Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
ULØ Alm.del
Offentligt
2859641_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 02-05-2024
Enhed: Kommunal og regional
finansiering
Sagsbeh: jfj
Sagsnr.:2024 - 5468
Dok. nr.: 146779
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 110 (Alm. del), som Folketingets udvalg
for landdistrikter og øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. april
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susie Jensen (DD).
Spørgsmål nr. 110:
”Vil
ministeren redegøre for mulighederne for, at dele af tilskuddet efter
udligningslovens § 20 tildeles færgeoperatøren, hvis private overtager driften af en
tidligere kommunal færgedrift, som f.eks. hvis private borgere på Askø overtager den
kommunale færge mellem Lolland og Askø? I benægtende fald bedes redegjort for
mulighederne for at tildele private færgeoperatørere til de danske småøer et tilskud.”
Svar:
Kommuner med mindre øer modtager via § 20 i udligningsloven et tilskud begrundet i
merudgifter til mindre øer, herunder færgedrift. Tilskuddet er et generelt tilskud og
er ikke øremærket bestemte aktiviteter, hvorfor det er op til kommunen at prioritere
midlerne.
En række kommuner modtager via § 21a og § 21b også direkte tilskud til nedsættelse
af færgetakster til passagerer hhv. godstransport, hvilket bl.a. omfatter færgedriften
til Askø i Lolland Kommune.
Kommuners evt. anvendelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilskud til en privat
færgerute forudsætter, at der indgås en kontrakt i overensstemmelse med
Transportministeriets lov om færgefart.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde