Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2793560_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. november 2023 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 46
Vil ministeren oplyse, hvilke offentlige merudgifter, der er forbundet med at give
mulighed for specialpædagogisk støtte på erhvervskandidater og private uddan-
nelser?
Svar
Specialpædagogisk Støtte (SPS) har til formål at understøtte, at studerende med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse på tværs af en række forskellige uddan-
nelses- og undervisningstilbud har mulighed for at gennemføre en uddannelse i
lighed med andre studerende. For videregående uddannelser gælder, at det kun
er muligt at modtage SPS til uddannelser, der er godkendte til SU, dog ikke private
uddannelser.
Med
Aftale om rammerne for en Reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(2023) har forligspartierne besluttet at gennemføre en ambitiøs reform af universi-
tetslandskabet i Danmark. Aftalen indebærer bl.a., at der skal udvikles en ny og
fleksibel erhvervskandidatuddannelsesordning, og at det er ambitionen, at er-
hvervskandidatuddannelserne skal fylde mere i kandidatuddannelseslandskabet.
Der er nedsat et Kandidatudvalg, der i oktober 2024 skal komme med et oplæg til,
udformningen af et nyt kandidatuddannelseslandskab, herunder med forslag til en
ny og mere fleksibel erhvervskandidatuddannelsesordning. Da det nye uddannel-
seslandskab derfor endnu ikke kendes, er det ikke muligt at beregne udgifterne
forbundet med at give mulighed for SPS til studerende på de fremtidige fleksible
erhvervskandidatuddannelser.
For så vidt angår det nuværende kandidatuddannelseslandsskab er der skønnet
over merudgifterne ved at give mulighed for SPS til studerende på de eksiste-
rende erhvervskandidatuddannelser.
Ift. private uddannelser, er det ikke muligt at skønne over de mulige merudgifter,
da Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har et fuldkomment billede af an-
5. december 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
439046
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om hvilke offentlige merudgifter, der er forbundet med at give mulighed for specialpædagogisk støtte på erhvervskandidater og private uddannelser
2793560_0002.png
tallet af studerende, på private uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministe-
riet har kun kendskab til antallet af studerende på private uddannelser, der er god-
kendt til SU.
Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor mange studerende, på erhvervskan-
didatuddannelserne, som vil ansøge om SPS, hvis det er en mulighed, og i så
fald, om de vil ansøge i et andet omfang end øvrige studerende på de videregå-
ende uddannelser.
Det skønnes derfor med væsentlig usikkerhed, at en udvidelse af muligheden for
SPS til også at omfatte erhvervskandidatuddannelser i det nuværende kandidat-
uddannelseslandskab kan medføre en årlig merudgift i omegnen af 2 mio. kr. Det
bemærkes, at der er tale om et
årligt
udgiftsskøn, og den samlede, akkumulerede
SPS-udgift pr. uddannelse vil bl.a. afhænge af uddannelsens længde samt den
samlede SPS-støttetid. Hertil kommer afledte omkostninger til administration af
ordningen og it-udvikling i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
I beregningerne er der taget udgangspunkt i antallet af studerende, som i dag går
på en erhvervskandidatuddannelse. Herudover er det lagt til grund, at andelen af
studerende, der ville modtage SPS på erhvervskandidatuddannelserne, svarer til
andelen af SPS-modtagere på de videregående uddannelser generelt.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2