Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. august 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 348
Vil ministeren oplyse, hvor mange forskere der fra år 2000 og frem til seneste
regnskabsår var ansat i tidsbegrænsede stillinger, heri inkluderet Ph.d.-stillinger?
Opgørelsen bedes opgjort i absolutte tal og som andel af alle forskere ved de dan-
ske universiteter.
Svar
Det er med de eksisterende registre ikke muligt at opgøre, hvor mange forskere,
der er ansat i tidsbegrænsede stillinger (bestanden). Af den grund opgøres i det
følgende i stedet tilgangen (i form af rekrutteringer) til forskerstillinger, herunder til
tidsbegrænsede forskerstillinger.
Af tabel 1 fremgår en oversigt over tilgangen til forskerstillinger fra 2008 til 2022.
Det er ikke muligt at opgøre tilgangen tidligere end 2008, da kvaliteten af de fore-
liggende data vurderes at være utilstrækkelig.
Det fremgår, at antallet af forskere rekrutteret til tidsbegrænsede stillinger er ste-
get fra 2.865 i 2008 til 4.004 i 2022. Udviklingen er drevet af en stigning i ph.d.-til-
gangen på 404 personer såvel som en stigning på 735 personer i tilgangen til de
øvrige tidsbegrænsede forskerstillinger, herunder eksempelvis postdoc- og ad-
junktstillinger.
20. september 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
510076
Side 1/3