Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 7
Kan ministeren kvalificere, hvor mange af de optagne internationale studerende
fra 2021, der ville skulle afslutte deres uddannelse og efterfølgende finde beskæf-
tigelse i Danmark for, at det vil være en god forretning for staten? Det bedes lagt
til grund, at de internationale studerende arbejder ved siden af studiet i et sam-
menligneligt omfang som danske studerende, og at beskæftigelsesfrekvensen er
den samme.
Svar
Hvorvidt internationale studerende påvirker de offentlige finanser positivt eller ne-
gativt afhænger af en række forhold, herunder hvordan de studerende fordeler sig
på uddannelser, i hvor høj grad de er beskæftigede under og efter endt uddan-
nelse, samt hvor længe de studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse.
Sådanne skøn er således forbundet med usikkerhed, og det bemærkes i den for-
bindelse, at virkningen efter endt uddannelse vurderes at være forbundet med så
stor usikkerhed, at der ikke på forhånd kan indregnes økonomiske effekter heraf
–
fx som følge af tiltag, der har til hensigt at opnå flere internationale studerende.
Ligesom det i gennemsnit gælder for danske studerende, vurderes de internatio-
nale studerendes i gennemsnit at have et negativt årligt nettobidrag til de offentlige
finanser under studiet, mens det er positivt efter studiet for de studerende, der bli-
ver i Danmark. På meget lang sigt kan nettobidraget dog være negativt pga. of-
fentlige udgifter til pension, sundhed mv.
Det akkumulerede nettobidrag afhænger således i høj grad af tidshorisonten. Med
en kortere tidshorisont skønnes det akkumulerede nettobidrag at være negativt,
idet det primært omfatter de år, hvor de internationale studerende er under uddan-
nelse
–
og dermed forbundet med udgifter til særligt SU og uddannelsestaxame-
ter. Med en længere tidshorisont vil det negative akkumulerede nettobidrag mind-
skes og potentielt blive positivt som følge af de dimittender, som bliver i landet og
er i beskæftigelse. Tidshorisonten er således en væsentlig faktor i opgørelsen af,
hvor mange internationale studerende der skal finde beskæftigelse i Danmark, for
at det er en god forretning for staten.
14. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
444314
Side 1/2