ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministeren kan afkræfte, at der er EU-lovgivning, der forhindrer Danmark i at gøre som f.eks. Finland ift. at forenkle og effektivisere administrationen af LAG-ordningen

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt

Bilag 1

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

www.plst.dk

Telefon 3330 7010

e-mail

[email protected]

Sagsnr.

2024 - 1575

Doknr.

195600

Dato.

17.04.24

Uddybende bemærkninger fra Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen til materialet fra LAG-koordinationsudvalget

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil i det følgende redegøre for problematik-

kerne, som påpeges af LAG-koordinationsudvalget i det fremsendte materiale.

Det drejer sig overordnet om følgende tre emner:

1. Gældende regulering, herunder Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilsyn

2. Forenklings- og fornyelsesmuligheder i LAG-ordningen

3. Udfordringer med IT, herunder det såkaldte CAPTAS/APPENDIX.

1. Gældende regulering og Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilsyn med

LAG-ordningen

LAG-ordningen er finansieret af EU's Landdistriktsfond og er dermed under-

lagt en række EU-forordninger, der regulerer fondens anvendelse, herunder

for de krav, der stilles til projektholdere. Det betyder fx, at det ikke er muligt

at indføre nationale bagatelgrænser for den kontrol, der føres med LAG-pro-

jekter. Men det betyder også, at ordningen er underlagt det tilsyns- og kontrol-

regime, som gælder for resten af Landdistriktsfonden.

LAG-ordningen er underlagt i alt seks forskellige EU-relaterede kontroller og

revisioner

. Hertil kommer Rigsrevisionens kontrol og ministerens sektortil-

syn. Kommissionen foretager fx årligt revision med stikprøvekontrol af 15-20

Kommissionens årlige revision, udført af KPMG, Revisionsretten, Kommissionen (Desk office), Landbrugsstyrel-

sens interne revision, Plan- og Landdistriktsstyrelsens interne kvalitetssikring, Landbrugsstyrelsens kontrol af sty-

relsens intern kvalitetssikring.

ULØ, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministeren kan afkræfte, at der er EU-lovgivning, der forhindrer Danmark i at gøre som f.eks. Finland ift. at forenkle og effektivisere administrationen af LAG-ordningen

konkrete projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen bærer den økonomiske ri-

siko, hvis der findes finansielle fejl i en EU-revision. Ved større finansielle fejl i

Kommissionens årlige revision er der også risiko for, at styrelsen (staten) på-

lægges en bøde. I 2018 fandt Kommissionen i den årlige revision det hidtil

største antal finansielle fejl i LAG-projekter, hvilket medførte en bøde til sty-

relsen på ca. 10,5 mio. kr. Hertil kom et tilbagebetalingskrav fra EU på de

785.000 kr., som styrelsen uberettiget havde udbetalt i støtte i de konkrete

fejlbehæftede sager.

De lokale aktionsgrupper har en særlig rolle i LAG-ordningen, da de er tillagt

afgørelseskompetencen til at indstille projekter til tilskud og til at afvise pro-

jekter, som de ikke ønsker at støtte. Kompetencen er forordningsbestemt som

en grundlæggende forudsætning for ordningen. Men den særlige rolle indebæ-

rer også, at aktionsgruppernes arbejde er underlagt EU’s tilsyn, revision og

kontrol.

Bestyrelserne er også omfattet af national lovgivning, når de træffer afgørel-

ser. Det betyder blandt andet, at forvaltningslovens regler om begrundelse og

habilitet, og offentlighedslovens regler om aktindsigt, gælder for bestyrelser-

nes afgørelser. Det skal sikre, at alle afgørelser træffes ud fra saglige hensyn

og, at borgerne kan få oplyst begrundelser for fx delvise afslag.

For at sikre aktionsgruppernes legalitet og borgernes retssikkerhed, er kom-

petencen til at træffe afgørelser derfor kun tillagt bestyrelserne for de lokale

aktionsgrupper. Den kan ikke delegeres til fx en medarbejder ansat i aktions-

gruppen, hvorfor

større

ændringer i projekterne skal godkendes af mindst ét

bestyrelsesmedlem. Koordinator kan alene godkende projektforlængelser.

I den nye programperiode 2023-2027 er det præciseret i forordningsgrundla-

get

, at aktionsgrupperne skal fastsætte gennemsigtige og ikke-diskrimine-

rende kriterier for, hvordan ansøgninger udvælges til indstilling, så interesse-

konflikter undgås.

