Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2908818_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. august 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 351
Vil ministeren vurdere, om inddragelse af erhvervserfaring fra en udviklingsregion i
vurderingen ved kvote 2-ansøgninger er i strid med ligebehandlingsprincippet, ef-
tersom at det må forventes, at de fleste unge bor sammen med deres forældre un-
der deres ungdomsuddannelse og sabbatår, og samtidig arbejder i bopælsområ-
det, og det dermed bliver forældrenes valg af bopæl, som får indvirkning på den
potentielle ansøgers muligheder for at kvalificere sig til optagelse via kvote 2? Der
henvises til svar på UFU alm. del spørgsmål 311.
Svar
Der er til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderer, at erhvervserfaring fra en EU-ud-
viklingsregion som kvote 2-udvælgelseskriterium er i overensstemmelse med lige-
behandlingsprincippet, eftersom alle ansøgere har mulighed for at opfylde kriteriet,
såfremt det prioriteres af ansøgeren. Der stilles ikke krav om, at uddannelsesinsti-
tutionerne skal anvende udvælgelseskriterier, som kan opfyldes på tværs af alle
geografiske områder. Det vurderes desuden, at ansøgere har bedre mulighed for
at være mobile i sabbatårene, end mens de går på en ungdomsuddannelse.
Erhvervserfaring fra en EU-udviklingsregion kan sammenlignes med andre aner-
kendte udvælgelseskriterier i kvote 2 som f.eks. højskoleophold og udlandsophold,
som forudsætter, at ansøgeren flytter hjemmefra i en periode.
23. september 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
Postboks 2135
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
510019
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1