Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. august 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 345
Vil ministeren oplyse omfanget af støtte fra private fonde til universiteternes forsk-
ning hvert år fra år 2000 og frem til seneste regnskabsår? Opgørelsen bedes op-
lyst i løbende priser, faste priser og som andel at universiteternes samlede udgif-
ter til forskning. Ministeren bedes videre for samme årrække oplyse fordelingen af
støtten til universiteternes forskning på de videnskabelige hovedområder.
Svar
Det lægges til grund, at spørgeren henviser til private fondes eksterne finansiering
af forskning og udviklingsarbejde (FoU) udført på danske universiteter.
Tabel 1 viser udviklingen i private organisationer og fondes eksterne finansiering
af FoU-aktivitet på højere læreanstalter i Danmark i perioden 2007-2021 i løbende
priser såvel som faste 2025-priser. Det er ikke muligt at opgøre omfanget af eks-
tern finansiering fra private organisationer og fonde inden 2007. Derudover rap-
porteres der ikke tal for regnskabsåret 2022, til trods for at disse er tilgængelige
hos Danmarks Statistik. Det skyldes, at Danmarks Statistik vurderer, at de forelø-
bige tal for regnskabsåret 2022 er fejlbehæftede.
Det fremgår af tabel 1, at omfanget af udført forskningsaktivitet på højere lærean-
stalter, der er finansieret af private organisationer og fonde, er steget fra 948 mio.
kr. i 2007 til 4.253 mio. kr. i 2021 (faste 2025-priser).
20. september 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
510076
Side 1/3