UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om regeringens udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. og Kandidatudvalgets delafrapportering På vej mod et nyt kandidatlandlandskab fra juni 2024

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:

UFU alm. del spørgsmål 360

Vil ministeren

–

på baggrund af regeringens udkast til lovforslag om gennemfø-

relse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark

m.v. og Kandidatudvalgets delafrapportering ”På vej mod et nyt kandidatlandland-

skab” fra juni 2024 –

opdatere regeringens skøn for de langsigtede effekter af uni-

versitetsreformen fra 2023 fsva. velstand, beskæftigelse og den offentlige saldo af

at forkorte hhv. 20, 25 og 30 pct. af kandidatuddannelserne (frem til 2075), jf. Fak-

taark. Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af

universitetsuddannelserne i Danmark, ufm.dk, den 27. juni 2023? Til grund for

skønnet bedes ministeren, ud over sædvanlige regneprincipper, reflektere tilgan-

gen til estimering af forkortede kandidatuddannelser, der benyttes i De Økonomi-

ske Råds ”Baggrundsnotat

om Reformkommissionens forslag om kortere kandi-

datuddannelser” (Dansk økonomi, dors.dk, forår 2022) og den vurdering af forde-

lingen af omlægninger på hoveduddannelsesområder, der fremgår af tabel 3 i

Kandidatudvalgets delafrapportering (side 52). I fald ministeren ikke benytter

samme gennemslag som i Finansministeriet (2014), bedes ministeren redegøre

for det faktuelle grundlag for afvigelserne.

Svar

Med

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

(2023)

er forligspartierne enige om, at der fremover skal udbydes nye typer af kan-

didatuddannelser på 75 ECTS, nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser

samt erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Det er partier-

nes ambition, at 10 pct. af de kandidatstuderende skal optages på kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS, mens 20 pct. skal optages på nye erhvervskandidatuddannel-

ser (75 eller 120 ECTS) i 2032. De nye typer af kandidatuddannelser indfases

gradvist, så hhv. 20 pct. af de kandidatstuderende optages på de nye typer kandi-

datuddannelser i 2028, 25 pct. i 2030 og 30 pct. i 2032.

Ift. spørgsmålet vil det generelt være sådan, at en højere andel af kandidatuddan-

nelser på 120 ECTS (dvs. en lavere andel omlagte kandidatuddannelser) indebæ-

rer et lavere provenu,

jf. tabel 1.

Det skyldes, at det indebærer et lavere bidrag til

den strukturelle beskæftigelse samt højere udgifter til SU og taxameter end ved

5. november 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

512241

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 360: Spm. om regeringens udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. og Kandidatudvalgets delafrapportering På vej mod et nyt kandidatlandlandskab fra juni 2024

omlægning af 30 pct. af studiepladserne. For uddybende svar henvises til besva-

relsen af UFU alm. del spm. 192 (Folketingsår 2023-24).

Det bemærkes, at der i beregningerne som udgangspunkt ikke er ændret på for-

udsætningerne for de øvrige reformelementer i aftalen, som påvirker offentlig

saldo, strukturel beskæftigelse og velstand, herunder bl.a. reduktion i tilgangen til

de akademiske bacheloruddannelser (sektordimensionering), tidligere færdiggø-

relse af kandidatuddannelserne, øget tilgang af internationale studerende og ud-

møntning af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat med

Aftale om en ny re-

formpakke for dansk økonomi fra 2022.

Andelen af omlagte kandidatuddannelser

påvirker dog virkningen af en række af disse øvrige reformelementer, som for en

dels vedkommende knytter sig til andelen af omlagte studiepladser, herunder ef-

ter- og videreuddannelse samt det ekstraordinære takstløft for de nye typer af kan-

didatuddannelser. Disse krydseffekter er medregnet.

Tabel 1

Virkning på offentlig saldo af omlægning til nye kandidatuddannelsestyper for hhv. 30, 25

og 20 pct., mia. kr. (2024-pl)

Provenu

(mia. kr., 2024-pl)

Virkning på offentlig saldo ved omlægning til nye kandidatuddan-

nelser

1. 30 pct. (20 pct. i 2028, 25 pct. i 2030, 30 pct. i 2032)

2. 25 pct. (15 pct. i 2028, 20 pct. i 2030, 25 pct. i 2032)

3. 20 pct. (10 pct. i 2028, 15 pct. i 2030, 20 pct. i 2032)

2030

0,9

0,6

0,4

2032

1,1

0,8

0,6

2034

1,2

1,0

0,8

2075

1,3

1,1

0,9

Virkning på offentlig saldo af øvrige reformelementer

1. 30 pct. (20 pct. i 2028, 25 pct. i 2030, 30 pct. i 2032)

