Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2800051_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. november 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Pelle Dragsted (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 68
Vil ministeriet opsummere relevante danske og internationale undersøgelser af
konsekvenserne ved at ændre SU’en, herunder ændringer som hæver eller mind-
sker SU-niveauet,
omlægger SU’en til lån og/eller afkorter/forlænger den periode,
som studerende er berettiget til at modtage SU?
Svar
Der findes ikke en komplet opgørelse over danske og internationale undersøgel-
ser eller forskningsstudier, som omhandler konsekvenserne ved at ændre forskel-
lige aspekter af SU eller uddannelsesstøtte mere generelt. I stedet henvises til en
nyligt udgivet overbliksartikel af Jacob Arendt
1
samt Elena Mattanas opsamlings-
studie fra 2018
2
.
Videngrundlaget om effekten af SU i Danmark er udfordret af, at der kun findes et
begrænset antal forskningsstudier, som undersøger betydningen af at ændre i SU-
systemet. Det skyldes, at der har været få gennemgribende reformer, som har
ændret på SU-forhold uden samtidig at ændre på andre aspekter af uddannelses-
systemet,
hvilket gør det vanskeligt at isolere ændringerne i SU’en.
Samtidig un-
dersøges der i de forskningsstudier, der faktisk foreligger, ofte effekten af refor-
mer, som ligger relativt langt tilbage i tid. Dette vanskeliggør en direkte sammen-
ligning til situationen i dag, da der er sket en væsentlig udvikling i udbuddet af ud-
dannelser, og hvor mange der tager en videregående uddannelse.
Eksempelvis undersøger to af de eksisterende danske forskningsstudier, som ofte
fremhæves, effekten af en stigning i SU-stipendiesatsen på hhv. frafald og optag
på videregående uddannelser pba. den danske SU-reform fra 1988. Denne reform
medførte en stor stigning i SU-stipendiesatsen på op til 57 pct. Det ene studie fin-
14. december 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
445497
1
Arendt, Jacob Nielsen (2023). Hvad er konsekvenserne af reduceret uddannelsesstøtte og omlæg-
ning til lån?
SamfundsØkonomen (Djøf Forlag)
2: 74-79. (link:
https://tidsskrift.dk/samfundsokono-
men/article/view/136922/182900)
2
Mattana, Elena (2018): Literature Review on Financial Aid to University Students. Baggrundsnotat.
De
Økonomiske Råds Sekretariat.
(link:
https://dors.dk/files/media/rapporter/2018/F18/kapitel_3/literatu-
rereview.pdf)
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 68: MFU spm. om at opsummere relevante danske og internationale undersøgelser af konsekvenserne ved at ændre SU’en
2800051_0002.png
der, at frafaldet mindskes som følge af stigningen i stipendiesatsen; mest for stu-
derende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, jf. Arendt (2013)
3
.
Det andet studie finder, at stigningen i stipendiesatsen øgede optaget på videre-
gående uddannelser
dog relativt lidt i et internationalt perspektiv, og forskellen
på tværs af social status var ikke signifikant, jf. Skyt Nielsen m.fl. (2010)
4
.
Herudover bemærkes det, at man generelt bør være opmærksom på, hvorvidt ind-
sigter fra internationale studier er overførbare til danske forhold, da der er væsent-
lige forskelle i uddannelsessystem, uddannelsestilbøjelighed og studiestøtteord-
ninger på tværs af lande.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
3
Arendt, Jacob Nielsen (2013). The effect of public financial aid on dropout from and completion of uni-
versity education: evidence from a student grant reform.
Empirical Economics
44 (3): 1545-1562.
4
Skyt Nielsen, Helene, Torben Sørensen og Christopher Taber (2010). Estimating the Effect of Student
Aid on College Enrollment: Evidence from a Government Grant Policy Reform.
American Economic
Journal: Economic Policy
2(2): 185-215.
Side 2/2