Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 6. november 2023 bedt om mit svar
på ULØ alm.del - spørgsmål 12.
Spørgsmål 12
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 6/11-23 fra Danmarks Na-
turfredningsforening om anlægslov for Køge Bugt Strandpark, jf. ULØ alm.
del - bilag 26?”
Svar:
Henvendelsen er fremsendt af de fire lokale afdelinger af Danmarks Naturfred-
ningsforening (DN), der repræsenterer DN i de fem kommuner, der ejer Køge
Bugt Strandpark. DN henviser til principaftalen om rammerne for en moderni-
sering af Køge Bugt Strandpark, som den daværende indenrigs- og boligmini-
ster indgik med de fem kommuner den 7. september 2022.
Principaftalen er en opfølgning på planlovsaftalen af 15. juni 2022. Aftalen om
modernisering af Køge Bugt Strandpark omhandler principper for kommuner-
nes samarbejde om kystbeskyttelse, naturbeskyttelse og modernisering af faci-
liteter til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål, samt prin-
cipper for regeringens udarbejdelse af et lovforslag, som skal muliggøre en mo-
dernisering af faciliteter i Køge Bugt Strandpark.
Det fremgår bl.a. af principaftalen, at loven skal sikre, at modernisering af facili-
teter til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål koordineres
med kommunernes samarbejde om kystbeskyttelse og naturbeskyttelse i Køge
Bugt Strandpark. Desuden fremgår, at i det omfang rekreative faciliteter ønskes
integreret i kystbeskyttelsesanlægget, kan det kun ske inden for de afgrænsede
arealer og udelukkende, hvis væsentlige hensyn til formålet med kystbeskyttel-
sesanlægget ikke taler imod.
På baggrund af principaftalen har de fem kommuner afholdt forskellige arran-
gementer og høringer med inddragelse af borgere, brugere og interessenter.
Strandparkkommunerne fremsendte i oktober 2023 deres fælles, samlede plan
for forslag til nye ønsker og muligheder som kommunerne gerne ser, indarbej-
det i det kommende lovforslag om rammerne for modernisering af Køge Bugt
Strandpark.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er ved at gennemgå kommunernes ønsker.
DN’s
principielle synspunkter og bemærkningerne vil indgå i det videre ar-
bejde.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Dato: 4. december 2023