Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. september 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skal-
vig (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del. spørgsmål 376
14. oktober 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
513461
Vil ministeren redegøre for de faglige overvejelser om, hvorvidt 1 års erhvervserfa-
ring kan sidestilles med 1 års studie set i lyset af Professionshøjskolen Absalons
nye sygeplejerskeuddannelse i Slagelse, hvor det er muligt for social- og sund-
hedsassistenter at tage uddannelsen på 2,5 år, og dermed få 1 års merit, hvis de
har arbejdet mindst 1 år som social- og sundhedsassistent i minimum 28 timer om
ugen?
Der henvises til artiklen ”Sosu'er kan uddanne sig til sygeplejerske på rekordtid”,
www.Tv2east.dk, den 3. september 2024.
Svar:
Som det fremgår af svaret på S 1230 om samme emne, er det den enkelte uddan-
nelsesinstitution, der træffer afgørelse om merit på baggrund af en individuel og
konkret faglig vurdering. Det er ligeledes de videregående uddannelsesinstitutio-
ner, der er ansvarlige for at tilrettelægge uddannelserne i henhold til den gæl-
dende lovgivning, herunder skal sygeplejerskeuddannelsen overholde minimums-
kravene
i EU’s anerkendelsesdirektiv.
Det er ikke nyt, at social- og sundhedsassistenter kan få merit på sygeplejerskeud-
dannelsen. De særligt tilrettelagte meritforløb på sygeplejerskeuddannelsen er til-
rettelagt som et samlet og komprimeret uddannelsesforløb for studerende med re-
levant erhvervs- og uddannelseserfaring som social- og sundhedsassistent. Det
betyder, at de studerende ikke kommer til at opleve studiepauser undervejs, men
får en sammenhængende og fleksibel tilrettelagt uddannelse, der eksempelvis gi-
ver mulighed for at passe et arbejde ved siden af studiet.
De studerende fritages for de dele af den teoretiske og kliniske undervisning, hvor
social- og sundhedsassistentens viden, færdigheder og kompetencer kan sidestil-
les med sygeplejersken, og den studerende vil derfor få samme læringsudbytte,
som studerende på den almindelige sygeplejerskeuddannelse.
Side 1/2