Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2799608_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. november 2023 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 59
Vil ministeren redegøre for omfanget af interne versus eksterne eksamener på
landets universiteter?
Svar
Ifølge eksamensbekendtgørelsen §10, stk. 4, skal eksterne eksaminer udgøre
mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point, ekskl. meritoverførte eksamener
eller prøver.
Jeg kan desuden henvise til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet til brug for
svaret har lavet en opgørelse af antallet af ECTS-point med de forskellige typer af
censur på universitetsuddannelserne i 2022. Opgørelsen er baseret på data fra
Danmarks Statistik. Den viser, at 44 pct. af universitetsuddannelsernes ECTS-po-
int i 2022 blev bedømt ved ekstern censur. De resterende 56 pct. blev bedømt ved
intern censur eller uden censur, hvor bedømmelsen blev foretaget af eksaminator.
Opgørelsen omfatter universitetsuddannelser, der er tilrettelagt på heltid.
14. december 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
441432
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1