Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2901738_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
4. september 2024
Besvarelse af spørgsmål 148 alm. del stillet af udvalget den 7. august
2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren, evt. med indhentelse af bidrag fra indenrigs- og sundheds-
ministeren, som har færgebetjeningen af danske øer inden for sit ressort,
kommentere artiklen lederen ”For dumt og forrykt”, bragt på ekstrabla-
det.dk den 3. august 2024 og herunder redegøre for, hvad ministerens hold-
ning er til, at der bl.a. skal opstilles 8 toiletter for at kunne indsætte en ny
og potentiel mindre klimabelastende færge?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Søfartsstyrelsen, der
har oplyst følgende:
”Danmark har indført EU’s passagerskibsdirektivs sikkerhedsniveau og
regler i alle farvandsområder. Der er imidlertid mulighed for at dispensere
fra reglerne, så der kan findes fleksible og fornuftige løsninger, der passer
til lokale forhold, så længe sikkerheden er i orden.
I forhold til den konkrete færge modtog Søfartsstyrelsen i sommeren 2021
en anmodning om en forhåndstilkendegivelse vedrørende dispensation fra
en række forhold i forbindelse med en mulig nybygning, herunder færgens
toiletforhold. Søfartsstyrelsen har meddelt rederiet, at der i forbindelse med
en ansøgning om godkendelse af en nybygning kunne forventes dispensa-
tion fra kravet om toiletter om bord under forudsætning af passende toilet-
faciliteter i land i umiddelbar nærhed af færgen.
Anmodningen vedrørte imidlertid ikke kun toiletforhold, men også en
række forhold med stor betydning for sikkerheden herunder dobbeltbund,
evakuering og sprinkleranlæg. Søfartsstyrelsen meddelte, at for at behandle
anmodningen og træffe afgørelse var der behov for yderligere oplysninger
og dokumentation, herunder en risikoanalyse af de foreslåede løsninger af
sikkerhedsmæssig betydning for færgen.
Styrelsen har således ikke truffet afgørelse og givet afslag på dispensation,
men har anmodet om yderligere oplysninger, før det var muligt at træffe
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om kommentar til færgebetjeningen af danske øer inden for sit ressort, kommentere artiklen lederen For dumt og forrykt, bragt på ekstrabladet.dk den 3. august 2024
2/2
afgørelse om den samlede anmodning. Søfartsstyrelsen har efterfølgende
erfaret, at projektet med en nybygget færge ikke forfølges. I stedet plan-
lægges der med en ombygning af den eksisterende færge, hvilket Søfarts-
styrelsen er i dialog med
rederiet og dets konsulent om.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov