Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. august 2024 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 336
Vurderer ministeren, at indsatsen for at hjælpe studerende med alvorlige handicap
er nogenlunde ligeligt fordelt på landets videregående uddannelser?
Svar
Det er et fælles ansvar at understøtte, at studerende med funktionsnedsættelser
har mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige fod med øvrige studeren-
de. SPS og SU-handicaptillæg gives til studerende, der opfylder kriterierne herfor,
og er således uafhængige af den uddannelsesinstitution, som den studerende er
indskrevet på.
I bevillingssystemet for de videregående uddannelser indgår et studietidstilskud,
som ydes til den enkelte uddannelsesinstitution ud fra dimittendernes studietid i
forhold til et institutionsspecifikt måltal. I det institutionsspecifikke måltal er der
blandt andet indregnet antallet af studerende på institutionen, der modtager SU-
handicaptillæg, for derved at tage højde for de uddannelsesinstitutioner, der måtte
have en større andel af studerende, der modtager SU-handicaptillæg.
20. september 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
509207
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1