2. 25 pct. (15 pct. i 2028, 20 pct. i 2030, 25 pct. i 2032)

3. 20 pct. (10 pct. i 2028, 15 pct. i 2030, 20 pct. i 2032)

2030

-0,9

-0,8

2032

-1,0

-0,9

2034

-1,0

-0,9

2075

-1,4

-1,3

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye uddannelser udgøres

af kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at indfasningen sker gradvist fra 2028 til 2032,

svarende til indfasningen i aftalen. Øvrige reformelementer er som udgangspunkt fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023),

men der er

medregnet afledte effekter på disse øvrige reformelementer, som for en dels vedkommende

knytter sig til andelen af omlagte studiepladser, herunder efter- og videreuddannelse og det

ekstraordinære takstløft for nye typer af kandidatuddannelser. For eksempel vil der

–

når en

mindre andel af de kandidatstuderende skal optages på nye uddannelsestyper

–

samtidig

skønsmæssigt være færre personer, som senere vil tage efteruddannelse. Dette følger be-

regningsforudsætningerne i

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i

Danmark (2023).

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Sammenlignet med et scenarie, hvor 30 pct. af kandidatuddannelsespladserne ud-

gøres af de nye kandidatuddannelsestyper, vil en højere andel af kandidatuddan-

nelser på 120 ECTS (dvs. en lavere andel omlagte kandidatuddannelser) som be-

skrevet medføre en lavere strukturel beskæftigelse,

jf. tabel 2.

Det skyldes pri-

mært, at flere derved vil være under uddannelse i længere tid og dermed træder

senere ud på arbejdsmarkedet.

Side 2/5

Tabel 2

Beskæftigelsesvirkninger omlægning til nye kandidatuddannelsestyper for hhv. 30, 25 og

20 pct., fuldtidspersoner og helårspersoner

Strukturel beskæftigelse

(fuldtidspersoner)

Virkning ved omlægning til nye kandidatuddan-

nelser

1. 30 pct. (20 pct. i 2028, 25 pct. i 2030, 30 pct. i

2032)

2. 25 pct. (15 pct. i 2028, 20 pct. i 2030, 25 pct. i

2032)

3. 20 pct. (10 pct. i 2028, 15 pct. i 2030, 20 pct. i

2032)

2030

2.100

1.550

1.050

2032

2.550

2.050

1.550

2034

3.000

2.500

2.000

2075

3.100

2.600

2.100

Øget antal ledige

(helårspersoner)

2030

100

2032

100

2034

150

100

2075

150

100

Virkning af øvrige reformelementer

1. 30 pct. (20 pct. i 2028, 25 pct. i 2030, 30 pct. i

2032)

2. 25 pct. (15 pct. i 2028, 20 pct. i 2030, 25 pct. i

2032)

3. 20 pct. (10 pct. i 2028, 15 pct. i 2030, 20 pct. i

2032)

2030

2.500

2.550

2032

2.600

2034

2.500

2.550

2075

1.000

1.050

1.100

2030

2032

2034

2075

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 50 personer.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye kandidatuddannelser

udgøres af kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at udviklingen sker gradvist fra 2028 til

2032. Øvrige reformelementer er som udgangspunkt fastholdt ift.

Aftale om rammerne for re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark (2023),

men der er medregnet afledte effekter

på disse øvrige reformelementer, som for en dels vedkommende knytter sig til andelen af om-

lagte studiepladser. Dette følger beregningsforudsætningerne i

Aftale om rammerne for re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark (2023).

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Når færre uddannelsespladser udgøres af de nye typer af kandidatuddannelser

sammenlignet med det forudsatte i

Aftale om rammerne for reform af universitets-

uddannelserne i Danmark (2023),

vil det på kort sigt medføre en mindre positiv

velstandsvirkning,

jf. tabel 3.

Dette skal ses i lyset af, at når færre kandidatstude-

rende skal gå på de nye typer af kandidatuddannelser, medfører det en lavere

strukturel beskæftigelse som følge af, at en større andel af kandidatdimittenderne

uddanner sig på en kandidatuddannelse på 120 ECTS og dermed træder senere

ud på arbejdsmarkedet. Denne effekt vil materialisere sig umiddelbart efter imple-

menteringen af det nye kandidatlandskab.

