Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 20. november 2023 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 60
Vil ministeren oplyse, om mandlige ansøgere til Inge Lehmann-programmet vil
blive valgt over kvindelige ansøgere i tilfælde af lige kvalifikationer mellem ansø-
gerne, hvis man stod i en situation, hvor mænd var underrepræsenterede inden
for forskningsmiljøerne?
Svar
Det ville være muligt at etablere et program, svarende til Inge Lehmann-program-
met, hvor mandlige ansøgere som udgangspunkt vælges over kvindelige ansø-
gere ved lige kvalifikationer, såfremt vi var i en tilsvarende situation for mænd.
Midlerne har i de enkelte års aftaler været afsat som etårige midler til Danmarks
Frie Forskningsfond (DFF), som for hvert år har udarbejdet en udmøntningsmodel
for det pågældende års midler til Inge Lehmann-programmet.
Udmøntningsmodellerne har for de enkelte år indebåret, at programmet har været
åbent for både mænd og kvinder, men at DFF gennem dispensation efter ligestil-
lingslovens § 3 som udgangspunkt vælger kvindelige ansøgere over mandlige i til-
fælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere
–
dog således, at der foretages en
objektiv vurdering, der tager hensyn til alle særlige kriterier vedrørende ansø-
gerne, uanset køn.
Dette har taget afsæt i data for fordelingen af kvinder og mænd i forskningsmiljø-
erne, der viser en udfordring ift. fordelingen mellem kvinder og mænd på de for-
skellige trin af en typisk forskerkarriere. Af
Talentbarometer 2022
–
Mænd og kvin-
der på de danske universiteter,
som Uddannelses- og Forskningsministeriet of-
fentliggjorde i marts 2023, fremgår det blandt andet, at andelen af kvinder blandt
færdige kandidater i 2020 var 56 procent, mens den blandt færdige ph.d.er var 49
procent, blandt postdocs 42 procent, blandt adjunkter 39 procent, blandt lektorer
34 procent og blandt professorer 24 procent.
18. december 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
441901
Side 1/2