Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2908964_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. august 2024 har udvalget efter ønske fra Anne Hegelund (EL) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 342
Der findes ikke en dækkende definition af hverken forskningsfrihed eller akade-
misk frihed i danske retskilder, som kan danne grundlag for samspil mellem uni-
versiteter og omverdenen, herunder myndigheder og indre organisering og ledelse
af danske universiteter. Det er en alvorlig mangel, der kan være med til at forklare
de store problemer med forskningsfrihed, som er dokumenteret i flere undersøgel-
ser og internationale sammenligninger, senest i Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råds årsrapport fra 2023. En helt basal forudsætning i nutidens
komplekse, dynamiske og internationale forskningssystem er, at der findes en klar
og dækkende definition af, hvad begrebet dækker over, og hvilke forudsætninger
der skal være til stede for at forskningsfrihed kan trives. Det kunne en kommission
være med til at etablere. Hvilke fordele og ulemper ser ministeren ved et forslag
om, at der nedsættes en kommission af eksperter, der på basis af en internationalt
anerkendt definition af forskningsfrihed skal udrede, hvilke forudsætninger, der
skal være til stede, for at forskningsfriheden kan realiseres bedst muligt i Dan-
mark? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om ministeren vil tage initiativ
til, at en sådan kommission nedsættes?
Svar
Akademisk frihed, forskningsfrihed, forskeres ytringsfrihed og undervisningsfrihed
har afgørende betydning for, at vi i Danmark har forskning af høj kvalitet og rele-
vans, og som samtidig nyder stor legitimitet i samfundet. Det skal vi værne om.
Det fremgår af universitetsloven, at universiteterne har forskningsfrihed, og at uni-
versiteterne skal værne om både universitetets og den enkelte forskers forsk-
ningsfrihed samt om videnskabsetikken. Det er dermed et centralt ansvar hos uni-
versitetsledelsen at sikre forskningsfrihed både for den enkelte forsker og på et in-
stitutionelt plan.
Universiteterne skal påse, at det ansvar bliver forvaltet på den bedst mulige måde.
Jeg mener, at det er det rigtige sted at placere ansvaret
tæt på forskningen og
tæt på praksis. Men det er meget vigtigt for mig, at det ansvar bliver efterlevet.
20. september 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
510076
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om at der ikke findes en dækkende definition af hverken forskningsfrihed eller akademisk frihed i danske retskilder, som kan danne grundlag for samspil mellem universiteter og omverdenen, herunder myndigheder og indre organisering og ledelse af danske universiteter
2908964_0002.png
Det var derfor med bekymring, at jeg noterede mig Danmarks Forsknings- Innova-
tionspolitiske Råds (DFIR) rapport
Universiteter for fremtiden (2023),
der bl.a. an-
fører, at en stor andel af de adspurgte forskere, der beskæftiger sig med kontro-
versielle emner, frygter repressalier.
Jeg har bl.a. i lyset af DFIR’s rapport igangsat en opdatering af
Den danske ko-
deks for integritet i forskning,
som bl.a. skal understøtte, at forskningsfriheden bli-
ver efterlevet i det daglige. Universiteterne indgår i arbejdet, så der sker en kobling
til praksis.
Det fremgår af DFIR’s rapport, at rådet vurderer, at
forskningsfriheden
bør kunne styrkes inden for universiteternes nuværende styrings- og finansierings-
rammer.
Det afgørende for mig er, at vi tager hånd om udfordringerne der, hvor de opstår i
det daglige. Det er min vurdering, at det for nuværende vil være mere effektivt end
et større udredningsarbejde forankret i en central kommission.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2