Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2787741_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
27. november 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 37
(Alm. del) af 30. oktober 2023 stillet efter ønske fra Katrine
Robsøe (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på UFU alm. del
spørgsmål 213 (folke-
tingsåret 2022-23, 2. samling) redegøre for det akkumulerede velstandstab i perio-
den 2024-2075, som følger af de 8 pct. sektordimensionering, der indgår i "Aftale
om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark” af 27. juni
2023?
Svar
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(2023) indebærer
bl.a. en tilpasning af optaget til de akademiske bacheloruddannelser for at skabe
en bedre balance mellem optaget på de forskellige typer af videregående uddannel-
ser. Optaget tilpasses, så 8 pct. færre kan optages på de akademiske bachelorud-
dannelser sammenlignet med den gennemsnitlige tilgang af studerende i 2018-
2022 korrigeret for demografi. Det er i beregningerne af reformøkonomien lagt til
grund, at reduktionen i optaget på de akademiske bacheloruddannelser medfører
en tilsvarende samlet stigning i optaget på professionsbachelor- og erhvervsakade-
miuddannelser for danske studerende. Dette medfører, at der er forudsat et kor-
tere uddannelsesforløb og lavere uddannelsesniveau for den omfattede gruppe.
For uddybning af antagelser og forudsætninger i beregningerne henvises til besva-
relsen af UFU alm. del spørgsmål
213 af 28. august 2023.
Det er ikke muligt at vurdere den samlede velstandsvirkning af reformen på lang
sigt, da det ikke er muligt at vurdere de langsigtede produktivitetsvirkninger af
kandidatuddannelserne på 75 ECTS,
jf. faktaark om velstandsvirkninger af Forberedt på
fremtiden I
offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Nedenfor redegøres således for den
isolerede
virkning af sektordimensioneringen.
Kortere uddannelsesforløb (professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser
frem for akademiske bachelor- og kandidatuddannelser) medfører alt andet lige en
tidligere udtræden på arbejdsmarkedet, hvilket øger den strukturelle beskæftigelse
og indebærer således isoleret set en velstandsgevinst. Et lavere uddannelsesniveau
er alt andet lige forbundet med lavere strukturel beskæftigelse samt lavere bereg-
net produktivitet for dimittender fra erhvervsakademi- og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om det akkumulerede velstandstab i perioden 2024-2075, som følger af de 8 pct. sektordimensionering, der indgår i "Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark af 27. juni 2023
2787741_0002.png
Side 2 af 2
professionsbacheloruddannelser sammenlignet med kandidatuddannelser, hvilket
følger regneprincipper for ændringer i uddannelsesniveauer. Dette bidrager isole-
ret set til et velstandstab.
Virkningen af sektordimensionering skønnes isoleret set at øge velstanden målt
ved strukturelt BNP med 1,4 mia. kr. i 2030,
jf. figur 1.
Det positive bidrag fra øget
strukturel beskæftigelse ved tidligere udtræden på arbejdsmarkedet dominerer ind-
til 2039, hvorefter det negative bidrag fra lavere produktivitet dominerer. Vel-
standsvirkningen fra sektordimensionering vurderes at være negativ på lang sigt,
svarende til knap -13 mia. kr. i 2075. Det skal ses i sammenhæng med et bereg-
ningsteknisk fremskrevet BNP i 2075 på 5.100 mia. kr. (2023-priser).
I 2039 skønnes en akkumuleret velstandsgevinst på ca. 9 mia. kr., mens der i 2075
skønnes et akkumuleret velstandstab på ca. 224 mia. kr., hvilket skal ses i lyset af,
at der summeres over en lang årrække,
jf. figur 2.
Det understreges, at det er van-
skeligt at fortolke akkumulerede BNP-virkninger. Dette gælder særligt tiltag, der
har en varig virkning, da effekten ved akkumulering over tid vil blive uendelig
stor, hvilket ikke vil afspejle den varige virkning på BNP-niveauet. Fokuseres i ste-
det på en gennemsnitlig virkning svarer det til et velstandstab på 4 mia. kr. per år i
2075,
jf. figur 2.
Figur 1
Velstandsvirkning af sektordimensionering,
årligt, 2023-pl
Figur 2
Velstandsvirkning af sektordimensionering,
akkumuleret og gennemsnitlig årlig virkning,
2023-pl
Mia. kr.
100
Mia. kr.
2
Mia. kr.
6
4
Mia. kr.
6
4
2
0
2
0
50
0
-50
-100
-150
-200
-250
2024
2027
2030
2033
2036
2039
2042
2045
2048
2051
2054
2057
2060
2063
2066
2069
2072
2075
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
-2
-4
-6
-8
-10
-12
-14
-2
-4
-6
-8
-10
-12
-14
2024
2027
2030
2033
2036
2039
2042
2045
2048
2051
2054
2057
2060
2063
2066
2069
2072
2075
Akkumuleret BNP-virkning (v. akse)
Årlig BNP-virkning
Akkumuleret BNP-virkning per år (h. akse)
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en sektordimensionering på 8 pct. fra 2025. Den samlede
velstandsvirkning er målt ved strukturelt BNP og er vist hhv. årligt, akkumuleret og ved den gennemsnitlige
årlige virkning.
Kilde: Egne beregninger
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister