Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. november 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Pelle Dragsted (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 72
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de studerende, som modtager SU ud
over normeret studietid, der har skiftet uddannelse undervejs?
Svar
Det antages, at der spørges til studieskift blandt studerende, som i dag gør brug af
det 6. SU-år (overskrider 58 SU-klip i det samlede studieforløb), da studieskift
alene ikke medfører, at der gøres brug af SU udover normeret studietid.
Studerende, der bliver forsinkede på studiet, kan i dag gøre brug af SU udover
normeret studietid. Hvis forsinkelsen medfører et samlet studieforløb på over 5 år,
kan de også gøre brug af det 6. SU-år.
Studerende, der skifter studie, kan opnå et samlet studieforløb på over 5 år, og
dermed gøre brug af det 6. SU-år uden at være forsinkede. Studieskift alene med-
fører ikke, at der gøres brug af SU udover normeret studietid.
Det er muligt for studerende både at være forsinkede
og
skifte studie. I de tilfælde
antages det i opgørelsen, at brugen af 6. SU-år skyldes studieskift, hvis den sam-
lede normerede studietid med SU overstiger 5 studieår (58 SU-klip), dvs. hvis de
studerende også havde brugt det 6. SU-år uden at være forsinket.
Ca. 60 pct. af SU-modtagerne, der bruger mere end 58 SU-klip, overskrider på
grund af studieskift,
jf. tabel 1.
Personerne, der benytter det 6. SU-år pga. studie-
skift, kan derudover have overskredet den normerede støttetid.
1. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
446186
Side 1/2