Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 17. november 2023 har udvalget efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 57
Vil ministeren kommentere på, om regeringen har tiltag eller strategier på plads for
at sikre ytringsfriheden og et sikkert studiemiljø på danske universiteter, specifikt i
lyset af de nylige rapporter omkring Syddansk Universitet, hvor studerende føler
sig utrygge og ude af stand til at udtrykke deres støtte til eller sympati med Israel
uden frygt for repressalier? Hvordan agter ministeren at adressere disse bekym-
ringer og sikre, at alle studerende, uanset politisk overbevisning, kan udøve deres
ytringsfrihed uden frygt på landets uddannelsesinstitutioner?
Svar
De videregående uddannelsesinstitutioner skal være et sted, hvor meninger ud-
veksles, debatteres og brydes. Her skal der være plads til forskellige synspunkter
og argumenter
–
også til dem, som man er dybt uenig med. Ytringsfriheden er en
vigtig del af den danske uddannelsestradition og et centralt ideal, som vi skal
værne om.
Vi har dog den seneste tid desværre set eksempler på, at nogle studerende har
oplevet intimiderende adfærd og har følt sig utrygge ved at møde op på deres ud-
dannelse. Det gælder f.eks. studerende med jødisk baggrund. Det er selvfølgelig
fuldstændig uacceptabelt. Der skal være plads til uenighed og udveksling af for-
skellige synspunkter, men der skal være trygge rammer for alle studerende og an-
satte og plads til alle. Den aktuelle situation uden for Danmarks grænser må ikke
føre til en polarisering her i landet.
Jeg skrev derfor i november en opfordring til rektorerne på alle de videregående
uddannelser om at være opmærksom på situationen og tage de nødvendige skridt
til at sikre et trygt studiemiljø for alle. Og jeg er løbende i dialog med rektorerne og
har afholdt møder med dem for at drøfte situationen. Det er mit indtryk, at ledel-
serne på institutionerne er meget bevidste om situationen og om deres ansvar ift.
at undgå yderligere polarisering og at sikre et trygt studiemiljø.
Men det er samtidig min opfattelse, at der er grund til at være særlig opmærksom
på de særlige udfordringer, der kan være for det mindretal af studerende med
14. december 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
441447
Side 1/2