Præciseringen i forordningen har derfor givet anledning til nye procedurer for

aktionsgruppernes begrundelse af afslag og indstillinger af projekter, for be-

handling af ændringer i projekter, og for aktionsgruppernes besigtigelse af af-

sluttede projekter. De nye procedurer er ikke udtryk for mistillid til bestyrel-

sernes arbejde, men skal netop sikre, at der ikke kan opstå mistanke om, at be-

styrelserne har truffet afgørelser og beslutninger ud fra usaglige hensyn.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har, i dialog med aktionsgrupperne, udarbej-

det hjælpeskemaer og manuelle arbejdsgange for både aktionsgrupperne og

styrelsen til brug for at kunne dokumentere aktionsgruppernes indstillinger i

forhold til habilitet, begrundelser mv.

Artikel 33, litra b og d i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021.

2. Forenklings- og fornyelsesmuligheder i LAG-ordningen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af regel-

grundlaget for programperioden 2023-2027 taget initiativ til en række for-

enklinger, og styrelsen vil fortsætte dette arbejde løbende.

Styrelsen påpeger, at den oversigt, som er blevet præsenteret for ULØ, og som

viser EU landenes brug af forenklinger (bilag 101), stammer fra 2019, og den

er derfor ikke længere dækkende.

Forenklinger

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indført

faste beløb (lump sum) på både

opstart af aktionsgrupper og drift af LAG,

dvs. til aktionsgruppens mødeak-

tiviteter, rejser, koordinatorløn mv.

Forenklingen består i, at aktionsgrupper får udbetalt et fast beløb (lump sum),

hvis en række fastlagte og kendte resultatmål er opfyldt, fx at aktionsgruppen

har et revisorgodkendt regnskab. Er resultatet ikke opnået eller kun delvist

opnået, kan der ikke udbetales penge.

Tidligere fik aktionsgrupperne udbetalt a conto til driftsudgifter og efterføl-

gende skulle regnskabet godkendes i styrelsen efter fuld bilagskontrol. Til for-

skel fra den tidligere programperiode, skal der eksempelvis ikke længere ind-

sendes og kontrolleres følgende:

Alle bilag/fakturaer i regnskabet fra lejekontrakter og kørselsregnska-

ber, mødeforplejning, herunder

flaskebon’er

mv.

Timeregistrering af koordinators arbejde,

Prokura, der opdateres og underskrives årligt

Årsrapporter.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har estimeret, at der spares over 2.000 timer

årligt i sagsbehandling med indførelsen af fast beløb (lump sum) på driften,

hvilket også kommer aktionsgrupperne til gode.

Der er fortsat regnskaber for den gamle programperiode, som skal godkendes,

og aktionsgrupperne kan have driftsudgifter frem til udgangen af 2025. Det vil

derfor først være fra 2026, at de gamle sager ikke belaster aktionsgrupperne

og Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

En anden mulighed for forenklinger fra 2023 er

faste takster eller standard-

satser

(flat rates/standard scale unit costs).

Indførelse af faste takster (flat rates) på enkelte budgetposter betyder, at der

stadig er udgifter, som skal afholdes og bilagskontrolleres, hvorefter en pro-

centdel af disse kan gives som en fast takst. En eller flere faste takster letter

den administrative byrde for alle

–

men er ikke en lige så stor en administrativ

lettelse, som et fast beløb (lump sum).

Plan- og Landdistriktsstyrelsen forventer, at der i løbet af 2024 vil blive ind-

ført en standardsats på løn til projektmedarbejdere i Danmark, som vil komme

projektholderne til gavn.

Dette vil betyde, at alle kan få en fast timepris i stedet for, at der skal beregnes,

indsendes og kontrolleres lønsedler, feriepenge, pension mv. pr. projektmed-

arbejder. Forslag hertil vil fremgå af udkast til projektbekendtgørelse, der for-

ventes at blive sendt i høring i maj 2024 og træde i kraft 1. juli 2024.

Styrelsen vil efter 2024 undersøge flere muligheder for at lette administratio-

nen, herunder standardudgifter på andre omkostningsarter samt faste løb på

projekter (draft budget).

Endelig har Plan- og Landdistriktsstyrelsen

indført en række administrative

lettelser særligt for projektholdere

fra 2023. De administrative lettelser

består blandt andet i:

Flere udgifter kan medtages pga. ny projektstart og slut

I den ny projektperiode kan projekter startes for ansøgers egen regning og ri-

siko, før ansøgning om tilskud er indsendt. Det kan ske på to betingelser: Pro-

jektet må ikke være fysisk afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen

indsendes, og projektet må ikke være påbegyndt før den 1. januar 2023 (pro-

gramperiodens start).

