Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2860145_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 5. april 2024 (ULØ alm. del
spørgsmål 120) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor LAG’ernes ansøgningssystem er blevet indarbej-
det i Landbrugsstyrelsens Tast Selv-system CAP-TAS? Ministeren bedes endvi-
dere redegøre for brugertilfredsheden med ansøgningssystemet, systemets op-
petid og påvirkning på sagsbehandlingstiderne?”
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af ULØ alm. del spørgsmål 112, som er afsendt
til udvalget den 30. april 2024, vedrørende begrundelsen for, hvorfor LAG er
blevet indarbejdet i Landbrugsstyrelsens sagsbehandlingssystem CAPTAS. Kopi
af svar på ULØ alm. del spørgsmål 112 er vedlagt til udvalgets orientering.
Til besvarelse af spørgsmålene har jeg desuden indhentet svar fra hhv. Land-
brugsstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen oplyser i forhold til CAPTAS følgende:
”Ansøgningssystemet
Landbrugsstyrelsen er som EU-akkrediteret udbetalingsorgan ansvarlig for
dansk implementering og administration af EU’s landbrugspolitik. Støtte til
udvikling af Landdistrikterne er derfor også understøttet af Landbrugssty-
relsens samlede portefølje af tilskudsordninger. Med implementeringen af
den nye landbrugsreform (CAP 2023) fulgte nye krav til rapportering til EU
for at sikre, at Danmark lever op til EU’s målsætninger. Derfor har Land-
brugsstyrelsen udfaset flere utidssvarende it-systemer og siden 2020 ud-
bygget og moderniseret de to primære systemer bl.a. det nævnte system
CAP-TAS (Common Agricultural Policy
Tilskuds Administrations System).
LAG’ernes hidtidige ansøgningssystem var et ældre system med mange til-
pasninger, som ikke længere supporteres og er under udfasning. Derfor er
LAG-ordningen flyttet til det opdaterede CAP-TAS. En nutidig it-platform
skal sikre en effektiv og rettidig understøttelse af bl.a. LAG i hele reformperi-
oden uden risiko for, at EU’s regelsæt ikke overholdes tilstrækkeligt, så der
opstår fejl.
Brugertilfredshed
Landbrugsstyrelsen gennemfører årligt en brugerundersøgelse bl.a. med fo-
kus på it-systemer, men oplevelsen med brug af systemerne til ansøgning
under LAG opgøres dog ikke separat og udgør en meget lille andel af syste-
mets samlede brugere.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 197866
Dato: 2. maj 2024
ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om ministeren vil oplyse, hvorfor LAG’ernes ansøgningssystem er blevet indarbejdet i Landbrugsstyrelsens Tast Selv-system CAP-TAS
Akt nr.:
Systemets oppetid
Landbrugsstyrelsen opgør it-performance som tilgængelighed for brugerne.
Generelt set har der været en fin driftsstabilitet og brugervenlighed for an-
søgerne. Den gennemsnitlige oppetid i 2023 har været 95,5 pct. i 2023.”
Plan og Landdistriktsstyrelsen oplyser følgende:
”Plan-
og Landdistriktsstyrelsen har ikke gennemført en måling af tilfreds-
heden, så der er alene tale om styrelsens indtryk. Indtrykket hviler desuden
kun på de dele af systemet for LAG-drift og Projekt-tilsagn, som er taget i an-
vendelse. Projektændringer er lige lanceret og Projekt-udbetaling åbnes 15.
maj 2024.
Det er Plan- og Landdistriktsstyrelsens indtryk, at indholdet i selve LAG-an-
søgningsskemaet opleves af projektansøgere og LAG-koordinatorer som væ-
rende blevet lettere og mere overskueligt at besvare, men at selve IT-syste-
met som sådan opleves som langsommeligt med mange nedetider, og at der
har været enkelte alvorlige fejl.
Det er styrelsens indtryk, at mange ansøgere og koordinatorer har oplevet,
at systemet har været tungt at arbejde i og ikke er brugervenligt. Styrelsen
har oplevet mange systemmæssige fejl, manglende funktioner og nedetider,
hvilket har haft en stor påvirkning på sagsbehandlingstiderne af tilsagnssa-
gerne.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser, at mange fejl rettes af Landbrugs-
styrelsen, når de opdages. En række af de forhold, som opleves som bela-
stende, kræver dog en videreudvikling af systemet, og det kræver tid at
finde de gode løsninger. Der er således brug for at prioritere, at systemet og
brugerfladen løbende udvikles og forbedres til gavn for både projekthol-
dere, aktionsgrupper
og sagsbehandlere.”
Side 2
Morten Dahlin
/ Hans Peter Olsen