Derimod vil velstandsvirkningen af ændringer i produktiviteten først materialisere

sig gradvist, herunder i takt med at flere årgange dimitterer fra kandidatuddannel-

serne på 75 ECTS og træder ud på arbejdsmarkedet,

jf. faktaarket Velstandsvirk-

ninger af Forberedt på fremtiden I.

På længere sigt er det ikke muligt at vurdere

den samlede velstandsvirkning, da det ikke er muligt at vurdere de langsigtede

produktivitetsvirkninger af kandidatuddannelserne på 75 ECTS,

jf. faktaarket Pro-

venu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af universi-

tetsuddannelserne i Danmark.

Tabel 3

Velstandsvirkninger målt ved strukturel BNP af omlægning til nye kandidatuddannelsesty-

per for hhv. 30, 25 og 20 pct., mia. kr. (2024-pl)

Side 3/5

Strukturelt BNP

(mia. kr., 2024-pl)

Velstandsvirkning ved omlægning til nye kandidatuddannelser

1. 30 pct. (20 pct. i 2028, 25 pct. i 2030, 30 pct. i 2032)

2. 25 pct. (15 pct. i 2028, 20 pct. i 2030, 25 pct. i 2032)

3. 20 pct. (10 pct. i 2028, 15 pct. i 2030, 20 pct. i 2032)

2030

2,4

1,8

1,2

2032

2,9

2,3

1,7

2034

3,4

2,9

2,3

2075

’-’

Velstandsvirkning af øvrige reformelementer

1. 30 pct. (20 pct. i 2028, 25 pct. i 2030, 30 pct. i 2032)

2. 25 pct. (15 pct. i 2028, 20 pct. i 2030, 25 pct. i 2032)

3. 20 pct. (10 pct. i 2028, 15 pct. i 2030, 20 pct. i 2032)

2030

2,7

2032

2,6

2034

2,3

2075

-11,8

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

’-’ angiver, at det ikke er muligt at skønne

over effekten.

Inkluderer virkninger af tiltag vedr. efter- og videreuddannelse.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye kandidatuddannelser

udgøres af kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at udviklingen sker gradvist fra 2028 til

2032. Øvrige reformelementer er som udgangspunkt fastholdt ift.

Aftale om rammerne for re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark (2023),

men der er medregnet afledte effekter

på disse øvrige reformelementer, som for en dels vedkommende knytter sig til andelen af om-

lagte studiepladser. Dette følger beregningsforudsætningerne i

Aftale om rammerne for re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark (2023).

Finansministeriet.

For så vidt angår beregningstilgangen for omlægning af kandidatuddannelser føl-

ges de sædvanlige regneprincipper for betydningen af ændringer i uddannelsesni-

veauer,

jf. Finansredegørelsen 2014, kapitel 6.

Det er dog ikke muligt at vurdere

de langsigtede produktivitetsvirkninger af kandidatuddannelser på 75 ECTS, hvor-

for det på længere sigt ikke er muligt at skønne over den samlede velstandsvirk-

ning.

DØRS-rapporten gennemgår de samme kanaler til ændringer i velstanden og kon-

kluderer på den baggrund, at kortere kandidatuddannelser medfører et produktivi-

tetstab, som indebærer, at velstanden sænkes med 7 mia. kr. Den negative vel-

standsvirkning begrundes bl.a. med henvisning til produktivitetstabet ved mindsket

uddannelse, som har betydning for lønniveauet ved skift

mellem

uddannelsesni-

veauer. Effekten skaleres derudover med antallet af ECTS, som kandidatuddan-

nelserne gøres kortere.

Finansministeriets sædvanlige regneprincipper kan imidlertid ikke uden videre

overføres til virkning af større strukturelle ændringer eller skift mellem uddannelser

inden

for samme uddannelsesniveau, herunder forskellen mellem kandidatuddan-

nelser på 120 ECTS og 75 ECTS. For yderligere uddybning af de beregningstekni-

ske antagelser om omlægning af kandidatuddannelsespladser henvises til

Fak-

taark om Velstandsvirkninger af Forberedt på fremtiden I.

I Kandidatudvalgets delafrapportering

På vej mod et nye kandidatlandskab (juni

2024)

indgår en oversigt, der viser, at universitetsrektorerne i deres foreløbige ind-

meldinger forventer at omlægge flest kandidatuddannelser på 120 ECTS til nye

uddannelsestyper inden for humaniora og samfundsvidenskab. Det bemærkes, at

der er tale om foreløbige indmeldinger, og at der arbejdes videre med fordeling af

Side 4/5

nye kandidatuddannelser mellem hovedområderne frem mod Kandidatudvalgets

afrapportering (forventeligt i november 2024).

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 5/5