honorering med henblik på at tilgodese læger, der har en høj
andel af patienter med et stort behandlingsbehov. En bedre og mere rimelig
sammenhæng mellem patienttyngde og lægens honorering vil understøtte den nye
fordeling af læger på tværs af landet.
Regeringen vil desuden gøre det muligt for regionenerne at sammensætte det
almenmedicinske tilbud ud fra lokale forhold og behov ved at benytte forskellige
klinikformer og leverandører. Regeringen skaber hermed også bedre mulighed for at
udvikle klinikformer, hvor tilbuddene er tilpasset særlige patientgrupper og giver
lettere adgang til et almenmedicinsk tilbud og flere valgmuligheder for borgerne. Det
skal samtidig styrke myndighedens mulighed for sikre lægedækning i områder, hvor