Tidligere kunne man kun søge til udgifter afholdt efter, at ansøgningen var

indsendt til LAG. Det betyder, at projektholder kan søge om flere opstartsud-

gifter.

Færre dokumentationskrav til økonomisk forsvarlige priser

Ifølge forordningsgrundlaget skal det nu kun sikres, at tilskuddet anvendes

økonomisk forsvarligt (modsat tidligere krav om to sammenlignelige tilbud).

Derfor har styrelsen lempet betydeligt på dokumentationskravene i forhold til

vurdering af projektbudgettets priser på tilsagnstidspunktet. Der er fx nu kun

krav om indsendelse af et priseksempel (et tilbud, et overslag eller en listepris

fra nettet) på udgifter mellem 50.000 kr. og 300.000 kr. Tidligere skulle man

for alle udgifter over 50.000 kr. indsende to sammenlignelige tilbud.

Færre ansøgninger om ændringer af projektet og flere mindre justerin-

ger i projektperioden kan godkendes.

BEK nr. 462 af 02/05/2023 om LAG-tilskud til projekter

Forenklingen betyder, at projektholder kun skal anmode om godkendelse af

større

ændringer. Mindre justeringer i projektet kan godkendes på udbeta-

lingstidspunktet.

Tidligere blev budgettet opdelt i udgiftstyper (fx løn, materialer, anlæg, frivil-

ligt arbejde), som krævede en budgetændring, hvis der skete forskydninger

mellem udgiftstyperne. Nu opdeles tilsagnet i én til to hovedaktiviteter (frivil-

ligt arbejde og andre aktiviteter), så man ikke behøver at søge om en ændring,

hvis der fx er brug for at købe flere materialer til byggeriet.

Forretningsplaner

Der er fra 2023 nu kun krav om at indsende forretningsplaner, når projektet

vedrører oprettelse af en ny virksomhed. Tidligere skulle alle virksomheder

indsende forretningsplaner.

Fornyelse

EU muliggør en række særlige projekttyper. Disse projekttyper giver nye

handlemuligheder for aktionsgrupperne, men vil samtidig øge kompleksiteten

i administrationen for både aktionsgrupperne og Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen og vil kræve tilpasninger i IT-systemet.

Styrelsen har i 2024 valgt at prioritere at udvikle og fastlægge arbejdsgrundla-

get for

LAG’ens egne projekter,

samarbejdsprojekter og internationale

projekter.

Disse tre projekttyper har aktionsgrupperne særligt tilkendegivet

deres interesse i. Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil i maj 2024 sende udkast

til ny projektbekendtgørelse i høring med forslag til at anvende disse projekt-

former i Danmark. Koordinatorerne har løbende været involveret i udviklin-

gen af de nye projekttyper.

Den sidste projekttype, kaldet

paraplyprojekter,

vil først kunne blive udvik-

let efter 2024.

I denne projekttype vil LAG’en kunne dele midler ud til andre

projektholdere, der kan gennemføre mindre projekter.

3. IT-systemet

–

CAPTAS og APPENDIX

Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser, at Landbrugsstyrelsen, i forbindelse

med afslutningen af programperioden 2014-2022, meddelte, at det nuvæ-

rende sagsbehandlingssystem, BTAS, ville blive udfaset med udgangen af pro-

gramperioden 2014-2022. Det blev derfor i 2020 besluttet, at LAG-ordningen

skulle lægges ind i Landbrugsstyrelsens IT-system, CAPTAS, med det formål at

samle al sagsbehandling af alle ordninger under CAP-planen i et system. Land-

brugsstyrelsen er samtidig betalingsorgan og overordnet ansvarlig for hele

CAP-planen over for EU.

Det forventes, at det nye IT-system kommer til at virke, men systemet har væ-

ret længere tid undervejs end planlagt, og visse forhold i systemet synes be-

sværligere end tidligere

– særligt omkring LAG’ernes godkendelsesproces.

Samtidig har CAPTAS været ustabil i driften.

Systemet bliver løbende udviklet og taget i brug. Der blev åbnet for ansøgnin-

ger om tilsagn i maj 2023, og der åbnes for at søge om udbetaling i maj 2024.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen arbejder fortsat med at forbedre funktionalitet

og afhjælpe uhensigtsmæssigheder i systemet. Det sker i tæt samarbejde med

Landbrugsstyrelsen, som er ansvarlige for at udvikle og drifte systemet.